Man kunne vel nærmest have sagt sig selv, at når jeg så storslået annoncerede, at jeg ville indføre en ny, månedlig serie, ville jeg selvfølgelig fucke det op fra starten. Og som sagt, så gjort. Hvor del 2 af min serie af bevidsthedsindlæg, skulle være kommet i starten af marts, får I den i stedet her fra den mest solbeskinnede aprildag i kvindes minde. Men det er vel heller ikke værst?
4 drøngode playlister til din arbejdsdag
Jeg er virkelig ikke ret god til det der med stilhed. Jovist, i nogle tilfælde kan selv mit hoved også summe så meget af støj og stress (den slags opbygger man ikke resistens mod, desværre), at jeg lige har brug for at sidde i komplet stilhed for en tid. Men som udgangspunkt foretrækker jeg, hvis der sker et eller andet auditivt omkring mig. Det bunder nok i, at jeg er vokset op i en familie på fem, hvor radioen altid kørte i baggrunden – de første otte år endda på et landbrug med omtrent 1.000 støjende svin. Jeg har simpelthen bare altid levet i en form for støj, så det er nu engang blevet den måde, jeg trives bedst på.
Hov, hvor blev du af?
Tjo, jeg tænkte da bare, at det var en intet mindre end genial idé at poste et angstfyldt indlæg og så forsvinde fuldstændigt i en måned, haha. Ej, som de af jer, der følger med på Instagram nok har set, så har jeg bare haft mere end rigeligt at se til den seneste måneds tid. Her er jeg noget mere flittig til at få opdateret løbende, så det er altid et meget godt sted at starte eftersøgningen, når jeg med jævne mellemrum går under blogosfæren.
Den dag jeg fandt en knude i mit bryst
Det her indlæg skrev jeg i sidste uge, i timerne efter jeg havde fundet en knude i mit bryst. Allerede et døgn senere kunne jeg ånde lettet op, da lægen med al sikkerhed kunne fortælle mig, at det bare var en hormonknude. Den slags vidste jeg ikke fandtes, og hvis jeg ikke vidste det, er der vel en risiko for, at andre heller ikke ved det? Derfor mener jeg, at det er vigtigt at tale om. Indlægget skrev jeg for at håndtere mine følelser, som helt ærligt styrtede rundt i kroppen på mig. Jeg deler ikke indlægget for at få medlidenhed eller for at dyrke følelsesporno. Jeg deler indlægget, fordi det er vigtigt, at vi er opmærksomme på vores kroppes signaler og husker at tjekke efter forandringer.
Det der med ‘bevidsthed’ – del 1
Nu hvor jeg har valgt, at ‘bevidsthed’ skal være det ord, der guider mig igennem 2018, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at lave en månedlig opdatering på, hvordan ordet har formet min hverdag, og hvilke tanker jeg har gjort mig undervejs. På den måde holder jeg både mig selv til ilden, og måske nogen af jer derude kan tage inspiration med fra det?
4 hurtige fra virkelighedens verden
Kender I det der, når noget ikke helt er, som det skal være, og man kan tydeligt se det. Det er også ret tydeligt, hvad der skal til for at fikse det, men det er som om, det bare er helt umuligt at finde energien til rent faktisk at gøre indsatsen? Jaeh, det er det, der sker herinde lige for tiden. Tror jeg er inde i det, man kalder en “writing slump”.
Ét ord for 2018
Fulgte I også al snakken sidste nytår om det med at droppe de klassiske nytårsforsæt og i stedet vælge sig ét ord, som skulle guide jer for det kommende år? Jeg havde aldrig hørt om den tilgang til det nye år før, men jeg blev meget grebet af tanken, og i år er snakken bare endnu større!
- 1
- 2
- 3
- …
- 16
- Next Page »