Favoritter i dullekassen

Eyebrow kit, facial oil, mascara
Eyebrow kit, facial oil, mascara
Mmh, så blev det endelig fredag, folkens! Ikke at min uge har været videre presset, eftersom jeg har ligget syg hele ugen. Jeg var endelig klar til at komme ud i den virkelig verden igen og til møde på arbejde i dag, men da jeg stod op, lå der en mail og ventede, som meddelte, at ham jeg skulle mødes med, var blevet syg. Oh well, så var der vel ikke andet at gøre, end hvad ethvert andet fornuftigt menneske ville have gjort. Jep, jeg gik direkte tilbage i seng, og sov tre timer mere! Hvordan jeg kan blive ved med at sove så meget, når jeg ikke har lavet andet end at sove hele ugen er mig altså noget af et mysterium…

Eftersom mit møde blev aflyst, betød det jo sjovt nok også, at der heller ikke var nogen grund til at lægge make up i dag, hvilket bringer mig op på en hel uge uden make up! Det er altså ret meget i min verden. Jeg begynder så småt at have problemer med at huske, hvordan det nu lige er, jeg ser ud, når jeg er pæn? Så for at hædre skønheden tænkte jeg, at jeg ville sætte lidt fokus på, hvilke produkter der hitter stort i min dullekasse lige for tiden.

  • Brow This Way fra Rimmel
    Jeg har seriøst brugt over to år på at gro mine øjenbryn ud efterhånden, og jeg synes nærmest bare det bliver værre og værre. I hvert fald har de kraftigt brug for opfarvning, og der er det her billige kit altså ret smart. Du børster brynene på plads, fylder ud med den cremede farve og farver med den tørre. Et voilá! Skal det være ekstra godt, kan du lige spraye en smule hårspray på den grove børste og rede brynene igennem igen – så bliver de stensikkert, hvor de skal.
    Pris: cirka 80 kr
  • Oils of Life fra The Body Shop
    Olien her fik jeg i en goodiebag sammen med en dertilhørende natcreme, og de er simpelthen skønne! Begge dele virker beroligende på huden, samtidig med at de naturligvis gør det, en natcreme ellers skal gøre (genopfrisker og -fugter), og så dufter de bare skønt og afslappende. Jeg elsker virkelig at lægge mig til at sove med de her produkter i ansigtet, og jeg bliver nødt til at købe dem full size, når jeg løber tør.
    Pris: 105 kr/7 ml.
  • Volume Million Lashes Féline fra L’Oréal
    Den her mascara var egentligt en, jeg købte med hjem fra ferie, fordi jeg desperat manglede en ny, og netop den her kom i en gavepakke med min yndlings eyeliner. Og jeg elsker den! Den giver helt perfekte buede vipper, den klumper ikke, og den er ret nem at “bygge op” for et mere dramatisk look, jo flere lag man putter på. Jeg er ret glad for, at jeg har en ekstra liggende, når den her løber tør, for den er perfekt!
    Pris: ca. 100 kr

Nu kunne jeg så godt være den cool type, som skulle bruge alle de her lækkerhedsting i aften til en vild nat i de odenseanske gader… Men i virkeligheden kommer jeg nok kun til at bruge olien, for jeg har en hot date med min sofa, tv’et og min Ben & Jerrys. Jeg er bare lige nødt til at finde på noget aftensmad først…

Så må vi se, om jeg gider lægge make up, når jeg skal på arbejde i morgen, haha!

Eyebrow kit, facial oil, mascara

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.