Ét ord for 2019

Dagens i genbrugsfund, blomstrede bukser fra H&M, blå skjorte fra Vila, sort blonde body fra Ganni og gammel læderjakke

For pokker folkens, vi er allerede godt i gang med uge 7 af det efterhånden ikke længere helt så nye år, og jeg er først nu klar til at dele mit ord for året med jer. Noget siger mig, at jeg vist ikke behøver tilføje “rettidig omhu” til mit åh så famøse CV, hva?

Læs også: Ét ord for 2018

Men det tog altså lidt ekstra tid, før jeg fandt dét ord, som smagte helt rigtigt for mit 2019. Jeg tilskriver ventetiden den efterhånden altopslugende identitetskrise, som stadig fylder nærmest hele min hverdag efter endt uddannelse. Det burde snart ikke kunne lade sig gøre at tærske mere langhalm på dén gamle traver! Og jeg skal nok lade være med at gå for meget ind på det denne gang. For nu vil jeg bare konstatere, at det stadig er tungt.

Og netop derfor er det så passende, at jeg endelig har fundet ind til det ord, der skal guide mig gennem 2019. For det siger næsten alt, hvad jeg har brug for at høre:

value

Undskyld min englificering af vores ellers så skønne sprog, men hver eneste gang jeg forsøgte at skrive ordet “værdi” fik jeg en nærmest freudiansk trang til at tilføje et g og gøre ordet til “værdig” i stedet – lad os lade være med at bevæge os ned af den sti, thank you very much! Derudover, så lyder det så hurtigt grådigt og økonomisk, det danske ord. Selvom jeg da godt gad flere skejsere mellem fingrene i 2019, så var det altså ikke lige dét jeg havde i tankerne, da jeg endelig fandt mit ord.

Heldigvis står der ingen steder skrevet, at ordet skal være dansk! Så derfor bliver det den lidt blødere og mere elegante, engelske udgave, jeg tager med mig. Value. Det klinger godt, ikke?

Læs også: 2018 i ét ord – opsamlingen på ‘bevidsthed’

Dagens i genbrugsfund, blomstrede bukser fra H&M, blå skjorte fra Vila, sort blonde body fra Ganni og gammel læderjakke
Dagens i genbrugsfund, blomstrede bukser fra H&M, blå skjorte fra Vila, sort blonde body fra Ganni og gammel læderjakke

Ordet skal guide mig til at tage beslutninger i 2019, som bringer værdi ind i mit liv. Der skal skrues ned for høflighedsbeslutninger (ideelt set skulle de udryddes fuldstændigt, men det bliver nok næppe tilfældet), som jeg tager for andres skyld, om som til tider endda fjerner værdien fra min hverdag. Til gengæld vil jeg gøre plads til beslutninger og handlinger, som rent faktisk beriger mit liv både i det store og det små. Det kan være at gøre noget godt for mig selv og dem omkring mig, ligesåvel som det kan være at undlade at gøre noget.

2018 var i høj grad et år præget af handlinger, som i sidste ende ikke var min egen beslutning. Selvfølgelig kan alle valg ikke være lige sjove, og året var bestemt også fyldt med gode minder! Men efterhånden som året nærmede sig sin afslutning, mistede jeg følingen med min selvstændighed. Det er svært at identificere sig som strong and independent, når man langsomt kan mærke kontrollen glide ud i sandet.

Klar til 2019

I weekenden holdt jeg falsk nytår sammen med mine veninder og deres kærester. En af vores mere skøre traditioner, hvis jeg selv skal sige det. Men også den perfekte undskyldning for at genoplive den tiltro til det nye år, der er så stærk i årets første uge, men som allerede i uge 7 så småt er begyndt at blegne.

Jeg har stor tiltro til dig, 2019. Det kommer til at kræve benhårdt arbejde, men du skal nok blive et godt år! Et år fyldt med alt det bedste. Et år fyldt med value.

Dagens i genbrugsfund, blomstrede bukser fra H&M, blå skjorte fra Vila, sort blonde body fra Ganni og gammel læderjakke
Dagens i genbrugsfund, blomstrede bukser fra H&M, blå skjorte fra Vila, sort blonde body fra Ganni og gammel læderjakke

Har du valgt et ord for året, eller mangler du stadig at finde det helt rigtige?

Dagens i genbrugsfund, blomstrede bukser fra H&M, blå skjorte fra Vila, sort blonde body fra Ganni og gammel læderjakke

You may also like

7 Comments

  1. Value er et fedt ord til 2019, og jeg er enig i, at VÆRDI ikke kan det samme. Gad vide om vores sprog ikke helt følger med tiden, fordi det er lidt forsømt? Måske vi glemmer at tale om de store, bløde ting?

    1. Phew, stort spørgsmål! Sproget former sig jo efter hvordan vi bruger det, og ord som værdi blive måske bare mest brugt kapitalistisk herhjemme? Det skøre er, at så snart jeg siger “værdier”, så er det en helt anden historie, for så er det blødt og lækkert – men det gav bare ikke mening som ord, haha :)

      Knus

  2. Det er et virkeligt dejligt og stærkt ord du har fundet dig for året! Og jeg er jo selv med på den engelske udgave både i år og forrige år så forstår absolut, hvor du kommer fra. Jeg glæder mig til at følge med ❤️

    1. Tak skal du have, sweety! Jeg skal heller ikke kunne benægte, at jeg måske en lille smule havde dig i baghovedet, da jeg tillod mig selv at skifte sprog, heh! Håber på et godt år for os begge ❤

      Knus

  3. Jeg synes også at det er et godt ord du har valgt! Og i mit hoved klinger værdi også mere negativt og materialistisk, hvilket jeg egentlig synes er en skam – men det giver nok desværre et meget realistisk billede af tidsånden…

    1. Skulle lige til at skrive, at jeg var glad for at høre, at det ikke kun er mig, der tænker sådan, men som du selv skriver, så er det en kæmpe skam! Heldigvis er der andre konstellationer af/med ordet, som bevarer de blødere dele af det :)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.