En uges udfordring: Godmorgen…

Vandpyt med genspejl
Gule/brune blade på græs
Jeg har seriøst lige taget mig selv i at tænke “Fedt, jeg kan sove helt til klokken 7 i morgen!”. Hvornår blev klokken 7 lige at sove længe i min verden? Da vi rundede middag i dag havde jeg allerede været på arbejde, nået hjem, spist frokost og lavet projektarbejde med min studiegruppe. Det havde jeg måske ikke lige set komme for et par måneder siden, haha.

Og apropos morgener. Fulgte I med, da Emily lavede ugentlige udfordringer? (Hang on, der kommer en pointe). Hun har siden skåret ned til én om måneden, hvilket jeg egentligt ret godt kan forstå, men konceptet er altså ret lækkert uanset hvor meget eller lidt det kører. Én uge = én udfordring, som som regel forsøger at øge livskvaliteten på en eller anden måde. Jeg prøver rigtigt meget på at få så meget god energi med i hverdagen lige for tiden eftersom jeg har så mega meget travlt for tiden, og som sagt, så er især de der morgener et punkt, der godt kunne kræve lidt ekstra kærlighed.

Derfor har jeg besluttet mig for at udfordre mig selv i den her uge (you see – pointe!). Igen kopierer jeg en side direkte ud af Emilys bog, for jeg vil forsøge at starte hver eneste morgen den her uge med at tænke på tre positive ting, som jeg glæder mig til ved dagen der kommer. Før jeg overhovedet er stået ud af sengen, skal jeg have fundet på tre ting jeg glæder mig til, så dagen starter på bedst mulige ben. Og det kan være alt lige fra det helt store til det helt små.

Røde bær, grønne blade
I dag kunne jeg eksempelvis glæde mig til at lægge en tiltrængt neglelak (en af de små ting), at gå en lang efterårstur i regnen med min kæreste (en af de dejlige ting), og at høre ind til min studievenindes graviditetsscanning (en af de liiiidt større). En lille bitte øvelse, som faktisk gjorde det lidt lettere at stå op der klokken 5 i morges.

Lige nu glæder jeg mig mest af alt til at sove de der to timer ekstra i morgen, men så bliver det ellers også virkelig fedt at stå op til en spændende dag i morgen, med store oplevelser på programmet. Så er det jo pludselig ganske nemt at finde noget at glæde sig til!

Røde efterårsblade
Vandpyt med dråber og genspejl
Grønt efterårsløv

Har I forsøgt jer med aktivt at aktivt at starte dagen positivt? Eller har I måske lyst til at lege med på min lille udfordring? Måske vi kan dele lidt positiv energi i kommentarfeltet.

You may also like

4 Comments

    1. Tak søde. Tror Martin blev lidt træt af, at jeg hele tiden stoppede op, men det er jo en del af gamet, når man er bloggerkæreste, haha ;)

      Lækkert! Glæder mig til at høre om det funker for dig :)

      Knus

  1. Hvor lyder det som en rigtig god udfordring! Jeg har godt nok en virkelig god og let uge denne uge, så jeg har måske ikke så meget brug for at tænke positivt (for det gør jeg allerede). Men jeg tænker, at jeg så småt vil starte op med det, og så vil jeg prøve at få det gjort hver dag, så jeg automatisk gør det efter efterårsferien – hvor jeg tænker, det nok virkelig bliver en udfordring ;)

    1. Ja, mit håb er virkelig også at kunne gøre det til en god vane. Selv har jeg en mega presset uge, men tænker bliver ekstra godt, hvis jeg lægger hårdt ud og så bare nyder det igennem efterårsferien, så jeg er klar igen på den anden side ;)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.