Sommerens bøger

 photo 0ff62e50-c18c-4d8e-9d42-a2306e0da17a_zpstdo07sxo.jpgDet kan godt være, at vi allerede er ved at være halvvejs igennem den officielle sommer ifølge kalenderen, men eftersom vejret tilsyneladende er ligeglad med det, tænker jeg, at jeg også nok kan tillade mig at være det. Sommervejret kan stadig nå at komme, og derfor kan jeg også stadig nå at komme med mit bud på en liste af bøger, som jeg gerne vil læse hen over sommeren.

Eftersom ferien kom ret sent i gang for mig, har det ikke givet nogen mening at sætte en kæmpe stak sammen. Derfor har jeg  i stedet udvalgt nogle få stykker, som jeg længe har glædet mig til at læse, og som jeg frådende vil kaste mig over de næste par måneder – ferien varer trods alt til september ;)

Øverst ligger Emily Brontës kendte klassiker Wuthering Heights, som jeg efterhånden har haft liggende i årevis. Jeg har længe gerne ville læse den, men er blevet ved med at springe den over til fordel for alt muligt andet. Jeg føler dog efterhånden, at den rette stemning er ved at være der, og det må være på tide, at jeg springer ind i klassikernes verden igen.

Næst i bunken ligger Timur Vermes’ Look Who’s Back, som handler om Adolf Hitler, der vågner op på en græsplæne midt i Berlin i år 2011. Jeg samlede den tilfældigt op i en boghandel for flere måneder siden på grund af dens særprægede forside og købte den med det samme på baggrund af dens bagsidetekst. Den er månedens bog i vores læseklub, og jeg glæder mig til at se, hvad den har at byde på.

Tredje bog i stakken er Neil Gaimans The Ocean at the End of the Lane. Jeg har nu i årevis hørt udelukkende ros om Neil Gaimans forfatterskab, og alligevel har jeg endnu ikke stiftet bekendtskab med det. Det bliver der dog snarest rette op på, når jeg ivrigt kaster mig over denne bog, som skulle være fantastisk!

Og sidst – men da så absolut ikke mindst – ligger Donna Tartts The Goldfinch, som hele verden gik amok over sidste år, og som naturligvis også vandt en Pulitzer. Dens størrelse har afholdt mig fra at kaste mig over den mange gange, men samtidig kan jeg ikke lukke ørerne (og øjnene) fra de mange rosende fraser, som konsekvent forfølger den, så den må og skal være læst, inden sommeren er omme.

Men det er jo selvfølgelig bare alle de bøger, som jeg allerede har. Jeg har store planer om at købe mig fattig i bøger, når jeg rammer London sidst på måneden (turen falder heldigvis sammen med lønningsdag haha). Blandt andet synes jeg lidt, der mangler noget YA i stakken? Jeg har i hvert fald allerede en lang liste af titler klar på mit skrivebord, som jeg vil kigge efter derovre!
 photo c7c83c44-ccdf-4901-bb2c-b0b73f21fdf9_zpsthabrjs8.jpg
 photo 6aa8a416-08a2-4538-b20a-eff9ae7ca735_zpsnzgnrrmt.jpg

Hvad med jer? Hvad læser I her henover sommeren, og er det noget, I kan anbefale?

Continue Reading

Film for nyligt: Paper Towns

 photo f3a2454d-6639-46ad-bb19-b8edd205a384_zps7syfupgz.jpg
For en uge siden var jeg inviteret til hovedstaden af Rosinante&Co. Anledningen var filmatiseringen af Paper Towns, som de mente, jeg fortjente at se før alle andre. Øhm, ja tak?! Raskt tog jeg min veninde under armen, krydsede landet og landede i biografmørket sammen med resten af de heldige gæster.

