5 serier fra 90’erne som stadig holder!

Jeg hørte en sjov historie i radioen i formiddags. Det viser sig, at det i går åbenbart var 25 år siden, The Fresh Prince of Bel-Air kørte over skærmen for første gang! I ved, den der mega sjove serie fra 90’erne med en meget ung Will Smith i hovedrollen. Den som hedder Rap Fyr i LA på dansk, og som har givet os Carlton Dansen. Den har jeg altså brugt mange sene nattetimer på at grine voldsomt over på mit gode gamle teenageværelse. fresh-prince-bel-air

Men det fik mig til at tænke over, hvilke andre serier fra de gode gamle 90’ere der stadig holder? For let’s face it – Fresh Prince holder stadig maks!

Charmed – Heksene fra Warren Manor
Charmedtitlelogo1Okay, så graden af holdbarhed af denne serie er der måske blandede meninger om, men jeg er i hvert fald fan. Heksene fra Warren Manor var den første serie, jeg nogensinde fulgte fast! Jeg sad limet til sofaen, fra jeg kom hjem fra skole, og til serien startede klokken 16.00 på TV3. Hvis jeg gav mig til at lave noget andet, risikerede jeg jo at gå glemme den, haha. Serien gav mig også mit første teenage-crush og mit første kvinde-crush/yndlingsskuespillerinde (det var 90’erne!).
Jeg er pt. ved at gense den 178 afsnit lange serie på Netflix, og jeg kan godt love jer, at det er gode minder i høj kurs, haha.

Dharma & Greg – Et Umage Par
key_art_dharma_and_gregDen her har nok noget bredere appel. Et Umage Par er en af de serier, som TV2 har genudsent i årevis, og vi lærte allesammen at elske den skøre Dharma og den regelrette Greg. Jeg holdt nu altså som regel med Greg, da jeg syntes, at Dharmas idéer for det meste var lige skøre nok, men deres kærlighed fyldte mig altid med store forhåbninger for, hvad det der med en kæreste mon kunne indebære i fremtiden.

Sex and the City
3db34f9de86a05f8_o-SATC221-facebook.xxxlargeMeget godt har 90’erne givet os, men det suverænt bedste, og det som jeg har genset absolut flest gange, er uden tvivl Sex and the City. De fire kvinder lærte mig alt, hvad jeg kunne ønske mig at vide om singlelivet og om, hvor vigtigt det er at have gode veninder, som støtter dig. Serien byder på livsvisdom, fantastiske (og af og til tvivlsomme) stiltips, gode grin og hjerteskærende tårer. Og vi stopper aldrig med at vente på den 3. film! ;)

Friends – VennerOg så kommer vi selvfølgelig ikke uden om 90’ernes (og eftertidens) absolut mest populære tv-serie. Serien som eftersigende skulle have det absolut bedste pilotafsnit nogensinde. Jeg taler selvfølgelig om vores alle sammens Venner! En af de serier som tiltaler både mænd og kvinder i alle aldre, og som endnu ikke har mistet sin popularitet, selvom det snart er 11 år siden, den havde præmiere for første gang! De seks venner vil nok til evig tid have en speciel plads i vores hjerter – i hvert fald hos alle os som er født omkring 90’erne.

Hvad siger I? Har I også serier fra 90’erne, som bare holder en helt speciel plads i jeres hjerter? Del endelig med mig. Jeg føler mig i det nostalgiske hjørne! Og husk, at det her er sikkert område, hvor ingen dømmer hinanden.

Continue Reading

Alene hjemme

Uh, det er satme sjældent, at dét sker. Jeg elsker at bo sammen med min kæreste, men det er altså hårdt det der med aldrig nogensinde at være alene. Hvordan overlever folk med børn?!
Heldigvis er der kun én, jeg skal smide ud, hvis jeg vil have hytten for mig selv haha.

Det er sjældent det sker, men i aften sker det. Kæresten er smuttet hjemmefra for at se fodbold på en kammerats storskærm, så der er girls night in på Filosoffen! Jeg forsøgte virkelig at tage mig sammen og holde mig til det der eksamenshejs, men en pige kan altså kun koncentrere sig så mange timer af gangen. Så jeg besluttede mig for at droppe Bourdieu, Goffman, Meyrowitz og Habermas for resten af dagen og erstatte dem med Miranda, Charlotte, Samantha og Carrie i stedet. De er uendeligt mere underholdende og ofte klogere at høre på ;)

Jeg er virkelig gået i full on eksamensmode herhjemme. Det der kæmpe skrivebord jeg snakkede om den anden dag? Jeg kan knapt nok se det for noter, bøger, computer, kuglepenne, løse papirer, kompendier, og hvad jeg nu ellers har kunne skrabe frem. Jeg har valgt at skrive om et emne, der ligger lige midt i alt, hvad vi nogensinde har arbejdet med, så der er nok at tage af. Udfordringen ligger så bare i at få det hele samlet til en meningsgivende opgave. Oven i det har jeg også bare tre jobs lige for tiden, et socialliv der skal passes og en tur til Næstved i næste uge. Man skulle nødig komme til at kede sig, haha!

Men nok eksamensbrok for én aften. Jeg har omgivet mig med smukke farver og dejlige ting for at holde eksamensdepressionen fra døren. Og så er der fire fantastiske kvinder, som venter på mig i mit tv. Man skal vel have lidt inspiration til lørdagens Eurovision-outfit.

