Februar sum up

Så fik vi igen taget hul på en ny måned, og det danske forår er officielt over os. Ikke er der er meget “forår” over det, men så kender vi vel Danmark igen? For mig føles det som om, at tiden flyver af sted i et hidtil komplet ukendt tempo, og når jeg ved første øjekast kigger tilbage på måneden der gik, så kan jeg helt ærligt ikke huske, hvad jeg dog har brugt tiden på! Meeen, jeg vil nu alligevel prøve at kigge tilbage og se, om de små grå mon ikke kan finde et godt minde eller tre frem. Here vi go

img_20160227_140635.jpg
Jeg har måske spist lidt for mange, af de her lækre vafler i måneden der gik…


Bøgerne: Jeg har haft ukarakteristisk meget fart på læsningen i februar måned, og har derfor afsluttet hele seks bøger i denne måned – en bedrift jeg med stor sikkerhed kan sige, jeg ikke har klaret før! Først og fremmest fik jeg vendt de sidste, fascinerende sider i Susanna Clarkes imponerende Jonathan Strange & Mr. Norrell, og det tårnhøje niveau blev holdt oppe af den tårefremkaldende og umenneskeligt smukke A Monster Calls af Patrick Ness, som vi læste i læseklubben. Med to så vidunderlige værker frisk i hukommelsen følte jeg, at det var okay at kaste mig over noget mere middelmådigt, og derfor kom jeg lynhurtigt igennem The Mortal Instruments 1, 2 og 3. Og som en smule kreativt krydderi ind i mellem de mange sider, gav jeg mig også tid til at lytte til dramatiseringen af Neverwhere, som var hvert et minut værd!

 photo 5fe4bfd8-85fd-40ff-abc4-dcdd8bd02b66_zpsruniqmsr.jpg
… jeg har købt billige bøger…

Shopping: Rent økonomisk var februar en meget presset måned, og derfor blev der heller ikke plads til reel shopping. Jeg smed et par håndører efter verdens bedste fastelavnsboller, mens sæsonen stadig kørte, og så gemte jeg nogle desperate kroner til det længe ventede bogudsalg. Det var, hvad jeg vil kalde en måned med fokus på kvalitet frem for kvantitet, haha.

img_20160205_130118.jpg
… og spist LÆKRE kager…

De bedste øjeblikke: Det kræver som sagt en smule aktivering af de små grå, men når jeg rent faktisk kigger tilbage, kan jeg jo tydeligt se, at februar har indeholdt mange skønner begivenheder, ud over de lange læseaftener på sofaen. Jeg har siddet hårmodel endnu en gang, været til 40-års med hele den pukkelryggede og til 75-års hos min mormor. Jeg har set melodunten i fortrinligt selskab, og Oscar-show ditto. Jeg har spist god mad og grint mine mavemuskler i smadder til den hylende morsomme Deadpool, og jeg har nydt en stille kop varmt at drikke på Den Lille Smalle, med en længe savnet veninde. Jeg har fået ro i sjælen til en omfattende kandidatmesse på SDU, og så har jeg hygget mig med at skamrose en mere end vidunderlig bog i min elskede læseklub. Og hvis jeg så lægger alle de skønne solskinstimer, vi har haft, samt de mange hyggelige aftenener i godt selskab, oven i puljen, så har februar jo faktisk været ganske fantastisk!

 photo 01598283-54fb-4680-832b-55ada78c7aae_zpsq0qutiyq.jpg
… jeg har kigget på mange smukke blomster i min stue…

Jeg vil huske februar for at være måneden, hvor jeg fik ret. I sidste måned sagde jeg, at januar ville være den sidste måned i lang tid, hvor jeg ikke var gået i panik over fremtiden. Og hvor fik jeg ret! Store dele af februar har – som I også har kunnet læse – været stærkt præget af mine store tvivl for, hvad jeg dog skulle vælge at beskæftige mig med i fremtiden. Samtidig med det har starten på BA-projektet også præget mange vågne timer, ligesom mit nye job for Wella har. Så jeg fik også ret i, at februar blev travl, men den blev det på en helt anden måde, end jeg havde forestillet mig.

Marts bliver meget mere afklaret! Jeg har fundet ud af, hvilken vej jeg skal gå fremover, og jeg har fået en dejlig ro på omkring projektet, så jeg føler mig tryg ved at gå fremtiden i møde, nu. Marts skulle også gerne blive mange flere lyse dage, så den skønne forårsenergi kan begynde at trænge ind i kroppen. Marts bliver også påskeferien, som jeg ser kraftigt frem til, men den bliver også mange mange arbejdstimer, hvilket heldigvis ligger helt perfekt, til min forlængede weekendtur til Riga med mine gymnasieveninder i næste måned! Og så bliver marts selvfølgelig også endnu et møde i læsklubben, hvor vi denne gang skal læse Into the Wild af Jon Krakauer. Marts bliver sgu endnu en dejlig måned!

img_20160222_195954.jpg
… så har jeg bagt pølsehorn til madpakken…
wpid-img_20160226_132017.jpg
… og selvfølgelig nydt de smukke vintergækker!

Det var jo slet ikke så svært, at finde en masse dejlige ting frem fra februar, når først jeg gjorde en indsats. Hvad med jer? Har jeres februar været ekstraordinært dejlig, eller skal I måske også lige aktivere de slidte hjerneceller, før de gode minder dukker op? Fortæl endelig, om jeres gode oplevelser i kommentarfeltet, så vi sammen kan sætte et smil på hinandens læber :)

You may also like

10 Comments

    1. Jeg søger ind på Cand. It. Webkommunikation i Kolding som førsteprioritet, og IVK som anden :)

      1. Av, det lyder sejt :D Det vidste jeg slet ikke at man kunne, men det lyder da lige som noget for dig :D

    1. Ja, det er så skønt!
      Meget mere end jeg overhovedet havde registreret. Det er skønt :)

  1. Uh jeg har også startet på mit BA projekt… And by startet mener jeg virkelig KUN startet. FØler jeg måske burde have læst mere en jeg har allerede har. Men jeg har da lavet en oversigt ish, og sat små mærkater i 10 forskellige bøger hvor jeg kan bruge noget. Så mangler jeg bare at læse det.. xD Så jeg håber at jeg får mere ro i denne måned også. Anyway, det lyder som en rigtig god måned du har haft. x

    – LS
    http://www.sephira.dk

    1. Jeg var også begyndt at blive lidt panisk, indtil jeg mødtes med min vejleder, som tilsyneladende mente, at jeg allerede var i god tid. Hun snakkede hele tiden om, at jeg “stille og roligt kunne begynde…” haha.
      Held og lykke med projektet! :)

    1. Det er alt for skønne. Og så nemme!
      Nej, det er skam pære/banan skyr. Tror hellere jeg ville putte is på traditionelle vafler end på bananvafler som dem her :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.