Filmen er baseret på John Greens bog af samme navn, og er første forsøg på at hamle op med den kæmpemæssige succes, som var The Fault in Our Stars. Den handler om nørdede Q, som er håbløst forelsket i skolens dronning, Margo Roth Spiegelman, som oven i købet er hans nabo. Forelskelsen taget i betragtning bliver Q temmelig begejstret, da Margo pludselig står i hans vindueskarm midt om natten og inviterer ham på eventyr. Modvilligt tager han med hende og får sit livs oplevelse. Efter en nat som denne er Q overbevist om, at han og Margo endelig skal være sammen, men næste morgen er hun væk, og den vilde jagt på hans livs kærlighed går ind.

I’m a big believer in random capitalization. The rules of capitalization are so unfair to words in the middle.”

 

Jeg læste bogen tilbage i december, så handlingen stod stadig rimeligt klart i min hukommelse, og jeg må sige, at de virkelig har ramt bogens tone fantastisk godt. Både film og bog er fyldt med hjertelig humor og intense følelser, som underholder fortrinligt fra start til slut. Op til flere gange måtte jeg le højlydt sammen med resten af salen, og i et enkelt tilfælde måtte jeg også hvine af begejstring over en lille surprise-appearance, som var prikken over i’et i en perfekt scene.

Mit eneste problem med hele filmen (og bogen) er faktisk slutningen, som desværre oftest er det man husker. Slutningen fungerer bare ikke for mig, og dermed fungerer historien som en helhed ikke, hvilket er super ærgerligt, for alt op til er fantastisk.

Every couple minutes, Radar says, “Do you guys remember that time when we were all definitely going to die and then Ben grabbed the steering wheel and dodged a ginormous  freaking cow and spun the car like the teacups at Disney World and we didn’t die?”

 

Se den, hvis du trænger til et godt grin, og nyder en skøn ungdomshistorie. Og pæne mennesker. Og roadtrips. Og god humor. Fik jeg sagt, at den er virkelig sjov? Den er sjov!


Tak til Rosinante&Co for invitationen.

Paper Towns har præmiere i landets biografer om bare én uge. Det er lige præcis tid nok til at nå at læse bogen først og så se filmen! I kan finde bogen lige her og traileren til filmen lige her.

Continue Reading

Film for nyligt: Tomorrowland

e744ebc0f6d62683ab11f48b6f9a4ed7Den anden aften var jeg i biografen med min afdeling fra IKEA. Vi havde nået et eller andet mål for 100 år siden, hvilket udløste en stak biografbilletter, og nu var det altså på tide at høste frugten af vores hårde arbejde. Ret fedt for mit vedkommende at jeg lige kunne nå at få den sidste smule hygge med, inden jeg stopper om 14 dage.

Vi blev enige om at se Tomorrowland, hvilket jeg virkelig havde glædet mig til. Traileren tog mig med storm, første gang jeg så den, så jeg havde meget store forventninger til den! Historien er baseret på en forlystelse i Disney World, og der var bestemt ikke sparet på de grafiske effekter for at bringe forlystelsen til live. Jeg tror sjældent jeg har set så flotte billeder, og præcis ligesom karaktererne i filmen sad jeg hurtigt og drømte om selv at rejse til Tomorrowland.

Desværre var det i langt højere grad grafikken og billederne, der drev historien end selve historien. Det var som om filmen brugte to timer på indledning og 10 minutter på afslutning. Og lad mig nu bare være brutalt ærlig: det fungerede ikke! Jeg kunne rationelt sidde og nyde det hele, og beundre alt det arbejde der lå bag, men det ramte mig aldrig emotionelt. Det er en af den slags film, man burde gå fra med en “wauw-følelse”, men i stedet var det bare fladt. Alt materialet var der, og grundlaget var lagt til den ideelle filmoplevelse, men wauw’et udeblev.

Det eneste wauw, jeg for alvor kunne præstere, var over skønne Raffey Cassidys skuespilpræstation. Hun er bare 12 år gammel, men hun overstrålede fuldstændigt sine langt mere erfarne medspillere! Jeg siger jer – hende kommer vi til at se mere til. Allerede nu er hun vidunderligt smuk og bragende dygtig, så jeg tør slet ikke tænke på, hvor hun er om 10 år.
Måske filmen havde haft mere wauw-effekt, hvis børnene havde fået lov at bære den i stedet for de voksne? Som det var her, var de voksne bare mystiske og gav ingen mening, mens børnene var ligefremme, frygtløse og fantastiske.

