Daith-piercingen: virker den virkelig?

Alternativ titel: Noget om den der piercing mod hovedpine

Daith piercing mod hovedpine Daith piercing mod hovedpine

Lad os starte med starten. For godt og vel fem år siden gik jeg på højskole og levede det fede liv. Jeg havde det fantastisk, men jeg begyndte også at lide af nogle slemme hovedpiner af og til. Jeg bemærkede, at de som regel kom i forbindelse med min menstruation, og jeg blev nærmest helt lammet af dem. Jeg husker med sorg, hvordan jeg måtte gå tidligt i seng til forstanderparrets bryllup, fordi jeg simpelthen ikke kunne være nogen steder af ren og skær smerte.

Min egen, komplet ufaglige dom var, at jeg nok led af migræner. Det gjorde både min mor og min mormor, så hvorfor ikke også mig? Men det var jo kun et par dage om måneden, så hva pokker. Spol et par år frem, og jeg begynder en længere udredning med min læge – pludselig var jeg oppe på at have hovedpine hver dag i en hel måned! Jeg vil ikke kede jer med alle detaljerne, men den korte version er, at jeg har fået tre forskellige diagnoser af tre forskellige læger: 1) det er migræne! 2) det er ikke migræne, det er spændingshovedpine! 3) det lyder som spændingshovedpine med et snært af migræne. Suk, much?

Spol et par år mere frem, og jeg havde efterhånden vænnet mig til tanken om konsekvent at bruge en formue hos diverse fysioterapeuter hver 6-9 måned samt have et overforbrug af smertestillende. Det gjorde i det mindste hverdagen tålelig, så det ofrede jeg gerne i den udstrækning jeg kunne. Indtil én af ovenstående fysioterapeuter gjorde mig opmærksom på, at så stort et forbrug af smertestillende altså kunne resultere i et fremtidigt mavesår. På daværende tidspunkt var jeg rundt regnet oppe på smertestillende 4 ud af ugens 7 dage…

Og nu til nutiden! For præcis 2 måneder (og 1 dag) siden tog min søster og jeg hinanden hårdt i hænderne, og fik hver især lavet den meget omtalte Daith-piercing mod hovedpiner, og vi har begge testet den grundigt lige siden. Og dommen er: den virker sgu!

Vi var begge meget skeptiske fra starten, men indstillingen var lidt “det kan vel umuligt blive værre?”. Og nej, den har ikke udført et mirakel, så vi begge er komplet smertefrie i dag. Langt fra. Jeg har stadig hovedpiner med jævne mellemrum og spiser da også stadig smertestillende af og til. Men på igen måde i samme grad som før. Hovedpinerne er ikke nær så intense, som de plejede at være, og ofte kan jeg dulme dem bare med nogle simple øvelser. Førhen, når jeg havde menstruation og fik de helt slemme hovedpiner, var der ikke andet at gøre end at kravle i seng i et mørk lokale, og håbe det gik væk inden i morgen. Selv den slags kan jeg klare med to Iprener nu! Jeg tager min forrige udtalelse i mig igen; det er faktisk lidt af et mirakel.

Så til jer, som også sidder derude med flere hovedpiner, end hvad godt er (og som utroligt nok måtte være nået så langt i mit marathonskriv), kan jeg kun sige: se at komme af sted! Det gør super nas lige i nuet, og du bliver ikke smertefri for livet, men hverdagen bliver betydeligt lettere, og for mig var den både alle penge og al smerte værd.

Daith piercing mod hovedpine

You may also like

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.