Den dag jeg fandt en knude i mit bryst

Dagens i blomstret kjole fra ASOS, grøn sweater fra H&M og hvide sneakersDet her indlæg skrev jeg i sidste uge, i timerne efter jeg havde fundet en knude i mit bryst. Allerede et døgn senere kunne jeg ånde lettet op, da lægen med al sikkerhed kunne fortælle mig, at det bare var en hormonknude. Den slags vidste jeg ikke fandtes, og hvis jeg ikke vidste det, er der vel en risiko for, at andre heller ikke ved det? Derfor mener jeg, at det er vigtigt at tale om. Indlægget skrev jeg for at håndtere mine følelser, som helt ærligt styrtede rundt i kroppen på mig. Jeg deler ikke indlægget for at få medlidenhed eller for at dyrke følelsesporno. Jeg deler indlægget, fordi det er vigtigt, at vi er opmærksomme på vores kroppes signaler og husker at tjekke efter forandringer.


 

I dag fandt jeg, hvad jeg tror er en knude i mit højre bryst. Værsgo, start op under alt, hvad den kan trække af alarmklokker og panikanfald. En knude. I mit bryst.

Det er ikke fordi jeg tjekker mine bryster regelmæssigt på præcis samme sted i min cyklus, som man ellers bør, men jeg tjekker dem jævnligt. Især mit højre bryst har en tendens til af og til at være ømt, som om der er noget, der har gnavet, så det har jeg selvsagt tjekket OFTE. Og der har aldrig, aldrig være noget, der ikke føltes, som det skulle. Noget, jeg ikke kunne finde præcis magen til i det venstre.

Men i dag var det der. Fuck…

Jeg forsøger at slå koldt vand i blodet – i morgen tidlig får jeg en akuttid ved lægen, og så kan hun sige, om den der panik der ulmer i kroppen på mig er berettiget, eller det bare er en fedtknude. Måske en kæmpe indvendig bums? Aldrig i mit liv har jeg håbet så meget, at noget er en bums.

Hvem kan i øvrigt bekymre sig om noget så trivielt som bumser, boligjagt og specialeskrivning, når de finder en knude i deres bryst?

Og hvordan fortæller man lige sin kæreste, når han kommer glad hjem fra studiet, at man har fundet en knude? Hvordan fortæller jeg det til min mor – som måske/måske ikke lige har været indlagt på grund af et angstanfald – hvis lægen også bliver bekymret over dimsen?

Jo jo, jeg læser lige videre om sociale medier og den virksomhedsmæssige interesse heri. Det er da klart. Det gør jeg.

Dagens i blomstret kjole fra ASOS, grøn sweater fra H&M og hvide sneakersDagens i blomstret kjole fra ASOS, grøn sweater fra H&M og hvide sneakersKære kvinder. Det kan virke nok så fjollet og unødvendigt, men husk nu at tjekke jeres bryster. Det kan redde jeres liv en dag, og det er hver en fjollet følelse værd!

You may also like

5 Comments

  1. Åh forstår godt din bekymring og angst.
    Jeg håber så virkeligt ikke det er en alvorlig knude.
    Jeg blev selv scannet i sidste uge, har lidt knuder i det venstre bryst, men havde sagt til dem, at det nok er arvæv pga. min peacemaker.
    Der var heldigvis ikke kræft, jeg fik svar efter få dage.
    Min unge datter fik en knude i det ene bryst efter et alvorligt fald fra hendes hest, den skulle absolut lege tyr.
    Kort tid efter fik hun alvorlig kræft og har været igennem intensiv kemo og tænk knuden forsvandt, vi ved ikke om det var kræft, men måske for kemo jog den væk.
    Du må dele her på bloggen hvordan det går med læge og undersøgelser, sørg for at du får hurtig hjælp.
    Hilsner og god bedring.

    1. Det var heldigvis bare en hormonknude, så ingen bekymring, men det var en skræmmende oplevelse. Troede jeg havde skrevet det tydeligt, for jeg ville nemlig ikke vække unødig bekymring hos folk, men tak for omtanken! Dejligt at høre, at både du og din datter er fri for nu – det er en modbydelig sygdom…

      Knus

  2. Jeg elsker det her indlæg !
    Ikke, fordi du fandt en knude, men fordi du deler vigtigheden i, at man ‘holder øje’ med sin krop og reagere på de signaler.
    Godt, det ikke var alvorligt og blot’ en hormonknude – det anede jeg heller ikke eksisterede, så tak for at dele det !

    Jeg er selv meget opmærksom på mine skønhedspletter/modermærker, da jeg har fået fjernet to grundet mistanke – heldigvis var det heller ikke alvorligt. Men det er bare vigtigt at holde øje og reagere, hvis man opdager noget, som ikke er som det plejer at være.

    1. Lige præcis! Jeg er glad for, at du kunne bruge det, for det er jo hele formålet med at dele tankerne. Jeg har også selv tid ved hudlægen til at få fjernet nogle modermærker, men lægen var ikke umiddelbart bekymret, så jeg tager den med ro :)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.