Lykkeglimt #3

 photo 72f7d243-c807-4627-9d3c-efa7171d49b1_zpswy2gghc2.jpg
Smukke nelliker i morgenlyset. Nogle gange er det simpleste det smukkeste

Nu siger jeg lige noget, som jeg nok aldrig har sagt før: sikke en herlig mandag! Jeg ved ikke helt, hvad det er, der har gjort det, men jeg har bare haft en helt oprigtigt dejlig dag, selvom det er mandag. Hvem havde lige set den komme?

Den gode stil blev lagt lige fra morgenstunden, hvor solen bare skinnede så smukt fra en skyfri efterårshimmel. Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er begyndt at sukke lidt efter de der efterårsfarver. Det hele er jo stadig grønt. Hvorfor kan årstiderne ikke bare skifte fra den ene dag til den anden? Det ville virkelig gøre Danmark til et smukkere sted. Men det er nu også temmelig smukt, som det er lige nu, og en dag så yndig som i dag må bestemt ikke spildes.

Jeg har både nået lidt formiddagsyoga, introduktionstimer til semestrets to sidste fag, stor indkøbstur, tøjvask, studielæsning og madlavning. Og så har jeg fået bestilt min nye vinterfrakke (flertallet vandt – jeg fandt ud af, at I åbenbart kender min stil bedre end jeg selv gør, haha!) og kontaktet sælgeren af det der sleeve, så jeg kan få pakket min computer ordentligt ind. Det er da pænt produktivt af en mandag, ikke?

 photo 3db2cf66-9018-4d5b-8193-f052f8a594dc_zps94hlun4d.jpg
Fantastiske danske æbler på tilbud i Netto. De dufter simpelthen fantastisk!

Jeg vil fejre resten af min dejlige mandag med en kæmpe kop te og en masse sider i All The Light We Cannot See, som jeg skal være færdig med inden læseklubben kommer på besøg på søndag. Må hellere komme i sving, haha.

 photo 6bbf7cc4-aefc-4c43-992f-e4eebc5d4c2b_zpsk3qxkjld.jpg

 photo 0855e861-aee0-4ec1-bbd3-627cbc49fcd9_zps87lwhwwd.jpg
Lige lidt mere blomsterskønhed til jer

Jeg ved godt, at jeg skylder jer en anmeldelse, men lad os bare sige, at slutningen af sidste uge ikke var nær så behagelig, som i dag har været ;)

Continue Reading

Et smut i sommerhus

Det har været en hel fjollet uge for mig, den vi efterhånden er ved at runde af. På den ene side har den været utroligt stilstående, fordi jeg ikke har været på arbejde i denne uge og ferien naturligvis stadig er på sit højeste. På den anden side så synes jeg bare, at der har været noget hele tiden! Jeg har både nået yoga, gave-shopping, traditionel fødselsdagsflæskestegsmiddag med venner for min kæreste, solbadning, afslutning på megabog, filmkiggeri, seriemarathon, pasning af syg kæreste, mere yoga og endnu en fødselsdag. Phew!

 photo 4681bef7-c4db-4387-ab32-5c392cbeba8a_zpswcyez4q0.jpg
 photo 0b0571fa-f6d5-4df3-a3af-75a626097928_zpsxxpoagjj.jpg

Familien var i aftes samlet i min faster og hendes mands sommerhus ved Tårup Strand, hvor vi fejrede min farmors 85-års fødseldag. Og fejret det blev hun! Der var både champagne og friske jordbær, og til dessert fik vi lækker, hjemmelavet hindbæris. Mums! (jeg bliver simpelthen nødt til at få tilføjet sådan en ismaskine til mit køkkenarsenal.)

Det er så sjældent, at jeg ser den del af min familie, så det var helt fantastisk at tilbringe en aften med dem igen. Min familie kan groft set deles op, i dem der elsker livet som bønder, og dem der er mere til livet med bøger. Jeg elsker, hvor alsidig min familie er, men det kan af og til være lidt svært at snakke med om lastbiler og mejetærskere, så for mig er det bare skønt endelig at få lov at snakke om kultur og bøger, haha. Især den famøse Hitler-bog gav anledning til stor debat!

