Det er sgu op af bakke…

… når man opdager, at man er endt med at tage tre par sokker på for at holde varmen

… når man bliver ramt af spændingshovedpine og må gå i seng klokken 19:14 på en fredag

… når kollektivet oven på har tre færdiguddannede beboere, som holder kæmpe bachelor/kandidatfest selvsamme fredag aften

… og deres gæster ikke kan kende forskel på ringeklokken til 1. sal og dørtelefonen til 2. sal

… generelt ikke at have dørtelefon, når man bor på 1. sal selvom 2. sal har. Ja, det har allerede kostet os et par nøgler!

… når man i november spørger sin fitness-seje veninde om hjælp til styrketræning, så man kan finde ud af det alene for derefter at ignorere fitnesscenteret i to måneder, hvilket naturligvis resulterer i, at man har glemt alt, når man står dernede alene i januar

… når man starter p-piller om lørdagen og konsekvent glemmer at købe den nye pakke på forhånd, så man hver gang må betale lørdagsgebyr på apoteket

… når man burde lave alle mulige produktive ting (så som at gå de der 20 skridt ned af gaden og købe de skide p-piller), men det er lørdag og det er gråt udenfor, og så er det altså lidt federe bare at lægge sig til rette med sin bog

… når man så småt begynder at kunne se enden på ferien, og man slet ikke er klar til at tage afsked med den søde frihed igen

… når man bare ved, at ens gode blogging-flow med garanti ryger direkte ud med opvaskevandet så snart man begynder studie igen.

Men så er det heldigvis godt …

… at studiet først starter op på torsdag, så jeg har da lige et par dage endnu til at nyde friheden. Og finde motivationene til at tage mig sammen!

… at man kan prøve de første 14 dage af Storytel gratis, så man kan høre lydbøger, når øjnene er out of order due to hovedpine

… at man lige præcis kan nå indendøre før regnen begynder at vælte ned

… og at man ikke behøver bevæge sig ud af flækken for at lægge en vidunderlig neglelak

wpid-img_20160130_130708.jpg
Style Cartel // Essie

God lørdag derude :)

You may also like

2 Comments

  1. Kender godt det der “op af bakke” alt for meget lige pt. Heldigvis er det min tur til at have ferie, og forhåbentlig går det godt på den personlige konto :)
    Glæder mig forresten til at se dig i morgen! :D

    1. Det gode ved at lave den slags indlæg er, at man som regel kan smøre lidt tykt på. De er kun sjove at lave, når alt i virkeligheden ikke er lort :)
      Glæder mig også! :D

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.