Et smut i sommerhus

Det har været en hel fjollet uge for mig, den vi efterhånden er ved at runde af. På den ene side har den været utroligt stilstående, fordi jeg ikke har været på arbejde i denne uge og ferien naturligvis stadig er på sit højeste. På den anden side så synes jeg bare, at der har været noget hele tiden! Jeg har både nået yoga, gave-shopping, traditionel fødselsdagsflæskestegsmiddag med venner for min kæreste, solbadning, afslutning på megabog, filmkiggeri, seriemarathon, pasning af syg kæreste, mere yoga og endnu en fødselsdag. Phew!

 photo 4681bef7-c4db-4387-ab32-5c392cbeba8a_zpswcyez4q0.jpg
 photo 0b0571fa-f6d5-4df3-a3af-75a626097928_zpsxxpoagjj.jpg

Familien var i aftes samlet i min faster og hendes mands sommerhus ved Tårup Strand, hvor vi fejrede min farmors 85-års fødseldag. Og fejret det blev hun! Der var både champagne og friske jordbær, og til dessert fik vi lækker, hjemmelavet hindbæris. Mums! (jeg bliver simpelthen nødt til at få tilføjet sådan en ismaskine til mit køkkenarsenal.)

Det er så sjældent, at jeg ser den del af min familie, så det var helt fantastisk at tilbringe en aften med dem igen. Min familie kan groft set deles op, i dem der elsker livet som bønder, og dem der er mere til livet med bøger. Jeg elsker, hvor alsidig min familie er, men det kan af og til være lidt svært at snakke med om lastbiler og mejetærskere, så for mig er det bare skønt endelig at få lov at snakke om kultur og bøger, haha. Især den famøse Hitler-bog gav anledning til stor debat!

Og selvom det blæste en del, så nåede min mor og jeg da også lige en kort tur ned langs stranden med hybenjagt og solnedgang. Af og til er det sgu helt okay at være voksen og have voksne fredage.
 photo cf309987-c0ad-47ef-aefd-c9605d9b863a_zpska1cd3nt.jpg

Continue Reading

Noget om drømme

Det der med drømme kan være en sær ting. Og her taler jeg altså om dagdrømme – ikke om nattedrømme. De kan også være sære, men det er et helt emne for sig.

Men dagdrømme. Phew, de kan jo komplet styre vores liv! Faktisk, så gør de det vel i virkeligheden? Jeg mener, hvor langt ville vi nå, hvis ikke vi drømte? Hvis ikke vi gik og forestillede os et andet og måske bedre liv, hvad ville så motivere os til at rykke os? Og hvor ville vi overhovedet rykke os hen, hvis ikke det var i retningen af en drøm? Drømme betyder alt for vores liv, og man skal huske at dyrke sine drømme!

Igennem hele mit teenageliv havde jeg kun én drøm: jeg skulle være journalist, og der var ingen, der skulle prøve at tale mig fra det. Min drøm blev guiden for hele mit liv. Jeg valgte samfundsfag som linjefag på gymnasiet til trods for, at det altid har kedet mig uendeligt. Jeg besøgte kun journalistik, når der var brobygning. Og jeg brugte 40.000 kroner på et højskoleophold, som skulle hjælpe mig med at nå drømmen. Og det lykkes! Jeg kom ind på drømmestudiet allerede på mit første forsøg, og var klar til at overtage verdensherredømmet – eller i hvert fald da danske aviser.

Spol cirka tre måneder frem, og den første tvivl begyndte at melde sig. Spol yderligere seks måneder frem, og jeg fandt mig selv med en henvisning til hjertemedicinsk og galoperende stress. Drømmen var ikke bare død. Den var praktisk talt også ved at tage livet af mig!

