Monday Blues

Har I overlevet mandagen okay derude? Efter min kæreste har ligget syg i en uges tid, har jeg selvfølgelig fanget hans forkølelse. Jeg har bare alt for hamrende travlt til at ligge syg lige nu, så jeg holder mig kørende på næsespray og ren og skær stædighed. Mja, nu må vi se hvordan det går, haha!

Continue Reading

DIY traveler’s notebook + kalender

 photo c6b09c46-4186-48df-bbe8-ac932f568566_zpsq1nr0gmv.jpg

Det er virkelig sjældent, jeg giver mig i kast med DIY-projekter. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi jeg som regel virkelig ikke har evnerne. Jeg er kreativt handicappet på højt niveau med to venstrehænder og intet øjemål. Det står slemt til, folkens… Så når dét er sagt, så kan I nok også godt gætte jer til, at når jeg endelig kaster mig ud i sådan nogle projekter, så er de med garanti hamrende lette. DIY for dummies. Det er min stil! Og det er bestemt også tilfældet, men det her projekt.

For en god måneds tid siden snakkede jeg lidt om kalendere til det nye år, men efter at have trawlet nettet igennem i timesvis begyndte jeg at blive en anelse modløs. Jeg kunne simpelthen ikke finde noget der 1) passede til mine behov, 2) var pænt i min stil og 3) ikke kostede noget nær en mindre formue! Så jeg kastede håndklædet i ringen og hoppede i stedet ned i den lokale Panduro, hvor jeg købte filt og elastiksnor. Så stjal jeg lidt at min fars værktøj og gav mig til at skære, stikke og trække, og godt og vel 30 minutter senere havde jeg min egen traveler’s notebook klar til indhold. Easy peasy!
 photo 8f189489-ea8b-41a6-a3fd-f54262362d58_zpscya96f9y.jpg

Som det er lige nu har jeg plads til tre notesbøger i mit omslag, og jeg har lavet det lidt ekstra stort i størrelsen, så der er rigeligt plads til fem notesbøger også, hvis jeg skulle få lyst til/behov for det. Det vigtigste er dog naturligvis selve kalenderen, som skulle vise sig, at blive lidt mere besværligt end jeg lige havde regnet med. Efter meget frem og tilbage med skrifttyper, opstilling, illustrationer og what-not endte jeg dog med et meget simpelt design med massere af plads til daglige aftaler og planer.
 photo 8ffeb596-d0e8-489f-8f68-0438ed8353e1_zpsyuzrtsrq.jpg  photo 380eefcc-3378-4055-8a69-d9741c81809a_zpsqgeuxe8r.jpg

For at gøre det lidt sjovere og lidt mere personligt valgte jeg også at sætte små citater og billeder ind et par steder i baggrunden på relevante datoer (Breakfast at Tiffany’s havde dansk præmiere 16. marts 1962 og The Perks of Being a Wallflower udkom 1. februar 1999), men udover det er den faktisk helt simpel. For at det skulle passe med størrelsen på en almindelig notesbog har jeg kun printet det først halve år. Siderne er printet som et hæfte med en uge på hvert dobbeltopslag, og de er så bare blevet foldet ind i et stykke karton og syet sammen i ryggen.

Tadaa – hjemmelavet kalender! Hvad synes I? I alt vil jeg tro, at projektet har kostet lige omkring 100 kroner med materialer og print. Den er nok ikke lige så glamurøs, som dem man kan købe sig til, men den opfylder mine behov, og så synes jeg, den har charme ;)
 photo 7a431c86-d718-41e5-a5e2-1b4a4a030938_zpsqkissb1z.jpg


Og når jeg endelig havde en undskyldning for at købe skønne notesbøger i Søstrene Grene, tror I så ikke, at de ikke har nogen lige i øjeblikket? Bittert…

Continue Reading

Get organised

Kan I mærke det? 2016 nærmer sig med hastige skridt, og vi skal snart til at tage stilling til, hvordan vi vil håndtere det kommende år.

For mit vedkommende kommer 2016 til at betyde afslutningen af min BA (hvis jeg altså nogensinde får taget mig sammen og kommer igennem eksaminerne, ahem), og så er det jeg tænker, at det måske er på tide at prøve det der “voksen”, som jeg har hørt så meget om. Og ét af skridtene i den retning må være overgangen fra studiekalender til årskalender. Jeg mener, hvad er pointen egentlig i stadig at have en kalender, der kører efter skoleår, når ens hverdag skifter komplet format hvert halve år?

Man ved man er blogger, når man elsker den digitale verden, men føler sig komplet afhængig af sin analoge kalender, haha! Derfor har jeg været på den helt store jagt igennem Etsy.com for at finde det perfekte bud på, hvordan jeg skal holde mit liv organiseret fremover, og jeg har fundet min store organiseringskærlighed.

Jeg drømmer om enten en klassisk Filofax Organiser eller en Midori Traveler’s Notebook, som begge kan tilpasses til præcis dit behov – den ene med enkeltsider og den anden med notesbøger. Dagskalender? Ugekalender? Månedskalender? To do lister? Tegnepapir? You name it! Du fylder bare dit omslag op, med den slags sider du ønsker, og i det look du ønsker. Det kan jeg altså ret godt lide.

il_570xN.834776694_96sb
Midori Traveler’s Notebook

Jeg er blevet ret forelsket i det der filt-look, og derfor drømmer jeg også allerede hede drømme om en af disse Traveler’s Notebooks i filt. Det smarte ved dette format er, at alle dine noter er i samlede bøger, så når de er fyldt op, har du ikke bare en masse løse sider, som skal smides ud, men du har faktisk en pænt indpakket samling, som du kan gemme.

Det behøver ikke engang at være særligt dyrt at holde din organiser opdateret, for du kan enten købe hæfter til genopfyldning billigt, eller også kan du printe og samle dem selv. En simpel Etsy-søgning på “filofax refills”, “traveler’s notebook inserts” eller lignende, og du får et hav af muligheder, som du ikke anede, du ikke kunne leve uden!

Kalender 2016
1 // 2 // 3 // 4
Continue Reading