Noget om bryster

Da jeg gik på højskole, blev jeg hurtigt kendt, som “hende der snakker om bryster hele tiden”. Jeg vil ikke sige, at jeg snakker om dem hele tiden, men de er bare et utroligt godt emne, så hvorfor ikke snakke lidt om dem her bare en enkelt gang?

 photo d709a8a5-7e68-416c-85c3-cc28c97450c9_zps4kvh7edm.jpg

For det der med bryster er altså en underlig ting. De er enhver kvindes velsignelse og forbandelse. I teenageårene er de nærmest det eneste, der betyder noget. “Bare jeg ikke er den første der får dem.”, “Bare jeg ikke er den sidste der får dem.”, “Bare de bliver lige som alle de andres!” Bekymringerne er mange, og før man ved af det, står man med sit helt eget sæt. Nogen er små, nogen er store. Nogen stritter og nogen er runde. Men de er der på godt og ondt.

Bagefter kommer tilvænningen. Først er de for små. Især for den yngste pige i en familie af storbarmede kvinder og ditto veninder. Vil de dog nogensinde vokse? I gymnasietiden lærte jeg at blive tilfreds med min dejligt gennemsnitlige størrelse. Lige indtil den dag jeg tog mig sammen og fik målt min rigtige størrelse. Jeg måtte pænt bede den flinke ekspedient om at gentage et par gange. Kunne hun virkelig være sikker? Nej, det kan ikke passe, mål igen. Den var god nok. I min iver efter større bryster havde jeg slet ikke bemærket, at de pludselig var der!

Med mine nye fordele fulgte der dog også en uforudset udfordring. Før var bh’en bare, noget jeg købte i H&M til lige omkring de 100 kroner stykket. Det var nemt, udvalget var stort, og det var billigt! Siden den skæbnesvangre dag hvor jeg tog mig sammen og fik målt min rigtige størrelse, har bh’en været en helt anden udfordring. For det første jeg kan godt gå i en lang bue uden om H&M – det kan simpelthen ikke lade sig gøre. For det andet er prisen pludselig blevet en helt anden, hvilket har betydet, at jeg ikke har købt nye bh’er i tre lange år! Føj for en slatten indpakning siger jeg bare.

Kom lønningsdag, og jeg hoppede i Tryde Andrés og skaffede mig tre nye blondebasser til at holde herlighederne på plads. Der er altså bare ikke noget som nyt, velsiddende undertøj, der kan få en kvinde til at føle sig sexet igen.

 photo 20150402_095348_zpsych2le9i.jpg

Store bryster eller små bryster – det er fløjtende ligegyldigt! Lad os da for pokker elske vores fordele lige så højt, som mændene gør det. Lad os pakke dem pænt ind og passe godt på dem, som de fortjener (altså brysterne, ikke mændene). Og husk så lige at blive målt regelmæssigt, så I ikke render rundt med en bh, der er tre størrelser for lille, som jeg gjorde haha.


Jeg håber virkelig ikke, at det her indlæg fører til alt for mange “uheldige” besøgende haha.

Continue Reading

Marts sum up

1, 2, 3 og så forsvandt marts ellers som dug for forårssolen. Hvor blev måneden lige af? Især de sidste 14 dage har været helt vilde for mig, hvilket bloggen desværre har lidt under. Jeg kan hurtigt opsummere hvad I er gået glip af: fest, tømmermænd, arbejde, sygdom, arbejde, fest, tømmermænd, arbejde, arbejde, arbejde.

Heldigvis har måneden generelt ikke været helt så ensformig, som de sidste 14 dage ellers giver udtryk for. Faktisk har det været en skøn måned, med massevis af oplevelser, sociale stunder, udfordringer og skønne øjeblikke.

De bedste billeder:

Bøger: I marts kom jeg endelig ordentligt i gang med at læse skønlitteratur igen, og jeg fik afsluttet tre små bøger: Do Androids Dream of Electric Sheep, Fight Club og South of the Border, West of the Sun. Den bedste var helt sikkert Fight Club, som I snart får en anmeldelse af.

Citat: “Fold into the standard airplane seat. You’re a gigant. The problem is your shoulders are too big. Your Alice in Wonderland legs are all of a sudden miles so long they touch the feet of the person in front.” – Fight Club

Shopping: Jeg købte rigtigt mange bøger i marts måned, men det køb, jeg indtil videre har sat mest pris på, er alligevel min nye læbestift. Det skruer virkelig bare op for lækkerhedsfornemmelsen med sådan en omgang farve.

