Lykkeglimt #3

 photo 72f7d243-c807-4627-9d3c-efa7171d49b1_zpswy2gghc2.jpg
Smukke nelliker i morgenlyset. Nogle gange er det simpleste det smukkeste

Nu siger jeg lige noget, som jeg nok aldrig har sagt før: sikke en herlig mandag! Jeg ved ikke helt, hvad det er, der har gjort det, men jeg har bare haft en helt oprigtigt dejlig dag, selvom det er mandag. Hvem havde lige set den komme?

Den gode stil blev lagt lige fra morgenstunden, hvor solen bare skinnede så smukt fra en skyfri efterårshimmel. Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er begyndt at sukke lidt efter de der efterårsfarver. Det hele er jo stadig grønt. Hvorfor kan årstiderne ikke bare skifte fra den ene dag til den anden? Det ville virkelig gøre Danmark til et smukkere sted. Men det er nu også temmelig smukt, som det er lige nu, og en dag så yndig som i dag må bestemt ikke spildes.

Jeg har både nået lidt formiddagsyoga, introduktionstimer til semestrets to sidste fag, stor indkøbstur, tøjvask, studielæsning og madlavning. Og så har jeg fået bestilt min nye vinterfrakke (flertallet vandt – jeg fandt ud af, at I åbenbart kender min stil bedre end jeg selv gør, haha!) og kontaktet sælgeren af det der sleeve, så jeg kan få pakket min computer ordentligt ind. Det er da pænt produktivt af en mandag, ikke?

 photo 3db2cf66-9018-4d5b-8193-f052f8a594dc_zps94hlun4d.jpg
Fantastiske danske æbler på tilbud i Netto. De dufter simpelthen fantastisk!

Jeg vil fejre resten af min dejlige mandag med en kæmpe kop te og en masse sider i All The Light We Cannot See, som jeg skal være færdig med inden læseklubben kommer på besøg på søndag. Må hellere komme i sving, haha.

 photo 6bbf7cc4-aefc-4c43-992f-e4eebc5d4c2b_zpsk3qxkjld.jpg

 photo 0855e861-aee0-4ec1-bbd3-627cbc49fcd9_zps87lwhwwd.jpg
Lige lidt mere blomsterskønhed til jer

Jeg ved godt, at jeg skylder jer en anmeldelse, men lad os bare sige, at slutningen af sidste uge ikke var nær så behagelig, som i dag har været ;)

Continue Reading

Ferien er forbi

 photo 6af25396-1939-45f0-bbd2-d08d46bf9b42_zpss7morftm.jpg

Jeg formår at glemme det hvert år, og hvert år kommer det tilbage til mig med samme styrke som elefanter på flugt: studiestart er et helvede! Jeg har i dag overlevet min fjerde studiestart (hvis man altså ikke tæller vinterstart med, som kan være næsten lige så slem), og lad mig fortælle jer, at det bliver ikke bedre med årene.

Hvert år starter der flere og flere nye studerende på SDU, og hvert år bliver gangene mere og mere klaustrofobiske i de første uger. Tusindvis af nye ansigter vandrer halvpaniske rundt og er bange for at fare vild. Tusindvis af studerende færdes i flokke, hver gang det akademiske kvarter træder i kraft. Og tusindvis af pendlere tror, at hovedindgangen er den eneste indgang, det eneste sted at mødes – det absolut eneste sted at parkere sin cykel!

Lige så fantastisk som det kan være at komme tilbage og møde nye udfordringer, lige så forfærdeligt er det altså at overleve de der første uger. Heldigvis er studerende i udpræget grad et dovent folkefærd, så det bliver hurtigt bedre, når folk begynder at skippe undervisningen, haha.

Men nu var det slet ikke de forvirrede nye studerende og mine aggressioner, det skulle handle om, men derimod mine dårlige vaner og mit ikke-eksisterende overblik. Sidste semester stak det nemlig helt af for mig, og jeg missede uanede mængder af undervisning, pensum og afleveringer. Og det kunne ses på bundlinjen. Derfor har jeg (som man vel gør ved hver semesterstart?) sat mig for at forsøge at ændre på den dårlige statistik dette semester.

