Elektronik & bæredygtighed: En lysegrøn udfordring

Reklame: Indlægget er skrevet i samarbejde med Refurb.dk

weekendhygge med film på iPad'en og strikketøj
brugt iPad fra Refurb og pink strikketøj

Hænderne i vejret, hvis I også er ekstra taknemmelige for de elektroniske dimser i de her dage! Åh, hvor jeg savner nærvær med mennesker. Jo jo, jeg har Bageren, og han er GULD værd, men der er jo en grund til, at jeg normalt har alle de andre i mit liv også. KÆMPE hurra for at de i det mindste ikke er længere væk end et videoopkald og en virtuel kaffedate.

Læs også: Hvis jeg bliver klima-shamet én gang til…

Men nu har jeg også alle dage været utroligt begejstret for elektronik. Da jeg fik min første mobil som 13-årig. Da jeg sprang min blindtarm og havde min allerførste smartphone til at underholde mig på hospitalet. Da jeg tog en kandidatgrad i IT, selvom det var et håbløst match!

Elektronikken har altid draget mig, og jeg har behændigt lukket øjnene for mit ekstreme forbrug. Altså lige indtil Refurb kontaktede mig og spurgte, om vi ikke skulle lave noget lysegrønt om elektronik sammen. Øh, jo tak!

Er elektronik ikke bæredygtigt?

For at gøre en lang historie kort, så nej. Den måde vi forbruger elektronik i dag, er på ingen måde bæredygtig. Okay, når nu I spørg’ så pænt, så kan I da også godt få den lidt længere version.

brugt iPad fra Refurb og strikketøj

Allerede i dag er der flere enheder koblet op til internettet, end der er mennesker på planeten.* Prøv selv at tælle efter, hvor mange du har? Af dem jeg bruger mere eller mindre dagligt tæller jeg 7: Forstærkeren, Chrome-cast’en, radioen, telefonen, tabletten og 2 x laptops (én arbejds- og én privat). Jeg mener ikke at TV’et er koblet op, men det kunne reelt set godt være en 8. Og så er der selvfølgelig alt det oveni, som ikke bruger internet. Det giver i alt uhyrligt meget elektronik.

Men problemet er i teorien ikke som sådan overfloden af elektronik vi bruger. Eller jo, dét er også et kæmpe problem, for vi bruger på ingen måde vores elektronik længe nok. Men endnu værre er det med den tsunami af elektronik, vi ikke længere bruger!

For alle de her enheder kræver ressourcer at producere. Det anslås, at omkring 14% af verdens CO2-udledning vil stamme fra produktionen af elektronik i 2040, hvis vi fortsætter i det her tempo!* Fordi vi køber, køber og køber – og når vi så er færdige? Enten ender det i en eller anden skuffe, eller også smider vi det ud…

Læs også: Hvordan gør jeg den sure kælling til en inspirerende kvinde?

Brugt og nærmest bedre end ny. Seriøst.

Tid til løsninger, juhuu! Start lige med at rydde ud i gemmerne. Du ved, skabet og skufferne (ligesom mine) fyldt med gamle laptops, telefoner, opladere, kameraer og alt muligt andet 1st world junk, som du ikke liiiiige har fået fikset.

Af sted med det! TÆNK har en fremragende artikel om, hvordan du skiller dig af med brugt elektronik, så det kan blive genanvendt. Hvis det fungerer fint, men bare er “håbløst umoderne”, så sælg det på DBA elles hos professionelle opkøbere. Som minimum aflevér det i den rigtige container på genbrugsstationen!

brugt iPad fra Refurb og pink strikketøj
Min nye yndlingsbeskæftigelse: Strikketøj og en god film!

Og når den gamle bare ikke kan mere, så overvej lige, om du ikke skulle være med til at lukke kredsløbet. Hvad er dit behov egentlig? Personligt kræver jeg ikke det store af min laptop – den skal bare fungere! På den måde er det ret heldigt, at der er fuld garanti, når du køber fra en autoriseret forhandler.

Det samme gælder for den iPad, jeg har lige har købt hos Refurb. En iPad Air – ikke at det rager mig det fjerneste, hvad den hedder. Den virker, som den skal, og den løser de opgaver, jeg manglede den til – uden skyggen af brugsspor og uden noget miljømæssigt fodaftryk. Hvis dét ikke er bedre end ny, så ved jeg ikke hvad er. Og skulle der opstå bøvl, har jeg fuldstændigt sammen garanti som på en købt fra ny. Smart, jo!

Refurb opkøber nemlig elektronik fra virksomheder; opdaterer, rengør, sletter data og sætter dem i stand, før de ryger videre til go’ pris. Vi taler op mod 50%! Det er pisse smart til alle de der belejligheder, hvor kvalitet og funktionalitet vægter højere end navn og model. Og så bliver det der forbistrede kredsløb lukket, så vi ikke har drevet planetens ressourcer helt i sænk, før vores generation er færdige…

Reduce. Reuse. Recycle.

Sådan lyder den hellige treenighed inden for bæredygtighed. Jeg tror, at mange af os vil have svært ved at reducere vores elektronikforbrug lige med det samme. Men gutter, der er ingen undskyldning for ikke at genbruge og genanvende de ressourcer, vi allerede har sat i kredsløb.

… og så skal jeg vist have ryddet ud i de der skuffer!

weekendhygge med film på iPad'en og strikketøj
close up af pink strikketøj og blå strikkepinde
weekendhygge med film på iPad'en og strikketøj

*Kilde: A New Circular Vision for Electronics

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.