Bedste oplevelse: Der har været mange skønne oplevelser at vælge i mellem. Min transformation fra rødtop til blondine er helt sikkert en af dem, jeg kommer til at huske, ligesom de tre timer jeg brugte sammen med min mor, hvor hun endelig fik sin tatovering. Men månedens bedste øjeblik var nok den søndag formiddag jeg tilbragte sammen med mine veninder med hjemmelavet brunch. Tømmermændene prægede helt sikkert morgenen, men hyggen fejlede absolut intet og maden var lækker.

Jeg vil huske måneden for: at have været travl. Min kæreste og jeg endte med at have et kæmpe overskud på madkontoen, fordi jeg stort set ikke har spist hjemme i denne måned. Hver weekend har været fyldt med planer, og der har ikke været et kedeligt øjeblik. Faktisk måtte der gerne have været bare et enkelt af den slags haha.

Næste måned: bliver god! Jeg håber først og fremmest på, at foråret for alvor vil slå igennem, så vi kan begynde at få vores D-vitaminer igen haha. Derudover er der massevis af spændende ting på programmet: en veninde der praktisk talt bliver nabo (igen), endnu en Wella-tur og denne gang med mutti, et read-a-thon med store planer, en lovende bog i læseklubben og en skøn aften med de dejligste veninder allerede i aften. Jeg glæder mig meget til april :)

Continue Reading

Glædelig F.R.E.D.A.G.

Og i denne uge er den virkelig glædelig. Godt nok er vejret gråt, solformørkelsen var et flop og weekenden har endnu ikke helt meldt sin ankomst. Men! Det er fredag, og jeg har ikke arbejdsweekend haha.

De sidste dage har virkelig også bare været top underholdende. Onsdag fik jeg en kæmpe makeover (startede dagen med rødt, halvlangt, slidt hår og endte den med blondt, superkort og friskt hår. Lækkert!), og dummede mig big time, som kun nogen så uvidende som jeg kan dumme mig haha. Ham der klippede og farvede mig, havde jeg aldrig mødt før, så jeg spurgte, om han var barselsvirkar. Det var han ikke, men derimod gæstefrisør (aka. showets stjerne). Spol 24 timer frem, og min mor fortæller mig, at han er Hasse Kliem – kendisfrisør og kinda celebrity. Og jeg spurgte ham, om han var barselsvikar. Ups…
Heldigvis var han mega sjov og helt uden divanykker, så det endte lykkeligt haha.

 photo IMG_20150319_121330_zps83vfiwwj.jpg
Bedste modelbillede nogensinde ;)

I går foregik i nogenlunde samme spor, hvis I bare lige skifter billedet af en frisør ud med en tatovør. Min mor fik sin fødselsdagsgave, og jeg fik tatoveringskriller. Og blev kaldt Esben haha. Måske jeg skulle skifte navn?
Nu vil jeg bare have en tatovering mere selv. Må. Vente. Til. Efteråret! Suk, det er hårdt at være fornuftig..

Nå, nu nærmer weekenden sig med hastige skridt! Jeg vil smutte til julefrokost med arbejdet (julen var virkerlig lige til påske i vores verden!), og forhåbentligt danse en del til denne her:

Continue Reading

Currently playing: Asking for More

Sommeren efter jeg blev student, tog jeg til England for at besøge en fyr. Jeg havde mødt ham på min studietur i Berlin og kendte ham stort set ikke, men han var sød og havde inviteret mig til England for at se den sidste Harry Potter-film, så der var ikke så meget at diskutere. Uden tvivl en af de mest grænseoverskridende og skræmmende ting jeg nogensinde har gjort!

Heldigvis viste han sig ikke at være seriemorder eller andet slemt, men bare en helt almindelig britisk fyr som boede i et helt almindeligt britisk hus med sine helt almindelige britiske venner.
De helt almindelige britiske venner var super sjove, og vi snakkede alle sammen i timevis under hele besøget. Mange af dem var musikere, og dem, der ikke var, var meget passionerede omkring musikken, så det blev et meget naturligt samtaleemne. Noget af det, vi især snakkede om, var hvor meget skønhed og dybde, der kan gemme sig i teksten til en sang. Alt for ofte hører vi bare musikken og mumler med på teksten uden egentligt at sætte ordene sammen og forstå indholdet.

Netop derfor er jeg ovenud begejstret for, at det er blevet så stort et hit blandt musikere at lave lyric videos! Vores teknologihungrende hjerner kan få tilfredsstillet deres behov for digitalitet samtidig med, at vi kan nyde musikken, og ofte endda uden at vi selv skal koncentrere os om, hvor i sangen vi er. Det er sgu da smart.

