Dette indlæg indeholder produkter modtaget i gave/til test. Markeret med*
Tilbage i december spurgte jeg ud på Instagram, om der var stemning for lidt godt, gammeldags indhold om en god renserutine, som 1) virkelig gør noget godt for din hud og 2) er helt uden brug af fjollet éngangsbras som vatrondeller og andet pjat. Og lucky me – det var der!
[Indlægget indeholder reklame for Brainchild Original]
Sååååå ehm. Jeg vågnede op i går og havde det virkelig råddent. Den slags råddent, hvor det er en kæmpe fordel at arbejde freelance, for så skulle jeg ikke ringe til nogen chef, og melde mig syg. Også den slags råddent, hvor jeg efter tilpas mange timer blev rastløs, og besluttede mig for at give hele bloggen en tiltrængt overhaling! You like?
Okay, så det gik vist ikke så godt med min ambition om at opdatere jer løbende på, hvordan det gik med min ‘bevidsthed’ gennem 2018. Min bedste forklaring er, at arbejdsløshed primært handler om at anskue dig selv fra alle vinkler ved enhver given mulighed, så motivationen for at granske min personlige udvikling yderligere har været meget, meget lille.
Læs også: Ét ord for 2018
Det kan være, at det her buzzcut og crazy colours-halløj jeg har gang i måske kan lære mig at få mit materiale sendt ud i verden til tiden i stedet for at lade det ligge og vente i evigheder? I og med at jeg i skrivende stund har en helt anden hårfarve end på billederne her, og at det allerede er alt for koldt til bare ben, kunne noget tyde på, at det ikke er sket endnu, men håbet er som bekendt lysegrønt. Måske det skulle være den næste farve??
Dette indlæg indeholder reklame. Reklame uddybes specifikt.
Nu har jeg i dagevis tænkt, at jeg skulle få skrevet det her indlæg. Delvist fordi jeg har virkelig mange herligheder liggende på kamerarullen, som fortjener hyldest – men også fordi jeg oprigtigt har det virkelig godt i de her dage! Jovist, jeg er stadig ledig, men hvem tæller (bortset fra A-kassen og jobcenteret, som har talt til, at jeg nu skal i virksomhedspraktik, fordi jeg har været ledig i 13 uger, men altså…)?
Jeg gad nok vide, hvor mange overskifter, titler, annonceringer og andet sjov og spas, der er kommet siden 1998, som på nogen som helst måde har inkluderet farve blå, og som på ingen måde har refereret til Eiffel 65? Mit bud er: ikke ret mange. Jeg prøvede virkelig at lade være, men det er ligesom Pavlovs hunde – det kommer bare helt instinktivt!
Det var slet ikke meningen, at der skulle blive fuldstændigt lukket for kommunikationen både her og på Instagram, men det er, hvad der sker, når man drager på firdages tur til København inklusive begravelse, familiebesøg i stride strømme og aktive forsøg på tosomhed af højere kvalitet end dagpengelivets relativt kedelige trummerum. Når det hele kombineres med manglen på fast internetforbindelse, elendig søvn på en luftmadras og den uundgåelige tilegnelse af efterårets første sygdomsvisit, ja så giver det næsten sig selv, ikke?