Det er sgu op af bakke… #3

Om mandagen findes der kun 2 slags mennesker; dem der vender det hele til noget positivt med små lykkeglimt og dejligt produktive dage. Og dem som bare synes, at dagen er lang, grå og trist. Det skifter virkelig fra uge til uge, hvilken type jeg selv er, men I kan næsten selv få lov til at gætte på, hvordan humøret og energiniveauet ligger i dag. Det er i hvert fald op af bakke…


… når man har mega meget PMS alt for lang tid før menstruationen, og hele verden derfor virkelig bare skulle fucke virkelig langt væk

… når kalenderen siger 11. juli, og man sidder i tyk uldtrøje og kigger på gråvejret

… når der ikke er nogen ende på mængden af gode idéer, som strømmer rundt i hovedet, men kroppen har absolut minus energi til at udføre dem

… og kontoen i øvrigt allerede er hårdt presset. Hvornår er det lønningsdag, sagde du?

… når man har vænnet sig til at have fire indtægtskilder, men pludselig “kun” har to, fordi halvdelen holder sommerferie

… når man skal på solskinsferie om en måned, men ikke ejer det der ligner sandaler/sommersko. I hvert fald ikke uden hæl. Er det prætentiøst at rende rundt om poolen i hæle?

… når det man troede man skulle lære på sin nye uddannelse viser sig at være en forudsætning for studiet. Godt jeg har en lang sommerferie til at lære det!

… når man glemmer at slukke ordentligt for sit kamera, så batteriet er helt dødt, når man skal bruge det

… når man sover absurd dårligt nat efter nat af ingen verdens grund. Måske dét er en del af grunden til den der PMS?

… når man handler ind til lasagne, og tydeligt kan huske, at man tog mornay saucen, men man på en eller anden måde formår at komme hjem uden

… når man ikke kan gå 100 meter ned gennem byen uden at begynde at savle, fordi Alexander Skarsgård hænger overalt og er sexy as fuck

… når man godt ved, at man burde løbe en tur, og at det i øvrigt også ville afhjælpe en del af problematikkerne, men man bare ikke orker det

 

Men så er det heldigvis godt…

… at der er så mange hyggelige ting at lave i gråvejr

… at Years & Years’ album er helt vildt godt, og hjælper lidt på humøret

… at mit eksamensbevis netop er kommet ind ad døren, og jeg nu kan sætte endeligt punktum for den del af min uddannelse. Nu med verdens længste titel

… at den klassiske standardkalender er helt vildt pæn og simpel denne sæson, og på tilbud i Føtex

… at kalenderen er fuld af dejlige planer så langt øjet rækker. Det må da kunne hjælpe på humøret!

You may also like

6 Comments

  1. Øv øv! Håber juli snart bliver mere sommerfuld, så man kan få noget energi igen.
    Og tak for tip om kalendre i Føtex! Sådan en skal jeg have fat i :)

    1. Ja! Vi trænger til det.. :p

      Velbekomme. Det er nogle vildt fine designs, der følges med i år, så jeg var også ret begejstret :)

  2. Ja, gråvejr er heldigvis ikke helt skidt.. Selvom det føles lidt underligt, at sidde under et hæklet tæppe i stearinlysets skær i juli månede (:

    – Kit

    1. Det føles lidt som den omvendte verden, ja! Vi må håbe, at det så i det mindste betyder, at vi får et fantastisk smukt efterår :)

  3. Uh, det der med ting man skal vide i forvejen på studiet har jeg prøvet. Det gik bare først op for mig halvvejs inde i semestret :-/

    1. Av! Så er jeg pludselig meget glad for, at jeg tilfældigt opdagede det den anden dag. Glæder mig virkelig også bare til at give mig i kast med det :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.