Godt forsøgt Disney, men det er en ommer.


For lige at gøre det hele endnu mere pessimistisk så så jeg dagen efter endnu en film med George Clooney, som var endnu værre. Det ødelægger altså lidt mit billede af manden, vi alle sammen elsker at elske. 

Continue Reading

Eurovision 2015

Kan I mærke det? Det er som om, at alle mændene pludselig får lidt løsere håndled, der kommer lidt mere glitter i gadebilledet, og man føler sig lidt mere som en diva, når vinden blæser i håret. Den er god nok tøser, det er Eurovision-uge!

Eurovision er min big time guilty pleasure. Én gang om året glemmer jeg alt om højkulturelle bøger og rå looks. Den her ene gang om året går der glitter og glamour i den, og popmusikken får lov til at indtage den hellige plads, som resten af året er reserveret til rocken. Det er overdrevet, det er ekstravagant, og det er fantastisk. Jeg elsker det virkelig.

I år er lidt et specielt år. Oven på den kæmpe folkefest der indtog landet sidste år, kan det nærmest ikke blive andet end et antiklimaks, men jeg holder humøret højt og håber på en kæmpe fest alligevel. På lørdag – når det store slag skal stå – står den på den helt store fejring. Ud over eurovisionen skal vi nemlig også fejre en veninde, som afleverer sit BA-projekt på torsdag, og så har jeg også selv lidt, som skal fejres. Og ih, hvor jeg glæder mig! Vi skal heppe, vi skal skåle, vi skal bitche og vi skal skråle “riiiiiiiiiise like a phoenix” én gang til, før et nyt hit indtager vores hjerter.

Men før vi når så langt, er der et mindre slag, som skal slås. Danmark skal lige kvalificere sig til finalen først, og den popkamp finder sted i aften, hvor den første semifinale løber af stablen. Vi har jo været godt forvendt de sidste par år, hvor vi har kastet den ene ørehænger af os efter den anden, men årets bidrag deler vandene noget mere, og eksperterne er uenige. Kommer vi i finalen eller ej? Det ved vi først sent i aften, men jeg sidder i hvert fald klar foran tv-skærmen klokken 21:00, når de østrigske værter for første gang byder “Goodevening Europe!”

487542_10200734248574790_527567621_n
Dejligt grynede mobilbilleder fra en helt fantastisk aften for præcis to år (og én dag) siden!

941779_10151671142135011_595229045_n

 


Skulle der sidde nogen derude, som er interesserede i mine tanker om årets show, så plejer jeg gerne at live-tweete undervejs. I kan følge med lige her, hvor der bestemt ikke bliver lagt fingre i mellem!

 

Continue Reading

Serier på en regnvejrsdag

Er jeg den eneste, der bare slet ikke har kunnet finde ud af vejret i dag (sagde den stereotype dansker uden opfindsomhed)? Hele formiddagen skinnede solen lystig, og jeg overvejede om i dag mon var dagen, hvor jeg endelig turde droppe strømpebukserne. Nej, det var det ikke. Da det endelig blev tid til, at jeg skulle ud af døren, begyndte store tunge regnvejrsskyer at nærme sig, og jeg hastede i stedet ivrigt mod bussen. Forfængelighed + cykel + regn = ABORT MISSION!
Resten af dagen har mere eller mindre kørt i det samme spor her i Odense: regn, sol, regn, sol, regn, solnedgang. Phew, bestemt dig nu for pokker. Jeg kan ikke følge med!

På sådan en dag som i dag, så er der i virkeligheden kun én ting, man burde gøre: binge watching. Regnvejr + sofa + varm kakao + Netflix = continue mission. Så her får I en lille liste over serier, som jeg i hvert fald kan anbefale til en regnvejrsdag på sofaen.