Min nyeste yndlings inden for genren af lyric videos er “Asking for More” fra Turboweekend. Generelt er jeg meget begejstret for Turboweekend, som er et af de bands, der bare fungerer. De har deres helt unikke lyd, sangene rammer stort set altid lige i plet, og deres visuelle univers er bestemt heller ikke dårligt. “Asking for More” er nyeste skud på stammen og anden forløber for det kommende album “Share My Thunder”. Helt sikkert et album at se frem til!

Continue Reading

IKEA-cravings

Nogle gange er det virkelig både en velsignelse og en forbandelse at arbejde i IKEA. Det er en velsignelse fordi jeg tjener penge (big time reason no. 1!), fordi jeg får rabat (big time reason no. 2!), fordi det er en hyggelig arbejdsplads, fordi jeg føler mig værdsat, fordi jeg får mega meget motion af at være der, og fordi det er mega inspirerende.
Det er en forbandelse fordi hele weekender forsvinder, fordi mit trygge job afholder mig fra at søge de relevante jobs, fordi det er umuligt at se godt ud i gult og blåt, og fordi det er mega inspirerende. Hold nu op, hvor er jeg bare tæt på at bruge halvdelen af min indtægt derude hver eneste måned. Faktisk har jeg gjort det op til flere gange i løbet af det sidste års tid, men jeg bilder mig ind, at det retfærdigt, når man er ved at fylde sit eget palads.

Paladset er dog efterhånden ved at være godt fyldt, og vi mangler sådan set ikke flere store møbler (man kan altid bruge en bogreol mere, men det taler vi ikke om…). Og hvad gør min irrationelle, shoppelystne tøsehjerne så som det første? Den begynder da selvfølgelig at tænke i småting. Pynteting. Uundværlige små skønheder som uden tvivl må forherlige ethvert hjem, de pryder.

For at gøre ondt værre så er vi lige nu i gang med at bygge hele etagen med boligtilbehør om. Igen en velsignelse og en forbandelse. En velsignelse fordi det giver mulighed for at have flere timer på en ny og spændende måde. En forbandelse fordi jeg oplever helt nye dele af vores sortiment, samtidig med at alt det vi havde i forvejen, pludselig bliver 20 gang mere inspirerende at se på. Suk…

Tillad mig derfor at præsentere: 5 ting fra IKEA som jeg absolut ikke kan leve uden lige for tiden.

 photo IKEA-cravings_zps0rgp5oh4.jpg
Skærebræt//Morter//Urtepotteskjuler//Skærebræt//Vandkande

Det store skærebræt fordi det er dødlækkert og vi efterhånden desperat mangler et nyt, det lille fordi det bare er så fint, og jeg er forelsket, urtepotteskjuleren fordi jeg drømmer om at så i stride strømme, selvom jeg ikke har nogen have, og mit første så-selv-projekt ikke gik så godt, vandkanden fordi jeg virkelig mangler en og morteren fordi… okay, jeg har ikke nogen rationel grund til, hvorfor jeg vil have en morter. Den er bare så flot, og den kunne virkelig fuldende mit køkken, selvom den nok aldrig ville blive brugt haha.

Py ha, det er godt jeg ikke har flere penge på kontoen. Ellers var jeg bare taget derud og havde købt det hele i morgen!

Efter at have brugt hele weekenden + mandag i IKEA og derefter alt for lang tid på det her indlæg tror jeg, det er på tide, at jeg hopper i seng. Jeg vil aktivt bestræbe mig på ikke at drømme om IKEA.

Sov godt derude :)

Continue Reading

Friday blues

God aften derude :)

I får lige lidt glade billeder her til aften. Billeder fra sjove dage, underholdende aftener og beduggede nætter. Det kunne jeg egentligt godt snart bruge igen – nu må det snart være slut med alle de arbejdsweekender!

Jeg havde så mange store planer for i dag, men det gik bare ikke helt som planlagt. Det der med undervisning klokken 8 er bare vanvittigt hårdt, når man ikke længere er vant til det. Hvordan pokker overlevede jeg det dagligt i gymnasiet? Heldigvis har jeg da endelig lært at drukne en kop kaffe for at holde den kørende (hemmeligheden er masser af mælk/sukker, og så skal man ellers bare ignorere ens smagsløg, indtil de bliver vant til det!), men det er bare som om, virkningen fortager sig igen efter et par timer.

Kombineret med afslag på drømmejobbet, en dag der bare aldrig rigtigt fandt sit flow, og et humør der generelt bare blev mere og mere umotiveret, så er der bare ikke så meget at komme efter til sidst. Og det værste er næsten, at jeg bare stadig har så mange ting, jeg gerne ville nå i dag.

