Film for nylig: Wonder Woman

Okay, jeg havde egentligt lovet mig selv, at jeg ikke ville se den her film, for jeg kan vitterligt ikke huske, hvornår DC sidst har sendt en film på gaden, som ikke skuffede mig fælt. Jeg tror seriøst, vi skal helt tilbage til Nolans Dark Knight-trilogi! Meeeeen. Så begyndte hypen om det her feministiske mesterværk, og så kunne jeg alligevel ikke dy mig for at bruge mine sparepenge i biffen. Suk, det må betyde et par glas vin færre på ferien… 
Men hvordan var det så, det her kvindefrigørende vidunder? Tja, ikke synderligt kvindefrigørende, hvis I spørger mig. Jeg anser mig selv som en form for hverdagsfeminist (hvor utydeligt det end kan virke til tider) på den måde, at jeg mener kvinder skal have lov til at gøre lige hvad der passer dem. Det skal mænd sådan set også. Så længe vi ikke overskrider hinandens frihed, er jeg good to go. På den måde betyder det også, at jeg er i min gode ret til at kritisere en medsøster for hendes valg indenfor whatsoever, så længe jeg ikke angriber hende med det. Høflighed går før frihed, efter min mening.

Og så tilbage til Wonder Woman. Vi har en ø fuld at smukke og fierce amazonekvinder, som er skabt for at forsvare menneskeheden. Vores heltinde – Diana – rejser fra øen, for at dræbe krigsguden Ares og stoppe WWII. Smukt, sejt og simpelt, men så heller ikke mere end det. Jeg kan simpelthen ikke se de feministiske værdier i filmen – hun er en kvindelig superhelt, og dét er det. Ville det ikke havde været mere feministisk og hardcore ligestillingsagtigt af os, hvis vi havde taget det som det mest naturlige i verden? Karakteren har trods alt eksisteret siden 1941 (siger en hurtig Wikipedia-søgning mig), så vi burde vel ikke være så chokerede over, at hun dukker op på det store lærred sammen med resten af slænget.

Ser man bort fra de politiske aspekter af filmen (som der i øvrigt er en del af foruden feminisme), så er den som sådan okay. Den første halvdel kunne jeg virkelig godt lide, men resten faldt tungt til jorden. I modsætning til andre DC-film har den her faktisk en okay historie (jeg kigger ondt på dig, Suicide Squad), men manuskriptet er pivringe, kampscenerne er karrikerede og så indeholder filmen én af de største fejlcastings, jeg nogensinde har set…

Se den, hvis du elsker superheltefilm, men ikke har alt for høje forventninger, eller hvis du bare vil se en film med nogle bad ass kvinder, for det er de i den grad!

You may also like

2 Comments

    1. Ham der spiller Lupus i Harry Potter er med, og karakteren er helt forkert til ham, det gør næsten ondt :/

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.