Jeg har brug for nogen, der siger til mig, at jeg skal huske at læse mine tekster og skrive mine opgaver, men eftersom jeg ikke længere har moar hængende over skulderen hele tiden, bliver jeg nødt til at gøre det selv. Og til det formål har jeg virkelig gjort en indsats for at sætte min hverdag i skema og skabe en struktur, så jeg har større chance for at nå alt det jeg skal.

Det er selvfølgelig ikke fordi, at jeg regner med, at jeg på magisk vis lige pludselig bliver en superstuderende, men indsatsen kan bestemt ikke skade, og håbet er som bekendt lysegrønt!
Så nu er alt altså sat i skema – lige fra hvornår jeg har undervisning, og hvornår jeg skal studere, til hvilke dage der skal handles ind, og hvornår fitness centeret skal besøges (hvis jeg er vild slår jeg to fluer med ét smæk, og får også styr på træningen). Det er selvfølgelig ikke skåret i sten, men det er et stabilt udgangspunkt.

Hvad med jer? Kan I sagtens bare få hverdagen til at fungere, eller behøver I også lister, kalender, skemaer og systemer for at nå det hele? Jeg kunne nok godt bruge et par gode tips og tricks med på vejen.

Continue Reading

Randomness

Nogle dage er altså bare særere (mere sære?) end andre. Jeg er smuttet en tur til hovedstaden for et Wella-show, men problemet er, at det er over flere dage, hvilket i sidste ende har betydet, at jeg blev preppet i går, men først skal lave show i morgen. Og hvad gør en stakkels fynbo så, når hun ikke har råd til at rejse frem og tilbage over landet flere gange? Jamen hun overnatter da ved sin yndlings-københavner-veninde. Problem solved!

Eller, i hvert fald indtil det ligesom gik op for mig, at hun ikke ville være hjemme det meste af tiden…

Så hvad har jeg så lavet i dag? Tjo, jeg har vandret rundt i hende og hendes kærestes lejlighed og følt mig ekstremt stalker. Jeg har binge-watched en gammel klassiker på (deres) Netflix. Jeg har spacet rundt på hendes computer og kommet til at deltage i en konkurrence fra hendes bruger (virkelig, ups. Sorry!). Og nu sidder jeg og venter på, at hendes kæreste kommer hjem med pizza til ham og mig, mens hun er i Jylland med resten af vores veninder. Er det bare mig, eller er det ikke bare en anelse sært, haha?

Den gode nyhed for mit vedkommende er dog, at jeg kan se, at veninderne tilsyneladende også har det pænt random, så i det mindste er det ikke kun mig.

Det her indlæg er egentligt også ret random, men jeg syntes bare lige, at I skulle have del i dagens galskab. Nu vil jeg smutte tilbage til min random dag og nyde mit nye, fantastisk random hår, før det skal vises frem for verden i morgen. Jeg kan ikke afsløre for meget endnu, men kan bare sige, at det er lavet af en finne, og det er ny vildhedsrekord for mig. Og jeg elsker det!

Håber I får en random aften derude allesammen, haha!

Continue Reading

Et smut i sommerhus

Det har været en hel fjollet uge for mig, den vi efterhånden er ved at runde af. På den ene side har den været utroligt stilstående, fordi jeg ikke har været på arbejde i denne uge og ferien naturligvis stadig er på sit højeste. På den anden side så synes jeg bare, at der har været noget hele tiden! Jeg har både nået yoga, gave-shopping, traditionel fødselsdagsflæskestegsmiddag med venner for min kæreste, solbadning, afslutning på megabog, filmkiggeri, seriemarathon, pasning af syg kæreste, mere yoga og endnu en fødselsdag. Phew!

 photo 4681bef7-c4db-4387-ab32-5c392cbeba8a_zpswcyez4q0.jpg
 photo 0b0571fa-f6d5-4df3-a3af-75a626097928_zpsxxpoagjj.jpg

Familien var i aftes samlet i min faster og hendes mands sommerhus ved Tårup Strand, hvor vi fejrede min farmors 85-års fødseldag. Og fejret det blev hun! Der var både champagne og friske jordbær, og til dessert fik vi lækker, hjemmelavet hindbæris. Mums! (jeg bliver simpelthen nødt til at få tilføjet sådan en ismaskine til mit køkkenarsenal.)

