Et lille getaway

En af de ting, jeg drømmer mest om, til når jeg engang bliver rigtigt voksen, er et sommerhus. Kæresten siger altid, at han hellere vil have en båd, men på den anden side siger han også altid, at det skal være mig der tjener pengene, så mon ikke jeg får lov at bestemme, haha?

Jeg har aldrig været så heldig at have et sommerhus i familien, men hele min barndom lejede min mormor og morfar det samme sommerhus hver sommer, og det er ligefør, jeg tror, at nogle af mine mest lykkelige barndomsminder stammer derfra. Det er en unik form for hygge og selvforkælelse, der er forbundet med at rykke ud i de helt enestående områder og bare nyde livet.

wpid-2015-06-13-14.31.13.png.png
Skønt stemningsbillede stjålet fra Liv

De sidste par dage har mine veninder og jeg gjort netop det i det nordsjællandske. Vi fejrede smukke Jannis fødselsdag i hendes kærestes mors hus i Gilleleje, som egentligt er et sommerhus. Og sikke et sted! Det havde den helt perfekte rustikke charme, som jeg personligt mener et sommerhus skal have. Vandhaner med personlighed, terassedør som hoveddør, og en skøn skøn have fyldt med smukke blomster. Og selvom vi kun var der et lille døgns tid, så nåede vi alligevel næsten alt, hvad en tur i sommerhus bør indebære: solbaderi, lækker mad, god vin, snacks og kage, en tur på stranden og massevis af gode grin.

I bund og grund var det den perfekte start på en sommer, som lover massevis af skønne solskinstimer i godt selskab med skøn underholdning.
At det så er mindre godt i dag er en anden side af sagen. Vågnede med en øm hals og snøftende næse. Kombineret med en grå himmel udenfor er det dog den perfekte kombination til bare at parkere rumpetten på sofaen og nyde 24 timers Le Mans. Én dag om året får min indre mand frit spil, men bare rolig. Jeg skal nok glam’e det hele lidt op undervejs. Tænker at supplere bilerne med lidt neglelak og et godt glas vin, hvis helbreddet kan holde til det haha.

God lørdag <3

You may also like

5 Comments

    1. Det var mega skønt. Kunne godt lige have brugt en dag mere ;)
      Var dog utroligt smadret da jeg kom hjem (og i dag), så en-dags-turen var helt perfekt.

      Stort tillykke med fødselsdagen! <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.