Doctor WhoDoctorwho_50th-anniversary_thumbnail_02
Lad os lægge hårdt ud med min absolutte yndlingsserie: Doctor Who. Historien handler om en alien fra planeten Gallifrey. Han er Timelord, tusindvis af år gammel, og skifter ansigt i stedet for at dø. Sammen med sine forskellige følgesvende rejser han rundt i tid og rum i sin TARDIS og redder universet fra monstre. Lyder det sært? Det er det også. Men det er også en af de mest fantastiske serier nogensinde, som gang på gang får dig til at grine, græde og gyse. Serien har kørt i over 50 år, og er mere populær end nogensinde. Kombineret med dens helt unikke historie er det også en fortælling om kærlighed og venskaber ud over alle grænser. Og nå ja, så er det den eneste serie i verden, som kan gøre dig bange for englestatuer, revner i væggen din egen skygge.

Se den, hvis du kan lide humoristisk sci-fi med et glimt i øjet og stærke følelser.

SupernaturalSupernatural-supernatural-30545991-1680-1050Supernatural handler om de to brødre Dean og Sam Winchester, som hele deres liv er blevet opfostret som monsterjægere. Da deres far forsvinder, giver de sig til at rejse landet rundt for at finde ham, mens de bekæmper alle monstre de møder på deres vej. Og det er mange!
Serien kører på sin 10. sæson, og har en kæmpe fanbase verden over. De to brødre testes konstant, mens de kører landet rundt i deres gamle Impala med massevis af klassisk rock.

Se den, hvis du kan lide gys og udfordringer. Og utroligt pæne mænd!

Sherlock
sherlock
Den kendte historie om Sherlock Holmes og hans trofaste ven John Watson, men sat i nutidens moderne London. Meget mod politiets vilje indkalder de den excentriske og ulidelige Sherlock for at få hjælp til at opklare en række forbrydelser.
Fordelen ved denne serie er, at hvert afsnit er på længe med en klassisk spillefilm, så man får massevis af underholdning på én gang. Ulempen er dog, at hver sæson kun består af tre afsnit, og de er ikke blege for at lade seerne vente i flere år på næste sæson.

Se den, hvis du kan lide britisk humor og klassiske mysterier i skøn forening.

Blue Mountain State
Blue-Mountain-State-poza-serial
Tre unge fyre starter på college og forsøger at finde ud af både skole, fester, fodbold, piger, venner og alt derimellem. Med en stil, som selv The Stifmeister ville være dybt misundelig på, fester de sig vej igennem livet og til tops i College Football. En hysterisk sjov serie som ofte går langt over grænsen for, hvad der er passende. Serien er desværre slut, men som et plaster på såret kommer der en film til efteråret!

Se den, hvis du kunne lide American Pie filmene (især the Naked Mile og Beta House) og trænger til et godt grin.

Game of Thrones
got21
I Westeros har der hersket uenighed om, hvem der har retten til tronen, siden The Mad King blev slået ihjel. Overalt i riget kæmper magtfulde familier for, hvad de mener, er deres retmæssige plads, og menneskeliv er ingen hindring. Serien har skabt overskrifter verden over for dens nådesløshed og omfattende historie, og hvert et rosende (og risende) ord har været velfortjent. Serien er bestemt ikke for sarte sjæle, men kan du tåle mosten, garanterer jeg underholdning fra start til slut.

Se den, hvis du kan lide drama så urealistisk realistisk, at du slet ikke tvivler på, at der findes drager.

True Blood
12662
I den lille sydstatsby Bon Temps levede de egentligt et fredeligt liv, indtil kineserne opfandt Tru Blood. Syntetisk blod med præcis de samme egenskaber som naturligt. Denne opfindelse tillod endelig vampyrer at afsløre deres eksistens for menneskeheden, men kan de to racer eksistere side om side? Serien følger Sookie Stackhouse, som mod sin vilje gang på gang bliver rodet ind i varmpyrernes drama.

Se den, hvis du godt kan lide vampyrmyten, men foretrækker dem som voldelige bæster frem for glitrende skoledrenge.


 

Nu ville jeg så ønske at jeg kunne sige, at jeg ville kaste mig over en af alle disse skønne serier med det samme, men der er Champions League semifinale. Æv, æv, æv.

