Det der undrer mig mest…

Dette indlæg er en del af min ansøgning til DR Talentholdet. Forhåbentligt bliver det bare et af flere. I kan læse mere om DR Talentholdet lige her


 photo 20150522_061812_zpsbbrxmdmx.jpg
Man skal huske at se de lyserøde sider af livet

… er hvorfor vi altid skal male fanden på væggen. Vi er altid sortseere i stedet for optimister. Fremgangen af e-bøger er ensbetydende med, at den trykte bog dør, fascinationen af billedmedier fører til en falsk idyllisk verden og udbredelsen af sociale medier betyder, at vi tilbringer mindre tid sammen i den fysiske verden. Negativt, negativt, negativt.

Undskyld mig, men hvornår blev det fælles danske glas mælk halvt tomt?

Forleden læste jeg en artikel fra Jyllands-Posten om unges udvikling og sociale liv i forhold til sociale medier. Det var faktisk en rigtigt dejlig og nuanceret artikel, som kiggede på begge sider af sagen. Den var kritisk, men den var heller ikke bange for at låne Elton Johns solbriller og se verden i et lidt mere lyserødt skær. Der var bare et enkelt citat i artiklen, som slog mig omkuld:

”Man bliver måske glad for de 200 likes nu og her, men det rummer ingen dybere værdsættelse af ens personlighed.” sagde Per Schultz Jørgensen, som er både psykolog og professor emeritus. Fint skal det være.

Men kan det nu også passe? Kan det virkelig passe, at 200 likes ikke rummer nogen dybere værdsættelse af ens personlighed? I så fald må det jo betyde, at det man selv producerer, på ingen måde er relateret til ens personlighed. At dine billeder på Instagram, posts på Facebook og tweets på Twitter slet ikke har noget som helst at gøre med, hvem du er som person. Nej vel?

200 likes er da et udtryk for anerkendelse af ens humor, ens tanker eller ens kreative evner. 200 likes varmer da hele vejen fra den glødende digitale skærm og ind i det bankende analoge hjerte. 200 likes er da 200 personer, der siger ”du er sgu god nok”, og hvad kan være dybere end det, kære professor emeritus?

Måske det er på tide, at vi stopper med at lytte til folk, som færdiggjorde deres første uddannelse, mere end 40 år før internettet blev tilgængeligt for offentligheden. Måske skulle vi i stedet huske på, at e-bøgerne skaber lettere adgang til litteratur, at Instagram inspirerer til et smukkere liv, og at relationerne på de sociale medier også eksisterer i den fysiske verden. Og lad os så nyde den mælk vi nu engang har. Skål!

You may also like

7 Comments

  1. Jeg tror egentlig ikke det er anderledes end den sædvanlige “ungdommen nu til dags, altså!!”-omgang, og i forhold til vores generation er det så de sociale medier der er blevet udråbt som den helt store syndebuk. Som TV-2 så rigtigt synger om den danske : “Kom lad os brokke os / det er nok det vi har det bedst med / lad bare de andre slås / det er synd for dem men på den anden side det kommer jo sådan set ikk’ rigtig os ved.” https://www.youtube.com/watch?v=jw381dkHzBo

    (Og så til min egentlige kommentar – det andet var bare for at prøve at sige noget klogt til indholdet også): FUCKING SEJT AT DU PRØVER LYKKEN MED TALENTHOLDET, ALTSÅ!! YOU GO GIRL :D

    1. Uden tvivl, men jeg bliver bare så frustreret over den evige negativitet om det, så jeg forsøger at nuancere debatten lidt med et positivt indspark (:
      Og tak! Nu håber jeg bare det er godt nok (:

  2. Sejt at du fik det gjort Lisbethpigen!!! :)
    Selvom jeg nu godt tror at jeg forstår hvad han mener med at 200 likes klinger hult.
    Jeg tror i hvert fald at ægte klap på skulderen, et smil eller bare et virkeligt kompliment holder længere :)

    1. Det kan selvfølgelig debatteres, men personligt føler jeg altid hvert eneste like og hver eneste kommentar sådan. Og hvis man nu har det svært i den fysiske verden er virtuelle skulderklap vel bedre end ingenting? (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.