Og selvom det blæste en del, så nåede min mor og jeg da også lige en kort tur ned langs stranden med hybenjagt og solnedgang. Af og til er det sgu helt okay at være voksen og have voksne fredage.
 photo cf309987-c0ad-47ef-aefd-c9605d9b863a_zpska1cd3nt.jpg

Continue Reading

Lykkeglimt #2

I får et lidt sent pip fra mig her til aften, men til gengæld er det fyldt med små glimt af lykke.

 photo 4a0b2b5d-54f3-4016-baca-0558e5e426a3_zpshwdmvak1.jpg
De laver nogle helt fantastiske gammeldags isvafler i Kerteminde på Nordfyn, og så er det jo bare en helt fantastisk smuk by sådan en solskinsdag

Hvor er det bare vildt, hvor tydeligt der er at mærke, at folk hungrer efter sommer. Så snart solen viser bare de mindste glimt, vrimler det ud med folk, som forsøger at finde den bedste plet i de danske parker. Den bedste plet til at nyde varmen. Den bedste plet til at opnå den unikke form for lykke, som kun solens stråler kan bringe. Selv her på bloggen er det tydeligt  – jeg havde tre gange så mange visninger i går, hvor det var gråvejr, end jeg havde dagen før, da solen skinnede haha!

Men jeg er 100% med jer. Jeg higer selv efter solens stråler som en shopaholic efter udsalgsvarer, og hvis jeg kan slippe af sted med det, lader jeg ikke én solstråle slippe uelsket forbi mig. Således gik der heller ikke meget mere end en halv time, fra jeg fik fri fra arbejde i torsdags, til jeg lå nede i Mosen. Klar med solcreme, tæppe og bog.

Og så snakker vi slet ikke om, hvor mange is jeg har fået den sidste uges tid (for jeg kan helt ærligt ikke huske det…). Måske er det en god ting, at vi ikke har fået mere sommer, end vi har, så mange fristelser som følger med den? Njaaaaaarh ;)

 photo b859064f-d723-4287-b6c2-857faf71d229_zpsabuauv1y.jpg
Efter at have gået forbi dem 20 gange kunne jeg ikke modstå længere. 129 dask for blomstrede skønheder i Føtex – jeg skal jo også have noget godt at gå i i London, ikke?
 photo 0bb91adf-4518-46de-8988-25e7c7ca5e88_zpsolvefdhi.jpg
Det fineste lille bogbyttehus i Munke Mose. Skal helt sikkert holde øje med udvalget!
wpid-img_20150718_211704.jpg
Be weird – it’s okay! Om det så gælder skøre idéer, store armbevægelser eller blomstrede fødder, så er det okay. We’re all mad as hatters here

Hvad har fået jer til at trække lidt ekstra på smilebåndet på det seneste?

Continue Reading

Et lille getaway

En af de ting, jeg drømmer mest om, til når jeg engang bliver rigtigt voksen, er et sommerhus. Kæresten siger altid, at han hellere vil have en båd, men på den anden side siger han også altid, at det skal være mig der tjener pengene, så mon ikke jeg får lov at bestemme, haha?

Jeg har aldrig været så heldig at have et sommerhus i familien, men hele min barndom lejede min mormor og morfar det samme sommerhus hver sommer, og det er ligefør, jeg tror, at nogle af mine mest lykkelige barndomsminder stammer derfra. Det er en unik form for hygge og selvforkælelse, der er forbundet med at rykke ud i de helt enestående områder og bare nyde livet.

wpid-2015-06-13-14.31.13.png.png
Skønt stemningsbillede stjålet fra Liv

De sidste par dage har mine veninder og jeg gjort netop det i det nordsjællandske. Vi fejrede smukke Jannis fødselsdag i hendes kærestes mors hus i Gilleleje, som egentligt er et sommerhus. Og sikke et sted! Det havde den helt perfekte rustikke charme, som jeg personligt mener et sommerhus skal have. Vandhaner med personlighed, terassedør som hoveddør, og en skøn skøn have fyldt med smukke blomster. Og selvom vi kun var der et lille døgns tid, så nåede vi alligevel næsten alt, hvad en tur i sommerhus bør indebære: solbaderi, lækker mad, god vin, snacks og kage, en tur på stranden og massevis af gode grin.