Alt det her fandt sted for over to år siden. Jeg tog den voksne beslutning og droppede ud af studiet. Jeg fandt min nye drøm, men jeg var også bevidst om, at jeg nok var nødt til at give afkald på den gamle. Blandt andet det der med at komme til at arbejde for et mediehus. Det regnede jeg ikke lige med, ville komme til at ske. WRONG!

wpid-img_20150602_192608.jpgFor et par uger siden nævnte jeg kort i forbifarten, at jeg havde noget, der skulle fejres. Det ‘noget’ var, at jeg har fået job som tekstforfatter hos Deal.dk, som er en del af Jyske Fynske Medier! Det har kriblet i mig for at dele nyheden med jer, men opsigelsen af mit gamle job skulle lige på plads først (professionel høflighed og alt det der). På grund af sygdom har det trukket ud, men i går gik den endelig igennem, og jeg har derfor kun fem vagter tilbage i IKEA, før jeg lukker og slukker for dét kapitel i mit liv og tager hul på det næste.

En anden god grund til, at nyheden kommer netop i dag, er, at jeg i dag havde min første vagt. Åbent kontormiljø, løs og afslappet atmosfære, en af Odenses mest genkendelige bygninger og INGEN KUNDER! Halleluja, jeg har aldrig følt mig så voksen. Er ret så sikker på, at Deal.dk og jeg nok skal blive meget lykkelige sammen. Og så vil jeg selvfølgelig jagten drømmen videre i mellemtiden!

Continue Reading

Det der undrer mig mest…

Dette indlæg er en del af min ansøgning til DR Talentholdet. Forhåbentligt bliver det bare et af flere. I kan læse mere om DR Talentholdet lige her


 photo 20150522_061812_zpsbbrxmdmx.jpg
Man skal huske at se de lyserøde sider af livet

… er hvorfor vi altid skal male fanden på væggen. Vi er altid sortseere i stedet for optimister. Fremgangen af e-bøger er ensbetydende med, at den trykte bog dør, fascinationen af billedmedier fører til en falsk idyllisk verden og udbredelsen af sociale medier betyder, at vi tilbringer mindre tid sammen i den fysiske verden. Negativt, negativt, negativt.

Undskyld mig, men hvornår blev det fælles danske glas mælk halvt tomt?

Forleden læste jeg en artikel fra Jyllands-Posten om unges udvikling og sociale liv i forhold til sociale medier. Det var faktisk en rigtigt dejlig og nuanceret artikel, som kiggede på begge sider af sagen. Den var kritisk, men den var heller ikke bange for at låne Elton Johns solbriller og se verden i et lidt mere lyserødt skær. Der var bare et enkelt citat i artiklen, som slog mig omkuld:

”Man bliver måske glad for de 200 likes nu og her, men det rummer ingen dybere værdsættelse af ens personlighed.” sagde Per Schultz Jørgensen, som er både psykolog og professor emeritus. Fint skal det være.

Men kan det nu også passe? Kan det virkelig passe, at 200 likes ikke rummer nogen dybere værdsættelse af ens personlighed? I så fald må det jo betyde, at det man selv producerer, på ingen måde er relateret til ens personlighed. At dine billeder på Instagram, posts på Facebook og tweets på Twitter slet ikke har noget som helst at gøre med, hvem du er som person. Nej vel?

200 likes er da et udtryk for anerkendelse af ens humor, ens tanker eller ens kreative evner. 200 likes varmer da hele vejen fra den glødende digitale skærm og ind i det bankende analoge hjerte. 200 likes er da 200 personer, der siger ”du er sgu god nok”, og hvad kan være dybere end det, kære professor emeritus?

Måske det er på tide, at vi stopper med at lytte til folk, som færdiggjorde deres første uddannelse, mere end 40 år før internettet blev tilgængeligt for offentligheden. Måske skulle vi i stedet huske på, at e-bøgerne skaber lettere adgang til litteratur, at Instagram inspirerer til et smukkere liv, og at relationerne på de sociale medier også eksisterer i den fysiske verden. Og lad os så nyde den mælk vi nu engang har. Skål!