Continue Reading

Anmeldelse: When Mr Dog Bites

 photo 19810e3b-e442-475d-8509-e00fb7a1e0af_zpsdnmt6fnl.jpg

 photo 671b961c-8256-49a8-8c46-5b9ed33fcba9_zpskjr5mbip.jpg
When Mr Dog Bites af Brian Conaghan. Udgivet i 2014 på forlaget Bloomsbury. 3 ud af 5 stjerner.

Dylan Mint er 16 år gammel og lider af Tourettes. Nogle gange har han små tics som hovedrysten og blinken med øjnene, men andre gange er de større og værre. Af og til råber han slemme ord, og når det bliver helt slemt slipper Mr Dog ud, og han går helt amok.
På endnu et af de utallige hospitalsbesøg overhører han sin mor snakke skjult med lægen. De forklarer ham ikke, hvad samtalen handler om, men Dylan er klog. Dylan kan da nok regne ud, at det handler om, at han skal dø til marts. Han har et halvt år tilbage at leve i, så han har travlt, hvis han skal nå alle tre punkter på sin Cool Things to do Before I Cack It-liste.

When I was a pup, like, super wee, I thought that after you cacked it you simply jumped on a bus and travelled up to Heaven, munched on a huge ice cream with a gigantic cherry on top and chilled out with the other cackees.”

When Mr Dog Bites ramte uden tvivl et ømt punkt for mig. Min egen lillebror har lidt af en mild grad af Tourettes hele sit liv, så jeg vidste lige præcis, hvordan Dylan havde det, når han gik på gaden og følte, at alle stirede på ham. Når han følte sig som en tosse, og når han bare gerne ville være ligesom de normale børn. For sådan har jeg set min lillebror have det hele sit liv!
Men selv uden at have haft Tourettes inde på livet  tror jeg stadig, at historien vil varme i hvert hjerte, som giver sig i kast med den lille gule bog. For Dylan er den sødeste unge fyr, som lever det mest uskyldige og naive liv med sin sygdom. Han har de samme drømme og ønsker som enhver anden 16-årig knægt, men samtidig han har et sind som en 10-årig, og det skaber et rørende paradoks, og en fantastisk humor.

When we stopped texting I jumped out of the bath, dried myself and thought how berserk towels were because towels, when they dry, actually get wet.
Life!”

Bogen er skrevet med Dylans egne ord, hvilket gør sproget til en helt speciel oplevelse. Det er overdrevet ungt og excentrisk, som kun unormale teenagedrenge desperate for at være normale ville snakke og tænke, og det er så fedt. Det tager lige lidt tid at vænne sig til, for det er meget anderledes, end noget jeg nogensinde har læst, men så snart man finder flowet, fungerer det fantastisk. Det er ikke rigtigt noget, som kan forklares, det skal opleves.

Noget der dog ærgede mig voldsomt ved bogen, var Conaghans brug af “Mr Dog”. Han har opbygget et fænomen, som er så specielt, og kunne have været så vildt, men i stedet falder det voldsomt til jorden. Mr Dog kommer en smule på banen med jævne mellemrum gennem hele bogen, men det er som om, han aldrig bliver sluppet 100% løs. Han er den evige trussel, men bliver desværre aldrig gennemført i det omfang, han kunne, og det er super ærgerligt. I stedet for at være et bærende koncept, sådan som titlen lægger op til, bliver det et underligt malplaceret element, som i bund og grund bare gør historien mærkelig.

Mind-bogglingly I wasn’t having ant tics, screaming fits or grunting noises. Strange, bacause my insides were like the percussion section of our school orchestra. I was in Normal Town.”