Nå, det må blive en anden dag. Dagen skal sgu da heller ikke drukne i selvmedlidenhed og øv, når der også var ting på pluslisten. Jeg havde min læbestiftsdebut i dag, og jeg er ubetinget fan. Pakkeposten kom endelig forbi (selvfølgelig mens der ikke var nogen hjemme, men så henter vi den bare i morgen), så der er mere nyt gear til dullen. Og så har foråret officielt gjort sit indtog her på Filosoffen: jeg har lavet årets første portion rygeostsalat. M.U.M.S!

Nu vil jeg slå koldt vand i blodet og få det bedste ud af dagens sidste timer. Lidt X-factor, lidt Fight Club og måske lidt strukturering af den kommende uge. Mængden af planer og forpligtigelser jeg har misset i den seneste uge er foruroligende, så tror sidstnævnte er ved at være nødvendigt haha.

Håber I får en fantastisk fredag derude helt uden blues!

Continue Reading

Lykkeglimt: Læseklub

Godaften derude!

Der blev lidt mere stille herinde i går, end jeg lige havde planlagt. Det skyldtes både lidt dårlige og meget gode ting.
Det dårlige var mit stakkels lille hoved. Jeg lider med jævne mellemrum af en skøn kombination af spændingshovedpine og migræne, og den ramte selvfølgelig i går. Det er altid ulejligt med sådan en omgang, men lige i går nægtede jeg simpelthen at overgive mig. Jeg havde nemlig gode ting på programmet, som jeg havde glædet mig til længe!

Da jeg flyttede hjemmefra for nogle år siden, flyttede jeg ind på et fint værelse i et lille hus med fire separate lejere. Ret hurtigt stod to af værelserne ledige, så jeg foreslog min gymnasieveninde at søge et af dem, så hun kunne flygte fra mor og fars trygge hule. Som sagt så gjort, og nogenlunde samtidig flyttede endnu en pige ind, hvorefter vores eget lille kollektiv hurtigt begyndte at tage form. Vi fandt med det samme overvældende mange fælles interesse på trods af aldersforskelle, vidt varierende baggrunde og massevis af andre uligheder. Vi havde det vigtigste kendetegn til fælles: vi var alle tre kæmpe nørder!

I bund og grund nåede vi faktisk kun at bo sammen alle tre i lidt over et år, men sjovt det var det i hvert fald. Vi skiftedes til på kryds og tværs at lokke hinanden ind i diverse universer, og før vi vidste af det var vi nødt til at købe en fælleskalender for at kunne koordinere alle vores nørdeaftener.

Sidste forår flyttede jeg fra pigerne og sammen med min kæreste i stedet. I vinter flyttede nummer to derfra, og i næste måned flytter den sidste. Kollektivets dage er forlængst forbi, men bare fordi vi ikke længere bor sammen, er der jo ikke nogen, der siger, at vi ikke kan se hinanden. Derfor besluttede vi for nogle måneder siden, at starte vores egen læseklub.

 photo 772b6c60-333d-4435-a0fd-06dc21096c87_zps6qafqic5.jpg
Te, kager og bøger. Hvad mere har man brug for?

Vi startede med at læse The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky, som var helt fantastisk. Desværre havde vi først tid til at mødes, flere uger efter vi hver især havde læst bogen, så da vi endelig skulle diskutere den, var detaljerne så langt væk, at vi knapt nok kunne huske dem haha.

I går mødtes vi så hjemme hos mig for at diskutere Me Before You af Jojo Moyes, og vi havde vores første rigtige bogdiskussion. Det sjoveste ved diskussionen var nok, at ingen af os havde den samme opfattelse af bogen, så vi fik vendt både historie, karakterer og formål godt og grundigt. Jeg fik i hvert fald massevis af materiale, som jeg kan bruge i min anmeldelse af bogen, som snart kommer på bloggen.

Jeg har altid drømt om at være med i en rigtig læseklub, og nu hvor vi endelig har startet vores egen, glæder jeg mig konstant, til vi igen skal mødes og diskutere den næste bog. Og med de bøger vi har planlagt til de næste par måneder, kan det kun blive spændende!
– og så kan en smule hovedpine i hvert fald ikke stoppe mig. I hvert fald ikke så længe pigerne er på besøg ;)

Hvad med jer? Foretrækker I at læse bøger for jer selv, eller nyder I også en god diskussion om bogens pointer efterfølgende? 

Continue Reading