… skal vi ikke bare blive enige om, at vi springer let og elegant hen over den larmende stilhed, der har hersket herinde siden maj (hvad snakker du om, det er da helt normalt at forsvinde i 8 måneder?!), og i stedet bare gå direkte til makronerne? Fedt, I er sgu altid så medgørlige. Så lover jeg at gøre det mega hyggeligt, når vi nu skal sludre om mit ord for 2021 – let’s go!
Hvordan vender man lige tilbage, når man ikke har skrevet ét ord herinde i månedsvis og verden er blevet en helt anden siden? Især, når det sidste, der blev skrevet handlede om kærlighed til 2020 og et løfte om “et sjovt år”. Det virker ærligt talt som en ret dårlig joke nu, am I right?
Okay, som jeg sidder her på én af Odenses fineste caféer, med en lun havrecappuccino, spæd vintersol ind ad vinduet og en anelse ondt i mit skrigpink hår efter en aften med både rødvin og bobler – så er det altså ganske nemt at være forelsket i det herrens år 2020.
Hvem siger, man ikke kan bruge sine glitrende nytårskjoler på en helt almindelig søndag?
Happy 2020! Er det ikke på høje tid, vi får skudt gang i festen her? Jeg har noget så sexet som en lille begrebsafklaring klar til jer – wooooh. Ej, i ramme alvor, så er det faktisk et skide godt tip, hvis 2020 er året, hvor du overvejer at begynde at leve en smule mere bæredygtigt.
Vi skal nemlig snakke om mit helt eget begreb: Lysegrøn Livsstil.
Lifehack: Den bedste måde at skjule smilerynker er ved at smile så meget, at de bliver fyldt ud!
Jeg fyldte 27 år sidste weekend. Det er der som sådan ikke noget ekstraordinært i – jeg føler mig hverken mere eller mindre gammel end min dåbsattest. Ingen “holy crap, this is old”-følelse her. Det er jo som sådan bare det næste tal i rækken. Der er bare det lille bitte problem, at 27 på en måde er mere end bare et tal for mig.
Hvis I følger bare en lille smule med i, hvad der sker inden for bæredygtig mode, så er I stensikkert stødt på begrebet “capsule wardrobe”. Og hvis ikke, så får I lige en hurtigt oversat definition her:
En begrænset samling af tøj, der kan sættes sammen på kryds og tværs, og som indebærer alt dét, du normalt vil have brug for at have på.
– Cambridge Dictionary
Det lyder rimeligt simpelt, ikke? Og det er det såmænd også. Hvis man er sådan et struktureret menneske, der har en strømlinet stil, og kun bruger årstidsspecifikt tøj.
Før vi snakker om, hvorfor jeg ikke dyrker en capsule wardrobe, selvom jeg lever et lysegrønt liv, så skal vi måske lige blive enige om, hvorfor de to overhovedet hænger sammen i første omgang.
Tanken er, at en capsule wardrobe indeholder alt, du behøver, for at klæde dig på. Og når du har alt, du behøver, så behøver du jo ikke købe mere! Trin #1 i en bæredygtig livsstil er som bekendt, at begrænse mængde af hurlumhej vi køber fra nyt, så på den måde giver det strålende mening.
Og det er ret fint, for én af fordelene ved hele konceptet er, at du skifter din kapsel ud hver 3. måned, så udvalget altid passer til årstiden. I hvert fald hvis du lever i et klima som det danske, that is. På den måde når du heller ikke at blive træt af indholdet, og du kan forelske dig i din egen garderobe på ny, når du finder tøj frem fra gemmerne, som du ikke har set i månedsvis.
Hvorfor har jeg så ikke en capsule wardrobe?
Overordnet set lyder det jo helt vildt smart. Så hvorfor dyrker jeg det ikke? Det kan siges relativt kort: Fordi det ikke fungerer for mig…
Hahahaha, som om jeg nogensinde siger noget kort!
Først og fremmest så elsker jeg at lege med mit udtryk! Og den kærlighed er kun blevet større, efter jeg er begyndt at gå i farver. Jeg elsker at sætte uventede items sammen, at skabe et look, som man lige kigger en gang mere på, eller at lave et statement med mit tøj. Det er selvfølgelig en subjektiv sag, men efter min egen beskedne mening, I ved… Og det er som om, der bare ikke rigtigt er den samme kreative frihed til alt dét, hvis jeg opererer inden for et fastsat, afgrænset udvalg.
Næste problem er det der med ‘sæsontøj’. Jeg gør mig simpelthen ikke i det… Hver eneste sommer tænker jeg “Måske jeg burde pakke mine tykke trøjer væk?”, men news flash: Vi bor i Danmark. Landet, hvor vejret er så omskifteligt og uforudsigeligt, at det er blevet vores foretrukne samtaleemne. Jeg har sgu da også brug for mine tykke trøjer om sommeren!
Og på samme måde kan jeg altså ikke undvære mine sommerkjoler om vinteren. Det er den direkte vej til vinterdepression, hvis alt sommerligt bliver gemt væk. Fair nok, jeg bruger ikke shorts om vinteren så det er… 1 stykke tøj, jeg kan gemme væk.
Begynder I at forstå udfordringen?
Men hvad gør jeg så?
I har vel næsten gættet svaret, ikke? Jeg køber brugt. Brugt, brugt, brugt. Jeg tillader mig selv at eksperimentere med anderledes fund, som allerede er sat i kredsløb, og prøver nye ting af. Fungerer det ikke – så sælger jeg det videre.
Min garderobe er en legeplads, og det skal den blive ved med at være. Fordi væredygtighed og bæredygtighed hænger uløseligt sammen – og en legesyg garderobe gør mig glad! Minimalistisk i udtryk? Nogle gange. I omfang? Det kommer simpelthen ikke til at ske…
Hvad tænker I om capsule wardrobes? Er det noget, der fungerer for jer, eller har I også brug for mere råderum? Og giver min fortolkning mening i et lysegrønt perspektiv, eller lyder jeg som én, der forsøger at slukke skovbrande med en vandpistol i kampen for at pleje mit eget ego?
Jeg lægger mig bare lige fladt ned og griber direkte til den største kliché i bogen: kæft tiden går stærkt! Og her mener jeg specifikt tiden der er gået, fra jeg startede i mit vaskeægte voksenjob og så til nu. Knap og nap 4 måneder, efterhånden folkens #vildt