En weekend der gik

Godmorgen

Klokken er i skrivende stunde 07:46, og det eneste jeg kan tænke på, er den kop kaffe der venter på mig, når jeg møder ind på arbejde om tre kvarter. Vi har seriøst den bedste kaffe på jobbet, men det skulle jeg også mene var på sin plads i et mediehus, haha!

PomPoms_SøstreneGrene

Synes ellers godt nok, det holder hårdt at holde øjnene åbne her til morgen. Ikke bare fordi der stod en flok bøvede gutter og snakkede under mit soveværelsesvindue i en evighed i aftes. Eller fordi skraldemændene skramlede rundt med deres lastbiler alt for tidligt uden for samme vindue i morges. Det er ikke engang bare fordi jeg har haft en mental pakkeliste kørende i hovedet hele natten. Primært tror jeg det er fordi, jeg stadig ikke helt har fået sovet ud, efter weekenden der gik.

I lørdags havde vi Paladset FYLDT til randen med mennesker i festligt humør. Andledningen var min kærestes nært forestående 25-års fødselsdag, og stemningen var helt i top. Vi lagde lige ud med at være 13 mennesker fra nærmeste familie til spisning – byg-selv-burgere og hjemmelavede lagkager! – og derefter blev selskabet fordoblet, da 13 af de nærmest venner dukkede op. Jovist, vi har en stor stue her på matriklen, men kapaciteten blev altså noget udfordret, da hele flokken sad samlet ved ét langbord. Vi burde få os nogle flere rygervenner…

Dem af jer, som følger med på Instagram, kunne måske fornemme, at jeg havde været af sted og tømme den lokale Søstrene Grene. Det er alt for sjældent, at vi går all in på oppytning og glimmer til vores fester, men nu skulle det være. Så jeg havde købt pom pom’er, jeg havde lavet guirlande, bordet var dækket efter alle kunstens regler og kagerne var pyntet til den helt store guldmedalje. Mums!

HappyBirthday_lagkage

Men nu må jeg hellere løsrive mig fra drømmen om kager og festligt pynt – den der kop kaffe kalder!

You may also like

2 Comments

    1. Tak :D
      De var virkelig også gode. Min kæreste fik endelig vist lidt af hans bagerevner ;)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.