Film for nyligt: Vaiana

Også kendt som Moana. Kæmpe brøler I fik lavet der, hva Disney?

Tro det eller ej, men jeg er rent faktisk stadig i live! Hvis I følger med på Instagram, vil I vide, at jeg faktisk er mere end i live – jeg har det rigtigt godt. Jeg har også bare haft hamrende travlt, siden jeg landede i København i mandags, så mit lille månebeskinnede univers er desværre blevet forsømt. Ikke godt.

Én af de mange ting, jeg har lavet, siden jeg sidste tjekkede ind, er blandt andet et par overnatninger hos min kære svoger og svingerinde. De var så søde at låne mig en seng i et par nætter, og mens jeg var hos dem, blev det foreslået, at vi skulle se Disneys nye store animationsfilm, Vaiana. Jo tak!

Filmen foregår i et lille ørige ala dem de sejler rundt til i Kurs mod fjerne kyster. I ved, sådan noget Indonesien/Bali/den slags. Her er en lille stamme, som lever efter princippet “vi sejler ikke uden for revet”, og det har fungeret strålende årevis, men høvdingens datter, Vaiana (som btw, ikke er en prinsesse per egen definition), er meget draget af havet. Drama! Dog viser det sig at blive ganske praktisk, da hun pludselig er den eneste, der kan redde deres lille samfund fra den sikre død. Klassisk Disney, you know.

Rent faktisk er det en rigtigt god film. De viste en scene fra den i Disney’s Juleshow, og allerede der var jeg ret solgt på musikken, som også er ganske fortrinlig. Karaktererne er underholdende, animationerne er flotte (omend meget animerede – jeg savner Tornerose!), og historien er faktisk rigtigt god. Der er bare ét lille bitte problem…

Det var fuldstændig som at sidde og se Løvernes Konge på ny. Historien ligger så tæt op af den gamle favorit, og en del af scener er decideret identiske. Jeg tog på et tidspunkt mig selv i at sige “Åh nej, nu dør Mufasa!”, og jeg ventede faktisk bare på, at Vaiana skulle forsøge at redde skurken op fra en brændende kløft. Uden at spoile for meget kan jeg sige, at det faktisk ikke er helt skudt forbi.

Jeg må indrømme, at det føltes lidt sært at sidde og se, hvad der for mig var en klar nyfortolkning af min barndoms yndlingsfilm, men ikke desto mindre var det virkelig en dejlig film, og jeg vil klart anbefale alle med en bankende Disney-hjerte at se den, hvis I ikke allerede har været af sted. Den kører vidst i biograferne lidt endnu, og ellers må den snart være til at købe hjemme i stuerne. God fornøjelse :)

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.