Continue Reading

Serier på en regnvejrsdag

Er jeg den eneste, der bare slet ikke har kunnet finde ud af vejret i dag (sagde den stereotype dansker uden opfindsomhed)? Hele formiddagen skinnede solen lystig, og jeg overvejede om i dag mon var dagen, hvor jeg endelig turde droppe strømpebukserne. Nej, det var det ikke. Da det endelig blev tid til, at jeg skulle ud af døren, begyndte store tunge regnvejrsskyer at nærme sig, og jeg hastede i stedet ivrigt mod bussen. Forfængelighed + cykel + regn = ABORT MISSION!
Resten af dagen har mere eller mindre kørt i det samme spor her i Odense: regn, sol, regn, sol, regn, solnedgang. Phew, bestemt dig nu for pokker. Jeg kan ikke følge med!

På sådan en dag som i dag, så er der i virkeligheden kun én ting, man burde gøre: binge watching. Regnvejr + sofa + varm kakao + Netflix = continue mission. Så her får I en lille liste over serier, som jeg i hvert fald kan anbefale til en regnvejrsdag på sofaen.

Doctor WhoDoctorwho_50th-anniversary_thumbnail_02
Lad os lægge hårdt ud med min absolutte yndlingsserie: Doctor Who. Historien handler om en alien fra planeten Gallifrey. Han er Timelord, tusindvis af år gammel, og skifter ansigt i stedet for at dø. Sammen med sine forskellige følgesvende rejser han rundt i tid og rum i sin TARDIS og redder universet fra monstre. Lyder det sært? Det er det også. Men det er også en af de mest fantastiske serier nogensinde, som gang på gang får dig til at grine, græde og gyse. Serien har kørt i over 50 år, og er mere populær end nogensinde. Kombineret med dens helt unikke historie er det også en fortælling om kærlighed og venskaber ud over alle grænser. Og nå ja, så er det den eneste serie i verden, som kan gøre dig bange for englestatuer, revner i væggen din egen skygge.

Se den, hvis du kan lide humoristisk sci-fi med et glimt i øjet og stærke følelser.

SupernaturalSupernatural-supernatural-30545991-1680-1050Supernatural handler om de to brødre Dean og Sam Winchester, som hele deres liv er blevet opfostret som monsterjægere. Da deres far forsvinder, giver de sig til at rejse landet rundt for at finde ham, mens de bekæmper alle monstre de møder på deres vej. Og det er mange!
Serien kører på sin 10. sæson, og har en kæmpe fanbase verden over. De to brødre testes konstant, mens de kører landet rundt i deres gamle Impala med massevis af klassisk rock.

Se den, hvis du kan lide gys og udfordringer. Og utroligt pæne mænd!

Sherlock
sherlock
Den kendte historie om Sherlock Holmes og hans trofaste ven John Watson, men sat i nutidens moderne London. Meget mod politiets vilje indkalder de den excentriske og ulidelige Sherlock for at få hjælp til at opklare en række forbrydelser.
Fordelen ved denne serie er, at hvert afsnit er på længe med en klassisk spillefilm, så man får massevis af underholdning på én gang. Ulempen er dog, at hver sæson kun består af tre afsnit, og de er ikke blege for at lade seerne vente i flere år på næste sæson.

Se den, hvis du kan lide britisk humor og klassiske mysterier i skøn forening.

Blue Mountain State
Blue-Mountain-State-poza-serial
Tre unge fyre starter på college og forsøger at finde ud af både skole, fester, fodbold, piger, venner og alt derimellem. Med en stil, som selv The Stifmeister ville være dybt misundelig på, fester de sig vej igennem livet og til tops i College Football. En hysterisk sjov serie som ofte går langt over grænsen for, hvad der er passende. Serien er desværre slut, men som et plaster på såret kommer der en film til efteråret!

Se den, hvis du kunne lide American Pie filmene (især the Naked Mile og Beta House) og trænger til et godt grin.

Game of Thrones
got21
I Westeros har der hersket uenighed om, hvem der har retten til tronen, siden The Mad King blev slået ihjel. Overalt i riget kæmper magtfulde familier for, hvad de mener, er deres retmæssige plads, og menneskeliv er ingen hindring. Serien har skabt overskrifter verden over for dens nådesløshed og omfattende historie, og hvert et rosende (og risende) ord har været velfortjent. Serien er bestemt ikke for sarte sjæle, men kan du tåle mosten, garanterer jeg underholdning fra start til slut.

Se den, hvis du kan lide drama så urealistisk realistisk, at du slet ikke tvivler på, at der findes drager.

True Blood
12662
I den lille sydstatsby Bon Temps levede de egentligt et fredeligt liv, indtil kineserne opfandt Tru Blood. Syntetisk blod med præcis de samme egenskaber som naturligt. Denne opfindelse tillod endelig vampyrer at afsløre deres eksistens for menneskeheden, men kan de to racer eksistere side om side? Serien følger Sookie Stackhouse, som mod sin vilje gang på gang bliver rodet ind i varmpyrernes drama.

Se den, hvis du godt kan lide vampyrmyten, men foretrækker dem som voldelige bæster frem for glitrende skoledrenge.


 

Nu ville jeg så ønske at jeg kunne sige, at jeg ville kaste mig over en af alle disse skønne serier med det samme, men der er Champions League semifinale. Æv, æv, æv.

Continue Reading