Ét ord for 2020

Dagens outfit i mintgrøn, plisseret nederdel, blomstret skjorte og pink hår; genbrugsmode
Cappuccino på havre; computer med stickers

Okay, som jeg sidder her på én af Odenses fineste caféer, med en lun havrecappuccino, spæd vintersol ind ad vinduet og en anelse ondt i mit skrigpink hår efter en aften med både rødvin og bobler – så er det altså ganske nemt at være forelsket i det herrens år 2020.

Læs videre: Ét ord for 2019

I skrivende stund er vi 26 dage inde, og det har allerede været ganske begivenhedsrigt. Jeg har blandt andet gjort det utænkelige og har tilmeldt mig en vaskeægte videreuddannelse. Bare halvandet år efter det famøse speciale. Uden tvivl det direkte resultat af en uopdaget hjerneblødning…

Når ret skal være ret, så tror og håber jeg, at det kommer til at blive både sjovt og lærerigt. De næste fem måneder kan I i hvert fald finde mig på Reklamelinjen hver onsdag aften. Jeg har store ambitioner om at styrke mine talenter for idégenerering, som uden tvivl er min svageste side på jobbet for tiden.

På den måde er det selvfølgelig skide smart, at jeg også har helt vildt travlt ved siden af. Så kan jeg nærmest træne mine kreative muskler både dag og nat, hah!

Ordet for 2019: Value

Men et nyt år betyder jo som altid, at vi har vinket farvel til endnu et svundet år. 2019 – året som i bund og grund bare skulle overstås, så vi kunne nå frem til det længe ventede og kæmpe harmoniske 2020. Eller er det bare mig?

Mit mål for året var (ud over at finde et fast job…) at fokusere på mine værdier. Jeg kommer fra en familie, hvor alle mener, at det nemmeste er at give folk ret, så ingen bliver stødt. Utroligt, at vi altid har haft så mange konflikter alligevel, hva? Nu har jeg så bare brugt ufatteligt mange år på at blive skolet i kritisk tænkning. Og det viser sig, at jeg har kæmpe mange værdier, som jeg faktisk er stolt af, og som jeg gerne vil holde fast i!

Dagens outfit i mintgrøn, plisseret nederdel, blomstret skjorte og pink hår; genbrugsmode

Hvis jeg skal komme med en kort opsummering af, hvordan det gik, så er jeg faktisk ganske godt tilfreds. Jeg har virkelig mærket efter på mange punkter af mit liv, og aktivt valgt at forme min hverdag efter dét.

Jeg har holdt mig fra flyveture, jeg har droppet den dårlige samvittighed over nullermænd i hjørnerne og jeg har tilladt mig selv at bruge mine penge på ægte selvforkælelse hist og her.

Værdier kan jo både ligge i det store og det små. Og selvom jeg klart har flere konflikter i dag, end jeg har haft tidligere, så har jeg det uden tvivl også bedre med mig selv. Så kæmpe stort tak til dig, 2019!

Hvad er mit ord for 2020?

Og hvad så med ordet for det nye år? Jamen det er simpelt – jeg har besluttet mig for, at mit ord for 2020 skal være: Sjov!

Læs også: Min voksenalder har indhentet mig

I år skal altså være året, hvor jeg griber så mange sjove chancer, som jeg overhovedet kan. Selvom jeg har rykket mig meget som menneske sidste år, så var det også et meget alvorligt år. Et år fyldt med jobstart, soul searching og mange alvorlige ting. Og selvfølgelig kan hver dag ikke være ren latter – men jeg vil opsøge så meget som muligt!

Det er derfor, jeg allerede ved, at I til sommer vil kunne finde mig på min faste plads på Heartland Festival, på stranden i Cannes til reklamefilmfestivalen og forhåbentligt også på plænen foran Green Day til Northside!

2020 bliver et godt år – det skal jeg personligt nok sørge for.

Dagens outfit i mintgrøn, plisseret nederdel, blomstret skjorte og pink hår; genbrugsmode

You may also like

2 Comments

    1. Tusinde tak! Indtil videre støtter de i hvert fald ret godt op om hinanden :D

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.