… skal vi ikke bare blive enige om, at vi springer let og elegant hen over den larmende stilhed, der har hersket herinde siden maj (hvad snakker du om, det er da helt normalt at forsvinde i 8 måneder?!), og i stedet bare gå direkte til makronerne? Fedt, I er sgu altid så medgørlige. Så lover jeg at gøre det mega hyggeligt, når vi nu skal sludre om mit ord for 2021 – let’s go!
Læs også: Ét ord for 2019
Indlægget indeholder reklame i form af produkter modtaget til test. De markeres med*
Er det ikke ved at være på høje tid, vi snakker lidt om naturlige skønhedsfavoritter igen? Jeg har i hvert fald rigeligt at dele med jer! Faktisk skød jeg billederne til det her indlæg første gang tilbage i maj måned. Meeeen så var det, at min hud blev ramt af et helt uovertruffen udbrud af urenheder. Og det klinger bare hult at skrive om god hudpleje, når du har flere bumser end en 15-årig der har dykket dybt i ønskebrønden med friture…
Jeg lægger mig bare lige fladt ned og griber direkte til den største kliché i bogen: kæft tiden går stærkt! Og her mener jeg specifikt tiden der er gået, fra jeg startede i mit vaskeægte voksenjob og så til nu. Knap og nap 4 måneder, efterhånden folkens #vildt
Læs også: Lad lige være med at være en nar, tak
For pokker folkens, vi er allerede godt i gang med uge 7 af det efterhånden ikke længere helt så nye år, og jeg er først nu klar til at dele mit ord for året med jer. Noget siger mig, at jeg vist ikke behøver tilføje “rettidig omhu” til mit åh så famøse CV, hva?
Læs også: Ét ord for 2018
Hej kære tilværelse, gider du lade være med at blive ved med at slå kolbøtter? Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide forandring og afveksling og alle de ting. Jeg kunne måske bare godt lige bruge lidt forudsigelighed og stabilitet. Bare en smule. Det kunne være vildt fedt. Tak, det var bare det.
Jeg har altid været kendt for at være lidt af et brokkehoved, men det er bare så nemt at brokke sig, når man ser noget i verden, som man er utilfreds med. Det er straks sværere at tage stilling til brokkeriet, og faktisk udrette noget med det! Som eksempelvis for nogle uger siden, hvor jeg endte i en samtale om tørretumblere, og røgen stille og roligt begyndte at stå ud af ørerne på mig.
Det kan være, at det her buzzcut og crazy colours-halløj jeg har gang i måske kan lære mig at få mit materiale sendt ud i verden til tiden i stedet for at lade det ligge og vente i evigheder? I og med at jeg i skrivende stund har en helt anden hårfarve end på billederne her, og at det allerede er alt for koldt til bare ben, kunne noget tyde på, at det ikke er sket endnu, men håbet er som bekendt lysegrønt. Måske det skulle være den næste farve??