Currently playing: Asking for More

Sommeren efter jeg blev student, tog jeg til England for at besøge en fyr. Jeg havde mødt ham på min studietur i Berlin og kendte ham stort set ikke, men han var sød og havde inviteret mig til England for at se den sidste Harry Potter-film, så der var ikke så meget at diskutere. Uden tvivl en af de mest grænseoverskridende og skræmmende ting jeg nogensinde har gjort!

Heldigvis viste han sig ikke at være seriemorder eller andet slemt, men bare en helt almindelig britisk fyr som boede i et helt almindeligt britisk hus med sine helt almindelige britiske venner.
De helt almindelige britiske venner var super sjove, og vi snakkede alle sammen i timevis under hele besøget. Mange af dem var musikere, og dem, der ikke var, var meget passionerede omkring musikken, så det blev et meget naturligt samtaleemne. Noget af det, vi især snakkede om, var hvor meget skønhed og dybde, der kan gemme sig i teksten til en sang. Alt for ofte hører vi bare musikken og mumler med på teksten uden egentligt at sætte ordene sammen og forstå indholdet.

Netop derfor er jeg ovenud begejstret for, at det er blevet så stort et hit blandt musikere at lave lyric videos! Vores teknologihungrende hjerner kan få tilfredsstillet deres behov for digitalitet samtidig med, at vi kan nyde musikken, og ofte endda uden at vi selv skal koncentrere os om, hvor i sangen vi er. Det er sgu da smart.

Min nyeste yndlings inden for genren af lyric videos er “Asking for More” fra Turboweekend. Generelt er jeg meget begejstret for Turboweekend, som er et af de bands, der bare fungerer. De har deres helt unikke lyd, sangene rammer stort set altid lige i plet, og deres visuelle univers er bestemt heller ikke dårligt. “Asking for More” er nyeste skud på stammen og anden forløber for det kommende album “Share My Thunder”. Helt sikkert et album at se frem til!

Continue Reading

Aktiv lørdagstype

Hvem skulle have troet, at jeg kunne være sådan én?

Kæresten er taget til familietamtam i København, så jeg har lejligheden for mig selv lige indtil i morgen en gang. Det skal satme udnyttes!
Jeg fik et par veninder hjem i går aftes til stille og rolig tøsehygge. Lidt nem mad, en del vin og en hel masse snak. Vi forsøgte sådan set også at se en film, men det gik ret meget i vasken, da vi blev ved med at snakke ind over den haha. Nu er det jo kvindernes internationale kampdag i morgen, så lad os bare få det ud af verden med det samme. Mit navn er Lisbeth, jeg er en kvinde, og jeg snakker meget!

Vågnede overraskende frisk i formiddags, efter at have sovet så længe jeg overhovedet kunne overtale min krop til. Har nattevagt på jobbet i nat, så forsøgte at fylde depoterne lidt på forhånd. Det resulterede tilsyneladende i noget overskudsenergi, for jeg har mere eller mindre fløjet rundt hele dagen. Har både nået at tjekke årsopgørelse, høre den sidste time af Mads & Monopolet, læse lidt blogs, vokse ben, hente min kærestes cykel hos cykelsmeden, vaske tøj, rydde op, støvsuge og vaske gulvene på alle 101kvm + opgang. Jeg synes nok lige, jeg fortjener et klap på skulderen! Og så håber jeg bare, at energien kan holde nogenlunde til klokken 4 i nat haha.

Nu vil jeg sætte mig og slappe af med en kop te, en lækker LP på pladespilleren og en god bog her den sidste times tid, før jeg skal af sted. Min kæreste fik nogle gamle LP’er i svendegave af sin far, så jeg har fået nogle helt nye gamle favoritter. Især Genesis’ Invisible Touch kører på repeat, når jeg styrer musikken. Det er satme god musik.

I må have en skøn lørdag aften derude. Tag lige en ekstra svingom for mig, mens jeg slæber varer ;)

Continue Reading

Currently playing: Marilyn

Jeg tror nærmest, vi alle sammen har danset og sunget med på Mark Ronson og Bruno Mars’ fantastiske nummer “Uptown Funk” i løbet af de sidste par måneder. Helt ærligt, hvor godt er det nummer lige? Jeg er i hvert fald hamrende vild med det. Også selvom jeg efterhånden har hørt det flere gange, end man kan tillade sig.

Fordi nummeret er så godt, havde jeg faktisk utroligt høje forventninger til selve Uptown-albummet, som singlen kommer fra. Jeg forventede mig en hel plade med lækker motown-lyd, som kun folk med efternavnet Jackson hidtil har kunnet levere. Måske folkene bag pladen bare skulle have begrænset sig og anerkendt, at det kun var Mars, der kunne følge i de Jacksonske fodspor, for den plade var da godt nok en slem skuffelse.

Min konklusion endte med at være, at noget så fedt nok bare kun kommer i ental inden for det samme årti og forventede mig ikke mere fra samme skuffe. Hvad jeg især ikke havde regnet med var, at en dansker skulle kunne levere i den kategori. Ikke desto mindre stemmer jeg for, at listen udvides til at inkludere Jackson, Mars og Dorson!

Indtil videre har jeg hørt nummeret to gange, og jeg kan slet ikke få nok. Første gang lærte jeg det at kende (og tabte fuldstændigt kæben, da jeg hørte, hvem der stod bag det), og anden gang dansede jeg dagen i gang her til morgen med radioen blæsende derudaf til min egen lille morgenfest. Sikke et nummer! Jeg spår det en stor fremtid på de danske radiostationer og skal i hvert fald slide et par stiletter eller to til det på de odenseanske dansegulve.

Continue Reading