Det er så sjældent, at jeg ser den del af min familie, så det var helt fantastisk at tilbringe en aften med dem igen. Min familie kan groft set deles op, i dem der elsker livet som bønder, og dem der er mere til livet med bøger. Jeg elsker, hvor alsidig min familie er, men det kan af og til være lidt svært at snakke med om lastbiler og mejetærskere, så for mig er det bare skønt endelig at få lov at snakke om kultur og bøger, haha. Især den famøse Hitler-bog gav anledning til stor debat!

Og selvom det blæste en del, så nåede min mor og jeg da også lige en kort tur ned langs stranden med hybenjagt og solnedgang. Af og til er det sgu helt okay at være voksen og have voksne fredage.
 photo cf309987-c0ad-47ef-aefd-c9605d9b863a_zpska1cd3nt.jpg

Continue Reading

Noget om drømme

Det der med drømme kan være en sær ting. Og her taler jeg altså om dagdrømme – ikke om nattedrømme. De kan også være sære, men det er et helt emne for sig.

Men dagdrømme. Phew, de kan jo komplet styre vores liv! Faktisk, så gør de det vel i virkeligheden? Jeg mener, hvor langt ville vi nå, hvis ikke vi drømte? Hvis ikke vi gik og forestillede os et andet og måske bedre liv, hvad ville så motivere os til at rykke os? Og hvor ville vi overhovedet rykke os hen, hvis ikke det var i retningen af en drøm? Drømme betyder alt for vores liv, og man skal huske at dyrke sine drømme!

Igennem hele mit teenageliv havde jeg kun én drøm: jeg skulle være journalist, og der var ingen, der skulle prøve at tale mig fra det. Min drøm blev guiden for hele mit liv. Jeg valgte samfundsfag som linjefag på gymnasiet til trods for, at det altid har kedet mig uendeligt. Jeg besøgte kun journalistik, når der var brobygning. Og jeg brugte 40.000 kroner på et højskoleophold, som skulle hjælpe mig med at nå drømmen. Og det lykkes! Jeg kom ind på drømmestudiet allerede på mit første forsøg, og var klar til at overtage verdensherredømmet – eller i hvert fald da danske aviser.

Spol cirka tre måneder frem, og den første tvivl begyndte at melde sig. Spol yderligere seks måneder frem, og jeg fandt mig selv med en henvisning til hjertemedicinsk og galoperende stress. Drømmen var ikke bare død. Den var praktisk talt også ved at tage livet af mig!

Alt det her fandt sted for over to år siden. Jeg tog den voksne beslutning og droppede ud af studiet. Jeg fandt min nye drøm, men jeg var også bevidst om, at jeg nok var nødt til at give afkald på den gamle. Blandt andet det der med at komme til at arbejde for et mediehus. Det regnede jeg ikke lige med, ville komme til at ske. WRONG!

wpid-img_20150602_192608.jpgFor et par uger siden nævnte jeg kort i forbifarten, at jeg havde noget, der skulle fejres. Det ‘noget’ var, at jeg har fået job som tekstforfatter hos Deal.dk, som er en del af Jyske Fynske Medier! Det har kriblet i mig for at dele nyheden med jer, men opsigelsen af mit gamle job skulle lige på plads først (professionel høflighed og alt det der). På grund af sygdom har det trukket ud, men i går gik den endelig igennem, og jeg har derfor kun fem vagter tilbage i IKEA, før jeg lukker og slukker for dét kapitel i mit liv og tager hul på det næste.

En anden god grund til, at nyheden kommer netop i dag, er, at jeg i dag havde min første vagt. Åbent kontormiljø, løs og afslappet atmosfære, en af Odenses mest genkendelige bygninger og INGEN KUNDER! Halleluja, jeg har aldrig følt mig så voksen. Er ret så sikker på, at Deal.dk og jeg nok skal blive meget lykkelige sammen. Og så vil jeg selvfølgelig jagten drømmen videre i mellemtiden!

