Feriedag og noget om pizzasnegle

Friskbagte pizzasnegle med basilikum
Friskbagte pizzasnegle med basilikumKu’ vi ikke godt vedtage, at vi indførte noget mere ferie i hverdagen? Jeg ved godt, at jeg som studerende teknisk set ikke burde klage med mine to måneders sommerferie, mine regelmæssige helligdage og mine relativt sparsomme undervisningsdage, men der er ret stor forskel på teori og virkelighed, ikke sandt? Jeg er #presset lige for tiden, og jeg er ikke fan. Og helt ærligt, så klæder det mig sgu heller ikke. Så den her ferie – hvor lidt reel ferietid den end måtte inkludere – er en kærkommen pause.

Jeg har forsøgt at ramme en nogenlunde balance mellem at få en masse praktiske og nødvendige opgaver ud af verden her i ferien, kombineret med lidt arbejde så jeg kan få nogle hårdt tiltrængte skejser i kassen, og så ellers en masse hygge og afslapning. Okay, der kunne måske godt have været plads til en lille smule mere af afslapningsdelen, men så krydser jeg fingre for, at hyggedelen kan hjælpe mig til at klare mig igennem de sidste uger af semestret, når påsken er forbi.

De sidste par dage her er i hvert fald fyldt med hovedsageligt hyggelige planer, ligesom i dag var. Min gamle “studiegruppe” (lad os være ærlige, det var ret begrænset, hvor meget studiearbejde vi fik lavet sammen, men sjovt havde vi det sgu!) var forbi i et par timer til snak, god mad, mere snak og en ordentlig røvfuld pizza, og det var herligt. Vi er intet, hvis ikke nemme at tilfredsstille, så længe der er god mad og godt selskab i farvandet, haha.

Nå, men aftenens pizzaprojekt mindede mig om de her billeder, jeg har haft liggende i evigheder. Jeg har før nævnt, at jeg er minus fan af madpakker, så når inspirationen byder sig, ynder jeg at fylde fryseren med bagværk at den lidt mere indbydende slags. Såsom klassikeren over alle klassikere: pizzasnegle!

Og ved I, hvad det bedste ved pizzasnegle er? De laves på præcis samme måde som almindelig pizza, bare rullet sammen! Seriøst, hvem end der fik den idé burde få en eller anden Nobelpris. Så hermed dagens tip: go make pizzasnegles. Min opskrift på både dej og seriøst god pizzasauce ligger stadig her, klar til brug. Velbekomme ;)

Friskbagte pizzasnegle og pink tulipaner

You may also like

4 Comments

  1. Nøj, de ser lækre ud ! Jeg får helt lyst til at give mig i kast med at lave pizzasnegle nu !

    Ha’ en fantastisk lørdag søde du !

    1. Haha, det kan jeg kun opfordre dig til at gøre. Så er det lige klar til madpakkerne, når hverdagen kommer igen :)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.