I bund og grund var det den perfekte start på en sommer, som lover massevis af skønne solskinstimer i godt selskab med skøn underholdning.
At det så er mindre godt i dag er en anden side af sagen. Vågnede med en øm hals og snøftende næse. Kombineret med en grå himmel udenfor er det dog den perfekte kombination til bare at parkere rumpetten på sofaen og nyde 24 timers Le Mans. Én dag om året får min indre mand frit spil, men bare rolig. Jeg skal nok glam’e det hele lidt op undervejs. Tænker at supplere bilerne med lidt neglelak og et godt glas vin, hvis helbreddet kan holde til det haha.

God lørdag <3

Continue Reading

Opskrift: klassisk jordbærtærte

 photo ef3973cc-050d-40d1-aa48-9b383f20ff1f_zpsshrxjnko.jpg

Som skrevet, så kom jeg i fredags hjem til frisklavet jordbærtærte kreeret af ingen andre end min helt egen bager. Ret sejt, ikke? Kagen vakte i hvert fald stor begejstring på både Instagram og min private Facebook og selvfølgelig herinde, hvor I var nogle stykker, som erklærede jer enige i, at der ikke var de problemer, som en god jordbærtærte ikke kunne fikse. Og I havde ret!

Eftersom det var min kæreste, der lavede kagen og ikke mig, skal jeg ikke kunne udtale mig om sværhedsgrad, men jeg kan derimod sagtens sige noget om smagen. Den var helt perfekt sommerlækker, som kun en jordbærtærte kan være det! Karamelagtig mazarinbund, cremet flødecreme og friske jordbær på toppen. Mums!

Ingredienser

  • Mørdej
    150g hvedemel
    100g smør
    50g sukker
    ½ æg
  • Mazarinfyld
    100g blød smør
    100 g sukker
    100g ren rå marcipan
    ½ æg
  • Flødecreme
    ½ brev kagecremepulver
    2,5 dl mælk
    2,5 dl piskefløde
  • Pynt
    150g mørk chokolade
    500g friske jordbær

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienserne til mørdejen og ælt den grundigt. Stil den i køleskabet i en time.
  • Riv marcipanen groft på et rivejern.
  • Forvarm ovn til 200 grader.
  • Rør blød smør og sukker sammen til fyldet. Tilsæt revet marcipan og æg.
  • Rul mørdejen ud ud læg den i en smurt tærteform (ca. Ø 23).
  • Fyld tærteform med fyld og bag ved 200 grader i almindelige ovn i cirka 20 minutter.
  • Lad kagen køle helt af, før du fortsætter.
  • Pensel den afkølede kage med smeltet chokolade (her kan det godt være fristende at lave et ekstra tykt lag, men lad være. Det gør bare kagen umulig at skære igennem, når chokoladen størkner)
  • Rør kagecreme efter pakkens anvisninger. Stil cremen på køl indtil det bliver stift.
  • Pisk fløden til flødeskum og bland den med kagecremen.
  • Fordel flødecremen på den størknede chokolade og pynt med friske jordbær skåret i halve.

 photo ef8b69b9-c0f7-4f34-9118-2ede89803003_zps5qspcb1h.jpg
 photo 8a2f64b4-7abe-4d12-b816-fbfe2aef599a_zpszmghrjxx.jpg
 photo 0cb4e6db-134a-43c8-bc94-48c21a836b8a_zpssanbnbd9.jpg

Eftersom der er en del ventetid involveret, tager det temmelig noget tid, fra man begynder, til man kan sætte tænderne i den færdige tærte, men så gælder det jo bare om at udnytte ventetiden effektivt. Man kunne jo eventuelt lige tage en forårsrengøring af hjemmet, så man kan nyde kagen med god samvittighed, når den er færdig. Man kunne også bruge tiden på at invitere folk på friskbagt kage. Man kunne måske blande nogle lækre drinks. Eller man kunne nyde en god bog – så flyver ventetiden garanteret af sted!

Lad mig endelig høre, hvis I selv giver jer i kast med kagen (eller andre lækre sommerretter). Både links og billeder er mere end velkomne!

