En opsamling på sommerferielæsningen

Sommerlæsestak_1Der er vidst ingen vej uden om det længere, folkens. Det ser ud til, at sommeren rent faktisk er forbi for denne gang. Det har været nogle dejligt afslappende måneder, men nu er de fleste vidst ved at være tilbage i diverse hverdagssysler, og vejret er så småt begyndt at indrette sig efterkalenderen. Lige om lidt står den på gyldne blade, køligere vinde og lange læsestunder under de lune tæpper. Mmh, man kan nærmest mærke hyggen sprede sig, hva?

Men før vi kommer så langt, så synes jeg det er på sin plads, at tage en ordentlig afsked med sommeren og dens mange, dovne stunder. Og her tænker jeg naturligvis primært på de bogrelaterede dovne stunder, for hvordan gik det nogensinde med de der planer for sommerferielæsningen?

Den oprindelige plan lød på seks bøger:

  • The Utterly Uninteresting & Unadventurous Tales of Fred, the Vampire Accountant
  • Byen Brænder
  • Afdeling Q: Journal 64
  • The Cuckcoo’s Calling
  • The Silkworm
  • Career of Evil

Og af de bøger kan jeg så krydse (næsten) tre af listen. Hm. Umiddelbart ikke så godt, skulle man tro, men hvis vi så lige kigger lidt på, hvad jeg rent faktisk har læst, så giver det lidt et andet billede.

Hallo, det er jo hele syv bøger! Ganske vidst ikke helt dem, som jeg havde planlagt, men en stor og varieret stak, vil jeg mene. Læseklubbens bøger kom til at fylde lidt mere i programmet, end jeg havde forudset, og så fik jeg en unægtelig trang til lidt chick lit under vejs, så der blev også omrokeret lidt. Det betød desværre, at J.K. Rowlings Robert Galbraiths serie om Cormoran Strike blev nedprioriteret, men så må de jo bare ryge på efterårslisten!

Og så sidder den opmærksomme læser måske og tænker “Hmm, der er noget der ikke går op. Og hvad mener klovnen i øvrigt med ‘næsten’ tre bøger?” Jo, det handler ganske simpelt om, at jeg er sååå tæt på at være færdig med Byen Brænder, men jeg kan simpelthen ikke finde roen til at kommen igennem de sidste sider…

Så mens de sidste 200 sider ligger og venter på mig, kan jeg stolt sætte to streger under sommerens endelige resultat, som endte på imponerende (hvis jeg selv skal sige det) 2.969 læste sider. Og så må det ellers være tid til efterårsbøgerne!

Sommerlæsestak_2
Hvordan er det gået med jeres sommerlæsning, hvis I gjorde jer i den slags? Fik I læst de bøger I havde håbet, eller endte I, som jeg, med noget helt andet?

You may also like

6 Comments

  1. Uhh har selv fået læst Elenor & Park i ferien, som jeg virkelig synes var god. Har lånt den videre nu med en kæmpe anbefaling.
    Du kan godt glæde dig til at læse om Cormoran Strike, har læst begge bøger og anbefalet dem henne på bloggen. :) De kan godt være lidt svære at komme igang med, men synes helt sikkert de er læseoplevelsen værd :)

    Frejjack.com

    1. Jeg var lettere lunken ved Eleanor & Park, men jeg er bare heller ikke helt målgruppen længere, må jeg nok erkende :p
      Jeg må simpelthen de at komme i gang med de Strike-bøger! Der er bare altid så meget andet at læse også, hehe :)

      Knus

    1. Hvis du er til krimi, så synes jeg helt sikkert du skulle gøre det. De er let læste og underholdningsniveauet er højt. Så kan man altid diskutere den litterære kvalitet, haha.
      De er næsten altid på tilbud i Føtex og Bilka, og så ser serien bare så fin ud, når den står samlet på hylden ;)

      Knus

  2. Det kan godt være, du ikke fik læst det, du havde planlagt. Men det virker nu alligevel til, du har haft nogle rigtig gode læsestunder i løbet af sommeren :)

    Jeg overholdte heller ikke selv mine sommerlæseplaner. Faktisk tror jeg nærmest ikke, jeg læste én eneste af de bøger, der stod på min liste. I det hele taget fik jeg ikke læst særlig meget i løbet af sommeren, hvilket jeg ellers plejer. I år havde jeg dog fokus på lidt andre ting, og det var nu egentlig også rart. Og bøgerne? Ja, de venter jo bare på, jeg er klar til at samle dem op en anden god gang :)

    1. Det er det der er så vidunderligt ved bøger – de render ingen steder (med mindre de er lånte, så kan de godt finde på at stikke af igen, haha). Og heldigvis findes der ikke noget bogpoliti, som kræver at du overholder dine læselister. Ellers ville jeg godt nok have mange lovovertrædelser på min straffeattest efterhånden. Jeg glæder mig i hvert fald bare til at nå dem, når tiden og roen er der.

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.