Jeg lægger mig bare lige fladt ned og griber direkte til den største kliché i bogen: kæft tiden går stærkt! Og her mener jeg specifikt tiden der er gået, fra jeg startede i mit vaskeægte voksenjob og så til nu. Knap og nap 4 måneder, efterhånden folkens #vildt
Læs også: Lad lige være med at være en nar, tak
Jeg er faktisk allerede halvvejs igennem min festivalsæson for i år, som traditionen tro består af Heartland Festival og Tinderbox. Heartland blev en anelse våd og mudret fornøjelse i år – men ikke desto mindre en fornøjelse i uovertruffent selskab!
Læs også: BILLEDSPAM: Heartland 2018
Hænderne i vejret, hvis I er chokerede over, hvor længe der gik, før I hørte fra min igen efter jobstarten. Ingen af jer? Det er sjovt – det kom heller ikke rigtigt bag på mig, hah!
Indlægget er udgivet i samarbejde med VandvittigApril
Okay, nu bliver det virkelig tydeligt, hvordan tiden har rykket Instagram op til det primære medie over bloggen, for jeg har slet ikke fået opdateret siden her med den vildeste nyhed hele året: jeg starter i vaskeægte job i dag! Fastansættelse på fuld tid her i Odense, intet mindre. Det er helt bananas.
Reklame – indlægget er udgivet i samarbejde med Bæredygtigt Byggemarked
Den anden aften lå jeg som så ofte før og kunne ikke falde i søvn. Det er træls af mange årsager, men måske især fordi de søvnløse nattetimer om nogen er sårbare spekulationer i klimaangst og bæredygtighed. Lige præcis denne her aften fik jeg forvildet mig ud på en længere tankestrøm omkring forskellen på indsatser, der er ”planetbeskyttende” og ”planetvenlige”.
For pokker folkens, vi er allerede godt i gang med uge 7 af det efterhånden ikke længere helt så nye år, og jeg er først nu klar til at dele mit ord for året med jer. Noget siger mig, at jeg vist ikke behøver tilføje “rettidig omhu” til mit åh så famøse CV, hva?
Læs også: Ét ord for 2018
Det virker næsten fjollet, for da jeg var teenager var jeg fast besluttet på, at jeg aldrig nogensinde skulle have tatoveringer. Jeg var en meget konsekvensbevist teenager, og det værste jeg kunne forestille mig var at få en tatovering, jeg ville fortryde. Halleluja, jeg blev voksen og mindre fornuftig, hah!