Dette indlæg indeholder reklame. Reklame uddybes specifikt.
Nu har jeg i dagevis tænkt, at jeg skulle få skrevet det her indlæg. Delvist fordi jeg har virkelig mange herligheder liggende på kamerarullen, som fortjener hyldest – men også fordi jeg oprigtigt har det virkelig godt i de her dage! Jovist, jeg er stadig ledig, men hvem tæller (bortset fra A-kassen og jobcenteret, som har talt til, at jeg nu skal i virksomhedspraktik, fordi jeg har været ledig i 13 uger, men altså…)?
Jeg er hjemme, jeg er ren, og jeg er næsten udhvilet igen. Festivalhuden ramte mig, før jeg overhovedet havde ramt festivalpladsen for alvor, så der går nok lige et par dage endnu, før jeg kan placere den del i fortiden, men bortset fra det må jeg nok erkende, at Heartland er slut for i år.
På torsdag tager jeg af sted til endnu en Heartland Festival, og jeg glæder mig! Det bliver tredje år i træk, og jeg har fået den samme fantastiske frivilligeplads, som jeg også har haft de to foregående år. Jeg har endda fået lov til at sammensætte hele teamet af SoMe-managers i år, så jeg skal blandt andet af sted med hende her og hende her! Derudover kommer en hel masse af mine veninder også, og jeg skal endda have Bageren med i år. Seriøst – det eneste, der kan ødelægge min buzz lige nu, er hvis det begynder at regne undervejs. Lad os lige vedtage, at det ikke sker!
Er der andre end mig, der skruer ekstra højt op for tempoet efter en periode med alt for meget stilstand? Sådan har min uge i hvert fald været. Siden jeg sidst pippede ind for et par uger siden, har jeg været nedlagt af den grummeste omgang maveinfluenza i mands minde, som holdt mig sengeliggende i en hel uge! Det huede mig ikke, så lige så snart jeg kunne rejse mig igen, skruede jeg helt op for tempoet. Det har resulteret i en intet mindre end herlig arbejdsuge, massevis af hyggestunder, fyraftenscocktails og -pizza, feministisk rapkoncert på Kansas City (sooooo cool!), loppeshopping på Dronnigensgade og et besøg på det nyåbnede Storms Pakhus. Seriøst, hvis bare alle uger var så gode ❤️
Godmorgen, live fra 07:51’eren mod København!
Er I godt klar over, hvor smukt lille DK tager sig ud sådan en solskinsmorgen med høstmodner marker alle vegne, når man suser igennem? Det er altså noget så kønt. Den daglige togtur er på nuværende tidspunkt blevet så fast en del af min hverdag, at jeg er begyndt at genkende de faste pendlere. Oleg – en computerkoderdude – hilste rent faktisk på mig på perronen her til morgen. Ikke at Oleg og jeg nogensinde har talt sammen. Jeg spottede hans navn på hans computer en dag vi sad ved siden af hinanden i 16:54’eren mod Odense, haha!
Godt og vel en uge efter hjemkomst, det er vel meget passende? Det virker på en måde meget autentisk med sådan et postkort, der dumper ind ad brevsprækken hos modtageren alt, alt for sent. Ville I tro mig, hvis jeg påstod, at PostNord var min domæneudbyder? Njah, me neither…
Læs også: Guide til Budapest
For andet år i træk (ud af to mulige, vel at mærke) har jeg været med på Heartland Festival på Egeskov Slot som en del af festivalens SoMe-team, og jeg er måske endnu mere forelsket i år, end jeg var sidste år. Jeg har stadig kun bevandret mig på en håndfuld forskellige danske festivaller, men for pokker altså, jeg kan ikke forestille mig, at nogen af dem kan måle sig med Heartland.
Læs også: På verdens første Heartland Festival