When Mr Dog Bites er en vanvittigt sød historie, som jeg læste med et kæmpe smil på læben hele vejen igennem. Hele universet er så uskyldigt og fint, at jeg ville ønske, vi alle sammen kunne få lov til at se verden gennem Dylan Mints øjne. En skøn og underholdende oplevelse fra start til slut, som jeg til en hver tid vil anbefale til alle, der bare vil have en sød, livsbekræftende historie.

 photo e36474ab-6a8e-4a39-9946-5b0a548a8e01_zpsbv91lejw.jpg
 photo 9353b3d7-49a1-4d0b-af0e-2e7ee80cb073_zpsiyqinxoo.jpg

Continue Reading

Dewey’s Read-a-thon

To gange om året finder der er mageløs begivenhed sted. En begivenhed som er ligeglad med din religion, dit køn, dine forskellige overbevisninger, din alder eller hvor du bor. To gange om året, på præcis det samme tidspunkt verden over, løber Dewey’s Read-a-thon af stablen.

Reglerne er simple: du har 24 timer. Værsågod at indtage alt hvad du kan fra litteraturens verden. Om du så vil læse klassiske meterværker, YA-bøger, tegneserier eller lydbøger er helt op til dig. Hvis det på nogen som helst måde kan forbindes til noget med bøger og læsning, så tæller det.

 photo 2801d6d1-adba-479d-b96b-9e03a8f726ce_zpsmcpv1hdn.jpg

Det er kun anden gang, jeg selv deltager i Dewey’s, men jeg glæder mig alligevel helt vildt. Der er et eller andet ekstra hyggeligt ved at sætte sig til rette med en god stak bøger og så ellers bare se, hvor langt man kan nå på 24 timer.

Sidste gang satte jeg mig for at læse Philip Pullmans His Dark Materials på 1.244 sider, og jeg nåede 512 sider ind. Selvom jeg kun nåede lige godt halvvejs igennem trilogien, så var det en mega fed oplevelse, men jeg har valgt at gå en helt anden vej i år. For det første har jeg gjort antallet af sider en anelse mere realistisk – jeg har kun 892 sider denne gang. For det andet har jeg ikke valgt en serie, men derimod tre bøger som intet har med hinanden at gøre. Alle tre bøger er valgt udfra, at de skulle være rimeligt nemme at læse, og så skal de være underholdende.

Den første bog i år er When Mr Dog Bites af Brian Conaghan, som også er månedens bog i læseklubben. Den handler om en 16-årig dreng med tourettes, som finder ud af, at han skal dø næste marts, og derfor sætter han sig for at nå tre “Cool Things To Do Before I Cack It“. Den skulle være hylende morsom, og jeg glæder mig helt usigeligt til at læse den.

Bog nummer to er An Abundance of Katherines af John Green om Colin Singleton, som har datet 19 forskellige Katherines, og nu er på en mission for at hævne droppede fyre verden over. Jeg vidste lige fra starten, at jeg ville have en John Green-bog med denne gang, men valget faldt ved et tilfælde på denne her. Indtil videre har mine oplevelser med John Green enten været overvældende eller skuffende, så jeg er spændt på at se, hvor jeg ender denne gang.

Og hvis jeg stadig kan holde min øjenlåg oppe, så vil jeg til sidst kaste mig over The Shock of the Fall af Nathan Filer. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad denne bog handler om, for bagsideteksten afslører ikke meget andet end noget med en lillebror, der dør. Jeg har dog stirret fascineret på dens cover adskillelige gange hos min gamle roomie, og hun sværger, at den er lige min stil. Derudover er jeg allerede ret spændt efter at have bladret i den i et par gange og beundret dens spændende opsætning.

 photo b696fc75-47f8-4e60-a604-36c252639185_zps6qalgrz6.jpg
 photo f955a1dd-7b9d-4bfe-bc19-65f04f830d04_zpse01a0wjg.jpgDewey’s Read-a-thon starter officielt klokken 14.00 den 25. april her i Danmark, og der er stadig åbent for tilmelding lige her. Personligt er jeg nødt til at snyde en smule i år, da jeg ikke kan være med om søndagen. Min veninde og jeg har derfor valgt at rykke det et par timer, så vi læser fra midnat til midnat i stedet. Det kommer til at blive en noget anderledes oplevelse, men jeg glæder mig stadig meget.

Hvad med jer? Er der nogen af jer, der læser med når det hele går løs om 14 dage?

Continue Reading