Velbekomme <3

Continue Reading

Forår

Godaften <3

Et lille hurtigt pip herfra. Vil sådan set bare lige fortælle jer, at det altså er blevet forår, hvis det skulle være gået jeres næse forbi. Solen skinner, fuglene kvidrer og temperaturen stiger stille og roligt udendørs. Den anden dag sad jeg nede i Mosen i flere timer helt uden overtøj! Åh, det var lækkert.

Helt i forårets ånd er jeg også trukket i farverne. I hvert fald på toppen. Blev i går farvet med Wella’s Instamatic-farver for første gang, og jeg er vild med resultatet! Nu render jeg rundt med alle mine yndlingsfarver i håret i et par uger

Smil og vær glade – det er forår folkens! :)

 photo 019c568d-c119-4364-b62f-7a220c510ed1_zpsitjdnxsg.jpg

Continue Reading

Lykkeglimt: Læseklub

Godaften derude!

Der blev lidt mere stille herinde i går, end jeg lige havde planlagt. Det skyldtes både lidt dårlige og meget gode ting.
Det dårlige var mit stakkels lille hoved. Jeg lider med jævne mellemrum af en skøn kombination af spændingshovedpine og migræne, og den ramte selvfølgelig i går. Det er altid ulejligt med sådan en omgang, men lige i går nægtede jeg simpelthen at overgive mig. Jeg havde nemlig gode ting på programmet, som jeg havde glædet mig til længe!

Da jeg flyttede hjemmefra for nogle år siden, flyttede jeg ind på et fint værelse i et lille hus med fire separate lejere. Ret hurtigt stod to af værelserne ledige, så jeg foreslog min gymnasieveninde at søge et af dem, så hun kunne flygte fra mor og fars trygge hule. Som sagt så gjort, og nogenlunde samtidig flyttede endnu en pige ind, hvorefter vores eget lille kollektiv hurtigt begyndte at tage form. Vi fandt med det samme overvældende mange fælles interesse på trods af aldersforskelle, vidt varierende baggrunde og massevis af andre uligheder. Vi havde det vigtigste kendetegn til fælles: vi var alle tre kæmpe nørder!

I bund og grund nåede vi faktisk kun at bo sammen alle tre i lidt over et år, men sjovt det var det i hvert fald. Vi skiftedes til på kryds og tværs at lokke hinanden ind i diverse universer, og før vi vidste af det var vi nødt til at købe en fælleskalender for at kunne koordinere alle vores nørdeaftener.

Sidste forår flyttede jeg fra pigerne og sammen med min kæreste i stedet. I vinter flyttede nummer to derfra, og i næste måned flytter den sidste. Kollektivets dage er forlængst forbi, men bare fordi vi ikke længere bor sammen, er der jo ikke nogen, der siger, at vi ikke kan se hinanden. Derfor besluttede vi for nogle måneder siden, at starte vores egen læseklub.

 photo 772b6c60-333d-4435-a0fd-06dc21096c87_zps6qafqic5.jpg
Te, kager og bøger. Hvad mere har man brug for?

Vi startede med at læse The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky, som var helt fantastisk. Desværre havde vi først tid til at mødes, flere uger efter vi hver især havde læst bogen, så da vi endelig skulle diskutere den, var detaljerne så langt væk, at vi knapt nok kunne huske dem haha.

I går mødtes vi så hjemme hos mig for at diskutere Me Before You af Jojo Moyes, og vi havde vores første rigtige bogdiskussion. Det sjoveste ved diskussionen var nok, at ingen af os havde den samme opfattelse af bogen, så vi fik vendt både historie, karakterer og formål godt og grundigt. Jeg fik i hvert fald massevis af materiale, som jeg kan bruge i min anmeldelse af bogen, som snart kommer på bloggen.

Jeg har altid drømt om at være med i en rigtig læseklub, og nu hvor vi endelig har startet vores egen, glæder jeg mig konstant, til vi igen skal mødes og diskutere den næste bog. Og med de bøger vi har planlagt til de næste par måneder, kan det kun blive spændende!
– og så kan en smule hovedpine i hvert fald ikke stoppe mig. I hvert fald ikke så længe pigerne er på besøg ;)

Hvad med jer? Foretrækker I at læse bøger for jer selv, eller nyder I også en god diskussion om bogens pointer efterfølgende? 

Continue Reading