4 hurtige fra virkelighedens verden

Portrætfoto taget af Rebecca Brincker, make up af Aqsa Taş

Portrætfoto taget af Rebecca Brincker, make up af Aqsa Taş
{Foto: Rebecca Brincker // Make up: Aqsa Taş}

Kender I det der, når noget ikke helt er, som det skal være, og man kan tydeligt se det. Det er også ret tydeligt, hvad der skal til for at fikse det, men det er som om, det bare er helt umuligt at finde energien til rent faktisk at gøre indsatsen? Jaeh, det er det, der sker herinde lige for tiden. Tror jeg er inde i det, man kalder en “writing slump”.

Continue Reading

Ét ord for 2018

2018 i sølvglitter2018 i sølvglitterFulgte I også al snakken sidste nytår om det med at droppe de klassiske nytårsforsæt og i stedet vælge sig ét ord, som skulle guide jer for det kommende år? Jeg havde aldrig hørt om den tilgang til det nye år før, men jeg blev meget grebet af tanken, og i år er snakken bare endnu større!

Continue Reading

Den lette vej til en grønnere hverdag

Vintersolens stråler gennem fyrrestammerHult træSolnedgangen set gennem efterårsløvHvad er det med de der uger sidst på året, som nærmest tvinger én til at reflektere over de sidste 365-ish dage? I har godt set dem overalt på nettet – opgørelser, lister, mere eller mindre dybe reflektioner. Om et par dage begynder nytårsforsættene (eller diverse opgør med samme) at dukke op, og før vi ved af det, er det blevet 2018!

Continue Reading

Langsomt tilbage til overfladen

Julekuppel med kunstig sne, Søstrene GreneAdventsdekoration, grønne lys, kunstig sneOkay, har I nogen anelse om, hvilken dag det er i dag? Altså bortset fra onsdag og den 6. december? Nej? Så lad mig endelig fortælle jer det. I dag er dagen, hvor jeg havde min sidste undervisningsgang nogensinde på universitetet – forudsat at jeg ikke klokker fuldstændigt i et eller andet nu her og skal tage et fag om, naturligvis. Det er altså en ret så vild tanke!

Continue Reading

Når lokummet nærmer sig vippepunktet

Solnedgang over Odense
Solnedgang gennem lyng, vindmøllesilhuet
Hvor meget jeg end identificerer mig som bybo, så har jeg altså aldrig lært at tale som andet end den bonderøv, jeg blev født til at være. Jeg har faktisk ingen anelse om, om det er et alment udtryk, eller det er mere bondsk funderet, men “når lokummet vælter” dækker altså over en generel kaosbetegnelse. Og selvom mit lokum trods alt stadig holder sig opretstående, så er det altså som om, det relative brede fundament, det plejede at stå så solidt på, efterhånden begynder at minde mere om den der snor linedanserinderne vimser rundt på. Hvis så bare mit lokum havde samme ynde og balanceevne!

Continue Reading

10 ting fra den stessede hjerne

Hvide blomster langs Odense Å
Skal vi ikke tage en lille snak om, hvordan man har det, når man presser citronen? Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg tager begrebet “travl” til et nyt niveau lige for tiden med praktik, studie og job, som – hvis jeg er helt ærlig – nok hver især sagtens kunne have haft lov til at fylde næsten hele programmet i sig selv. Men hvad ville være det sjove i det?

Continue Reading