Continue Reading

Det der undrer mig mest…

Dette indlæg er en del af min ansøgning til DR Talentholdet. Forhåbentligt bliver det bare et af flere. I kan læse mere om DR Talentholdet lige her


 photo 20150522_061812_zpsbbrxmdmx.jpg
Man skal huske at se de lyserøde sider af livet

… er hvorfor vi altid skal male fanden på væggen. Vi er altid sortseere i stedet for optimister. Fremgangen af e-bøger er ensbetydende med, at den trykte bog dør, fascinationen af billedmedier fører til en falsk idyllisk verden og udbredelsen af sociale medier betyder, at vi tilbringer mindre tid sammen i den fysiske verden. Negativt, negativt, negativt.

Undskyld mig, men hvornår blev det fælles danske glas mælk halvt tomt?

Forleden læste jeg en artikel fra Jyllands-Posten om unges udvikling og sociale liv i forhold til sociale medier. Det var faktisk en rigtigt dejlig og nuanceret artikel, som kiggede på begge sider af sagen. Den var kritisk, men den var heller ikke bange for at låne Elton Johns solbriller og se verden i et lidt mere lyserødt skær. Der var bare et enkelt citat i artiklen, som slog mig omkuld:

”Man bliver måske glad for de 200 likes nu og her, men det rummer ingen dybere værdsættelse af ens personlighed.” sagde Per Schultz Jørgensen, som er både psykolog og professor emeritus. Fint skal det være.

Men kan det nu også passe? Kan det virkelig passe, at 200 likes ikke rummer nogen dybere værdsættelse af ens personlighed? I så fald må det jo betyde, at det man selv producerer, på ingen måde er relateret til ens personlighed. At dine billeder på Instagram, posts på Facebook og tweets på Twitter slet ikke har noget som helst at gøre med, hvem du er som person. Nej vel?

200 likes er da et udtryk for anerkendelse af ens humor, ens tanker eller ens kreative evner. 200 likes varmer da hele vejen fra den glødende digitale skærm og ind i det bankende analoge hjerte. 200 likes er da 200 personer, der siger ”du er sgu god nok”, og hvad kan være dybere end det, kære professor emeritus?

Måske det er på tide, at vi stopper med at lytte til folk, som færdiggjorde deres første uddannelse, mere end 40 år før internettet blev tilgængeligt for offentligheden. Måske skulle vi i stedet huske på, at e-bøgerne skaber lettere adgang til litteratur, at Instagram inspirerer til et smukkere liv, og at relationerne på de sociale medier også eksisterer i den fysiske verden. Og lad os så nyde den mælk vi nu engang har. Skål!

Continue Reading

Man ved det er eksamenssæson når…

Ja, lister som disse er overalt på nettet lige for tiden, og jeg føler, at jeg kan nikke genkendende til dem alle! Især Miriams ramte et ømt punkt, da hun postede den den anden dag haha. Men eftersom Moonlit Madness jo er mit egocentriske lille paradis, så skal I altså også have mine eksamensrelaterede observationer.

Man ved det er eksamenssæson når…

  • … ens kæreste uden tøven og uden anger siger “trænger du ikke til et bad? Jeg synes du ser lidt usoigneret ud.” (underlig hud + ingen make-up = usoigneret?)
  • … man stadig har nattøj på klokken 21 om aftenen, og dermed bestemt ikke har tænkt sig at skrifte
  • … man er kronisk sulten
  • … og alt man har lyst til at spise involverer chokolade
  • … man sidder og hører diverse forskellige sound tracks hele dagen
  • … man for første gang i årevis tænker “Årh, jeg kunne godt lige se Tarzan!”
  • … man bliver sur på ens Bloglovin’ over den ikke konstant forsyner en med nye indlæg til ens overspringshandlinger
  • … man desperat sidder og kigger på ens stopfyldte kalender for at forsøge at finde et ekstra par timer til at arbejde på opgaven inden deadline
  • … man ikke længere kan finde plads til mere skrammel på ens ellers koloenorme skrivebord
  • … 2. semifinale i Eurovision 2015 er dagens første “lovlig” pause. Wuhuu!

 photo 124e48fe-7725-4154-a759-8b4a928d692d_zpstg2esvgx.jpg

Lad mig endelig høre jeres tilføjelser. Hvilke skøre ting kendetegner jeres eksamenssæson i denne omgang? Vær sød at sige, at jeg ikke er alene med at føle mig ussel haha.


P.S. husk vi ses på Twitter igen i aften. Jeg er allerede i fuld gang med showets fine hashflags!

Continue Reading