En tur på landet

Sommerfuglebusk Jeg er sgu stukket af, gutter. Jeg har efterladt Bageren hjemme på Paladset, og er draget sydpå. Helt præcist 21,1 kilometer  mod sydøst og hjem til mine forældre. Det er utroligt, hvordan landskabet kan nå at ændre sig på bare 21,1 kilometer. Fra det summende centrum i den fynske hovedstad gennem de bitte små forstadsbyer – som forevigt forbliver de samme og alligevel altid er lidt forandrede – og hjem til mine forældre langt ude på landet. Her ligger der tre huse i træk omgivet af grantræsmarker, heste og skov så langt øjet rækker. Og i midten ligger det store, grønne hus, hvor jeg har boet i halvdelen af mit liv.

Man skulle måske ikke umiddelbart tro, at en så inkarneret bypige som jeg skulle være vokset op så langt ude på landet, men den er god nok. Jeg er så langt ude, at mobildækning er en myte, og selv WiFi’en virker kun i dele af huset. Og sikke en fred der er herude. Lige nu trommer regnen voldsomt mod taget på mins fars hjemmebyggede terrasse, mens jeg slubrer min Café au Lait i mig (den der Dolce Gusto var en god julegaveidé – jeg siger det bare) og får tjekket lidt op på mit online liv. Hvem sagde noget om the best of both worlds? Jeg er bare glad for, at vi huskede at tage hængekøjerne ind i aftes, for ellers havde jeg haft et aller helvedes arbejde med at få dem tørret nu, haha.

Hængekøje
Sommerfuglebusk_sommerfugl
Jeg bliver aldrig nogensinde typen, der flytter tilbage der hvor jeg kom fra. Jeg ville ikke kunne trives herude i længere tid af gangen, men når mine forældre spørger, om jeg gider passe hus og hunde i et par dage, mens de tager på weekendtur, så er det helt perfekt. Så kan jeg komme herud, og blive lidt zen. Få lidt ro, komme lidt væk, slappe helt af. Lige meget hvor lang ens ferie så end er, så bliver den bare aldrig rigtigt afslappet på samme måde, hvis man tuller rundt derhjemme. Vasketøjet, de beskidte vinduer og opvasken forsvinder jo ikke, bare fordi kalenderen siger ferie. Herhjemme behøver jeg ikke vaske tøj, vinduerne er nypudsede og de gamle har en opvaskemaskine!

Så lige nu vil jeg bare nyde lyden af regnen mens jeg stirrer ud i mine forældres smukke have. Med blomster i hele regnbuens farver overalt. Så kan jeg altid drage de 21,1 kilometer tilbage til storbyen og mobildækningen en anden dag.

Blomster_1

You may also like

4 Comments

    1. Ja! Især her i dagstimerne, hvor der har hersket komplet fred. Mindre fantastisk var det, da naboen i går besluttede så for at bygge legehus, men sådan er der jo altid noget, haha.

      Kram

    1. Tak skal du have :)

      Ja, der er nemlig bare så roligt og idyllisk derude. Det er ret så dejligt :)
      Kram

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.