Kalenderen siger 1. maj, og det er endnu engang blevet tid til at samle op på en måned, der er gået, så vi kan blive helt klar til den nye, der kommer. Jeg elsker, hvordan blogosfæren hver måned omkring den første oversvømmer i henholdsvis opsamlinger og ønskelister. Det er som et lille nytår hver eneste måned fyldt med filosoferen og fornyet håb. Og selvfølgelig vil jeg også være med endnu en gang!
Dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer
Dagen er her! Det er endelig blevet tid til det halvårlige readathon, og vi (hende her og hende her) er maks klar. Snacksne er fremme, bøgerne er på plads, og lige om lidt brygger vi den første kop te. Jeg har som altid sovet pivringe hele natten (tak, kære overboer!), så alt er jo, som det plejer. Jeg vil traditionen tro opdatere indlægget her løbende med mine fremskridt undervejs, og så kan I nok også følge med på min story i løbet af døgnet. God læselyst derude, hvis I læser med!
Hvis vi lige ser bort fra den mother fucker af en edderkop, som jeg bliver ved med at lege gemmeleg med inde på soveværelset (den dukker op i vindueskarmen, når jeg skal sove – jeg dør af rædsel – jeg trækker gardinet for – jeg tager mod til at trække gardinet fra næste morgen – den er væk – jeg dør af rædsel igen – and repeat), så er jeg faktisk relativt begejstret for det her græsenkeliv indtil videre. Jovist, jeg savner min Bager, men 1) det er fucking sundt at savne og 2) jeg får virkelig udnyttet hans fravær.
2 days down – 14 to go. Min kære Bager er taget på studietur (og en lille smule druktur) til sydens sol, og jeg er derfor efterladt ene og alene i lejligheden de næste par uger. Her kunne man så tro, at det her skulle være et indlæg om, hvor hårdt det er, pludselig at skulle være alene, og hvordan det er helt vildt mærkeligt at være adskilt så længe for første gang og alt det der. Men så er det bare lige jeg spørger jer: har I nogensinde opfattet mig som værende så pladderromantisk, haha?
… og det var så den påskeferie. Ræk hånden op, hvis I også synes, den er gået alt, alt for hurtigt. Faktisk føler jeg, at påskeferien er gået så hurtigt, at jeg vil gøre noget meget ukarakteristisk: jeg vil tælle. For en lettere talblind type som mig, er det nærmest en bedrift i sig selv, men nu prøver jeg alligevel lige at give det et skud. Så here goes: min påskeferie gjort op i tal.
I min opvækst var planter ikke en trend, men derimod bare noget der uden spørgsmålstegn hørte til i et hjem. Da jeg for noget tid siden var hjemme hos mine forældre, kom jeg til at kigge mig omkring i den lille stue (jeg er fra landet – her har man mange stuer), og bemærkede at min mor faktisk har absurd mange planter. Jeg gav mig til at tælle dem og kom frem til, at hun havde 30 planter stående i en stue på størrelse med mit første værelse, da jeg flyttede hjemmefra! Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det ret mange planter på ikke ret meget plads.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk måske stadig, at det er lidt op af bakke i de her dage. Jovist, smerten i mit hoved er ved at fortage sig, og der er lagt så tilpas meget slagplan for diverse gøremål, at det næsten ikke kan gå galt. Der er okay styr på tingene. Nu er problemet så bare, at jeg har hamrende meget PMS, og det vælger tydeligvis at ramme mig med modløshed og frustration denne gang, i stedet for det sædvanlige raseri, som jeg er vant til. Lucky me, huh?