Det er sgu op af bakke… #4

Müsli, roser, NodOkay, ku’ vi lige blive enige om at skrue en anelse ned for dramaet, s‘il vous plaît? De sidste 7 dage har været præget af lige lovligt meget dramatik, og det gør det faktisk relativt svært at følge med på hverdagsfronten. Jeg er bagud med alt, og her mener jeg virkelig ALT. Egentligt, så er det sgu bare ret op af bakke når…

… der er så meget at se til det her semester, at jeg hverken kan finde hoved eller hale i noget af det

… underviser igen igen rykker undervisningen til et tidspunkt, hvor jeg skal arbejde. Jeg kan ikke blive ved med at bytte mine vagter væk!

… jeg er så doven, at det er fysisk umuligt at melde mig på et fitness-hold uden at nå at overveje 30 gange, om jeg skulle melde mig fra igen

… jeg vælger at drikke mig teenagefuld og have black out på den ubehagelige måde. Jeg nærmer mig jo også kun de 25

… jeg vågner næste morgen med en kæmpe bule til at akkompagnere de både fysiske og moralske tømmermænd

… og får at vide, at jeg væltede ind i en murstensvæg med hovedet først

… men vagtlægen siger, at der ikke er nogen måde at skelne mellem tømmermænd og hjernerystelse

… så jeg fortsætter gladeligt mit liv, indtil jeg er ved at kaste op foran computerskærmen på arbejde

… og derfor tager på skadestuen

… som lader mig komme til 2,5 time efter den tildelte, vejledende tid

… for så at tilbringe 2,5 minut i konsultation med lægen, som siger at alt er fint, du skal bare tage den lidt med ro

… hvilket er pænt svært jævnfør punkt 1

… og jeg i øvrigt mangler at læse en trilliard siders pensum, en forskningsartikel samt de sidste 80 sider til månedens bog i læseklubben, som skal diskuteres på tirsdag

 

Men så er det heldigvis godt…

… at alt som regel ser lidt lysere ud efter en lang lur på sofaen

… at det er forår uden for mit vindue, og jeg har aldrig nogensinde tænkt mig at lade solen forsvine igen

… at jeg altid bliver fyldt med energi og inspiration, når jeg har mindst mulighed for at udnytte det, så nu skal der brainstormes

… og ikke mindst, at slaget ikke var værre, end at jeg kan sidde foran en skærm i kortere perioder af gangen, uden at frygte, at gøre permanent skade!

 

Er der noget der har været lige lovligt op af bakke hos jer? Fortæl, så vi kan dele smerten!

You may also like

5 Comments

    1. Tja, salttrangen er først ved at dø ud nu, så det er ikke et urealistisk scenarie, men kan nok ikke komme udenom, at det også skyldes slaget. Lægen sagde, at der nok havde været noget, men at det allerede havde fortaget sig, så nu forsøger jeg at skrue på minimum i et par dage :)

      Knus

  1. Det lyder som om det har været en virkelig op ad bakke periode. Jeg kan godt melde mig ind i klubben, dog var det min weekend der var op ad bakke efter en mega lang og travl uge som selvfølgelig er efterfulgt at en lige så lang og travl uge i denne uge. Den der lur på sofaen kunne jeg virkelig godt bruge, tilgengæld fik jeg den obligatoriske isvaffel ved skovsøen i går, hvilket også hjalp på det hele 😉

    1. Åh, det har jeg ikke nået endnu, men det må være den ultimative kur mod op af bakkehed. Krydser fingre for, at det snart letter lidt op i travlheden for dig! :)

      Knus

  2. Pingback: Marts sum up

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.