En måneds udfordring: down time!

Tablet, Kalanchoe, To Kill a Mockingbird Tablet, Kalanchoe, To Kill a MockingbirdEr I klar til en ny udfordring? Denne her er en, som jeg har tænkt på længe, og som jeg faktisk gruer en lille smule for, for jeg er virkelig ikke sikker på, jeg kan overholde den. I denne måned skal vi nemlig forsøge at bekæmpe vores elektronikafhængighed og forbedre vores nattesøvn på én og samme gang. Intrigued

Nej okay, så er det heller ikke mere eksotisk. Sagen er den, at jeg ved, mange af os sidder med diverse skærme til langt ud på aftenen. Der er både computeren, mobilen, tabletten og tv’et, og de frister alle sammen helt vildt! Desværre har de bare den effekt, at de stresser vores hjerner endnu mere vildt, både med hensyn til det indhold vi ser på dem (hvem kan sove lige efter at have læst om krig og kriser?), men også med hensyn til det lys som strømmer ud af de djævelske maskiner. Så hvis vi sidder og kigger på skærme, lige indtil vi begynder at se på dyner (og måske endda efter?), så er det perfekte fundament altså lagt for en rigtigt dårlig nats søvn…

Derfor lyder januars udfordring: luk ned for alle skærme minimum 30 minutter før sengetid!

Ifølge eksperterne giver det hjernen mulighed for at stresse af, så den og du bedre kan falde til ro. Og hvem kunne helt ærligt ikke godt bruge lidt bedre nattesøvn?

Tablet, Kalanchoe, To Kill a Mockingbird

Den halve til hele time, hvor elektronikken er slukket, kan så i stedet bruges på mere analoge sysler. Du kan jo eksempelvis begynde at gøre dig natteklar; fjerne make up, rense hud, børste tænder og alt det der. Du kan også skrive en liste over alle de ting, som du skal nå i morgen – det bidrager faktisk også til at klare hjernen, når du får dine tanker ned på papir, og så kan du sove endnu bedre! Der er også mange af jer herinde, som så ofte giver udtryk for, at I gerne ville læse flere bøger, og der er det her jo en oplagt mulighed for at komme igang. Drop det sidste afsnit af den serie du er i gang med at binge, og luk i stedet op for en god bog. Sådan en halv time før sengetid kan altså gøre underværker for læsningen.

Personligt tænker jeg at sætte en alarm ved 21.30-tiden. Så kan jeg lige få mit sidste fix, før jeg cutter Wi-Fi forbindelsen, og så ellers snuppe et par kapitler før sengetid. Nok primært i hverdagene – weekenden er lidt sværere at sætte i rammer på den måde ;)

Tablet, kalanchoe
Hvad siger I? Er I klar på endnu en udfordring, og lyder det overhovedet som noget I kan og vil deltage i?

You may also like

5 Comments

  1. Wow det bliver svært. Jeg er så skyldig i at bruge min telefon som ‘bog’ om aftenen. Men jeg prøver at hoppe med på denne udfordring. Det er en helt vildt god ide, og jeg er faktisk i gang med en bog, så måske den skulle have en god chance nu!

    1. Jamen for pokker, så er det jo helt perfekt! Held og lykke med det. Det tror jeg vi begge får brug for ;)

      Knus

  2. Jeg synes det er en rigtig god ide. Jeg praktisere det sådan næsten i forvejen. Jeg er i hvert fald god til at gå i seng og læse i min bog. Men hvis der er noget som kommer op på telefonen, så skal jeg da lige kigge på. Måske jeg skulle sætte den fuldstændig på lydløs for ikke at blive forstyret. ;)

    1. Eller måske helt droppe den på soveværelset? Min kæreste og jeg har købt en clock radio, som vækker os om morgenen, så nu er soveværelset mobilfri zone. Det er virkelig rart, for så slipper man både for forstyrrelser og de usunde stråler. Super fedt at du vil være med på udfordringen, i øvrigt :D

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.