Continue Reading

Man ved det er eksamenssæson når…

Ja, lister som disse er overalt på nettet lige for tiden, og jeg føler, at jeg kan nikke genkendende til dem alle! Især Miriams ramte et ømt punkt, da hun postede den den anden dag haha. Men eftersom Moonlit Madness jo er mit egocentriske lille paradis, så skal I altså også have mine eksamensrelaterede observationer.

Man ved det er eksamenssæson når…

  • … ens kæreste uden tøven og uden anger siger “trænger du ikke til et bad? Jeg synes du ser lidt usoigneret ud.” (underlig hud + ingen make-up = usoigneret?)
  • … man stadig har nattøj på klokken 21 om aftenen, og dermed bestemt ikke har tænkt sig at skrifte
  • … man er kronisk sulten
  • … og alt man har lyst til at spise involverer chokolade
  • … man sidder og hører diverse forskellige sound tracks hele dagen
  • … man for første gang i årevis tænker “Årh, jeg kunne godt lige se Tarzan!”
  • … man bliver sur på ens Bloglovin’ over den ikke konstant forsyner en med nye indlæg til ens overspringshandlinger
  • … man desperat sidder og kigger på ens stopfyldte kalender for at forsøge at finde et ekstra par timer til at arbejde på opgaven inden deadline
  • … man ikke længere kan finde plads til mere skrammel på ens ellers koloenorme skrivebord
  • … 2. semifinale i Eurovision 2015 er dagens første “lovlig” pause. Wuhuu!

 photo 124e48fe-7725-4154-a759-8b4a928d692d_zpstg2esvgx.jpg

Lad mig endelig høre jeres tilføjelser. Hvilke skøre ting kendetegner jeres eksamenssæson i denne omgang? Vær sød at sige, at jeg ikke er alene med at føle mig ussel haha.


P.S. husk vi ses på Twitter igen i aften. Jeg er allerede i fuld gang med showets fine hashflags!

Continue Reading

Friday blues

God aften derude :)

I får lige lidt glade billeder her til aften. Billeder fra sjove dage, underholdende aftener og beduggede nætter. Det kunne jeg egentligt godt snart bruge igen – nu må det snart være slut med alle de arbejdsweekender!

Jeg havde så mange store planer for i dag, men det gik bare ikke helt som planlagt. Det der med undervisning klokken 8 er bare vanvittigt hårdt, når man ikke længere er vant til det. Hvordan pokker overlevede jeg det dagligt i gymnasiet? Heldigvis har jeg da endelig lært at drukne en kop kaffe for at holde den kørende (hemmeligheden er masser af mælk/sukker, og så skal man ellers bare ignorere ens smagsløg, indtil de bliver vant til det!), men det er bare som om, virkningen fortager sig igen efter et par timer.

Kombineret med afslag på drømmejobbet, en dag der bare aldrig rigtigt fandt sit flow, og et humør der generelt bare blev mere og mere umotiveret, så er der bare ikke så meget at komme efter til sidst. Og det værste er næsten, at jeg bare stadig har så mange ting, jeg gerne ville nå i dag.

Nå, det må blive en anden dag. Dagen skal sgu da heller ikke drukne i selvmedlidenhed og øv, når der også var ting på pluslisten. Jeg havde min læbestiftsdebut i dag, og jeg er ubetinget fan. Pakkeposten kom endelig forbi (selvfølgelig mens der ikke var nogen hjemme, men så henter vi den bare i morgen), så der er mere nyt gear til dullen. Og så har foråret officielt gjort sit indtog her på Filosoffen: jeg har lavet årets første portion rygeostsalat. M.U.M.S!

Nu vil jeg slå koldt vand i blodet og få det bedste ud af dagens sidste timer. Lidt X-factor, lidt Fight Club og måske lidt strukturering af den kommende uge. Mængden af planer og forpligtigelser jeg har misset i den seneste uge er foruroligende, så tror sidstnævnte er ved at være nødvendigt haha.

Håber I får en fantastisk fredag derude helt uden blues!

Continue Reading