Den perfekte kop to go part II

Sort Stelton kop, tulipaner, Lâkerol
Sort Stelton kop, tulipaner, Lâkerol
Mandag. Kan I klare det? Jeg blev ringet op af en industriteknikker klokken 07.26 i morges, som ville have mig til at tage et billede af vores komfur, så han kunne bedømme, hvor gammel det var (hint: utroligt gammelt!). Gider I lige krydse fingre derude for, at han vurderer det er gammelt nok til at blive skiftet ud? Men derfor har jeg altså været oppe ret længe efterhånden, taget i betragtning, at dagens første punkt på dagsordnen først er klokken 11. Og vi ved alle at tidlige morgener = kaffe!

Nu kan jeg heldigvis nyde den i fred og ro herhjemme i mit køkken i dag, men så snart min rigtige hverdag begynder igen, så skal pendlerkaffen findes frem igen og dermed også min to go kop. For ja – jeg har endelig fået købt en! Jeg slog faktisk til tilbage til Black Friday, hvor jeg både købte en til mig selv og en til min lillebror i julegave. Stort hit.

Jeg endte med den fine model fra Stelton, og så lod jeg tilbudsprisen afgøre, at den skulle være i sort. Den findes i vildt mange flotte farver, så jeg har været svært fristet til at købe et par stykker at skifte i mellem, haha. Men sort er sikkert, og koppen er god!

Nu har jeg af gode grunde ikke testet andre kopper (de er jo svine dyre?!), men den her frække sag er altså ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det. Ikke perfekt, men tæt på. Lad os kigge på nogle pros and cons, shall we?

Det negative:

  • Låget er blankt, hvilket betyder, at du kan se dig selv når du drikker. #akavet
  • Det betyder også, at du kan se dit fedtede næseaftryk, hvilket er ret morsomt, haha!
  • Den kan ikke skide godt tåle, hvis du taber den på et hårdt flisegulv. Just sayin’.
  • Hvis du ikke husker at klikke den lukket, så holder den ikke tæt…….

Det positive:

  • Så længe du husker at lukke låget, så holder den rigtigt fint tæt!
  • Den holder kaffen rigtigt fin varm, efter min erfaring. Nu begynder jeg selvfølgelig på kaffen inden for en halv times tid, og der er mælk i, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan den består en mere hardcore test, men den er helt perfekt til mig.
  • Koppen har en perfekt størrelse, så jeg får den helt rette mængde koffein indenbords inden jeg når Kolding.
  • Og se lige hvor pæææn den er!

Alt i alt synes jeg helt klart, at de små bitte negative sider klart bliver opvejet af de store, positive fordele. Jeg er vild med den!

Sort Stelton kop, tulipaner, Lâkerol

Nu vil jeg hoppe ud af døren med min søster. Vi har en lille date ned ved Elektrisk Tatovering ;)

You may also like

12 Comments

  1. Den er nemlig hamrende flot! Jeg har overvejet den kraftigt i mintgrøn. Min ville dog blive brugt på te og ikke kaffe ;) Jeg er ikke blevet så voksen endnu.
    Uh, det lyder som en spændende date! Den glæder jeg mig til at høre mere om :D

  2. Jeg har selv i dag skrevet et indlæg omkring en to go kop, min er bare fra Bodum og er faktisk også ret fantastisk, dog ikke helt lige så flot som den fra Stelton ;)

    1. Haha, jeg så det godt. Har godt hørt at Bodum er the shit, men jeg har bare et personligt issue med dem, haha ;)

      Knus

  3. Altså nu er det selvfølgelig koppen du har skrevet indlægget om, men jeg kan jo ikke lade være med at kommentere på den fine avis, der ligger på bordet også ;) Håber du synes, den er god!

    Mht. termokoppen så har jeg også været denne model igennem. Jeg fandt dog, at min nuværende fra Bodum holder bedre tæt, men til gengæld ikke er så god til at holde kaffen varm i lang tid :/

    God mandag :)

    Klem J

    1. Jeg har desværre ikke fået læst den endnu, men skyndte mig at snuppe den med hjem, da jeg spottede, og glæder mig til at bladre i den ;)
      Jeg har kun haft problemer med utæthed, da jeg glemte at lukke den, men følger også religiøst sit råd om tætlukket plastikpose :D

      Knus

    1. Meget praktisk! Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger med på vejen. Og min medfølelse for det forfærdelige mødetidspunkt ;)

      Knus

  4. Den er vel nok flot. lidt synd at den ikke tåler lidt vold. Den virker godt nok lidt dyr, Jeg brugte en fra Mokkahouse i skoletiden, noget billig men så kan den også tåle en masse vold, og smides ud når dagen er omme.

    1. 1) min har tålt masser af vold; jeg er ikke ligefrem en velkoordineret type, når det kommer til motorikken.
      2) jeg ville aldrig anbefale et produkt som bare skulle “smides ud, når dagen er omme”. Hele mit projekt på den her blog er at bekæmpe brug og smid væk-kulturen.
      3) hvis det her er en reklame for Mokkahouse, så er det en ret dårlig reklame…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.