Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så er vi midt i den helt store award season lige i øjeblikket. Det er i disse måneder alle de store filmpriser bliver uddelt både herhjemme og i det store udland, og det betyder selvfølgelig, at biograferne er ved at svømme over af formidable filmoplevelser nu her. Det er mildest talt en fest, hvis jeg skal sige det! Derfor har jeg også svunget mit BioCity-kort flittigt de seneste par uger, og fået set en hel del film, som hver især allerede har tiltusket sig en hel del nomineringer og priser. Så uden yderligere udenomssnak: 3 gode film, som kører i biffen lige nu!