Hjemme igen

Så er vi kommet sikkert hjem igen efter en smuttur i hovedstaden og fire skønne dage i fantastiske London. Jeg skal på ingen måde lægge skjule på, at jeg nok er en anelse anglofil (den meste sete kanal her hjemme, når jeg er alene, er BBC Brit – no regrets!), så for mig var det magisk at vandre rundt i London’s gader og se alle de fantastiske seværdigheder, som jeg har beundret gennem skræmen i årevis. Hver gang vi vendte et nyt hjørne, var det som at træde ind i en Harry Potter-film eller en episode af Sherlock eller måske endda et afsnit af Doctor Who!wpid-2015-08-03-22.14.41.png.png

Vi har vandret SoHo-området tyndt og trawlet igennem Oxford Street’s mange shoppingmuligheder. Vi har spist massevis af lækker mad, som vi ikke selv skulle tilberede, og vi har set bygninger med ufattelig historie. Vi har krydset Themsen flere gange, end jeg kan tælle (og af flere forskellige broer end jeg kan huske) og vi har talt kraner til uendelighed. Vi har besøgt dronningen og set Les Misérables på Queens Theatre. Og så har vi shoppet, til vi segnede!wpid-2015-08-03-21.50.45.png.png

Jeg synes selv, at jeg har været ret så dygtig til at beherske mig. Jeg har kun købt fem bøger! Det er ikke engang én bog, for hver boghandel vi var inde i. Tror jeg. Jeg er ret stolt af min høst og glæder mig til at læse hver og en. Jeg er kommet hjem med The Watchmaker of Filigree Street af Natasha Pulley, Jonathan Strange & Mr Norrell af Susana Clarke, All the Light We Cannot See af Anthony Doerr, Good Omens af Terry Pratchett og Neil Gaiman og The Bone Clocks af David Mitchell.

Derudover kunne jeg naturligvis heller ikke tage til England uden at købe te med hjem. Derfor besøgte vi også Whittard of Chelsea, som havde den fineste lille tesalon på på Regent Street St James’s. Her havde de hele to stel med Alice udstillet, så det kriblede virkelig i pengepungen! Jeg endte med at købe den smukke kop med Alice og hendes kroket-flamingo og så selvfølgelig en pose lækker te.wpid-2015-08-03-21.50.07.png.png

Vi endte desværre med at blive ramt af en del forsinkelser på hjemvejen, så turen fra London til Odense tog næsten 13 timer! Heldigvis er der dog aldrig noget, der er så skidt, at det ikke skal tørres op er godt for noget, og den sene flyvetur resulterede i en smuk solnedgang og den mest fantastiske udsigt nogensinde. Bestemt ikke dårligt!

Continue Reading

Lykkeglimt #2

I får et lidt sent pip fra mig her til aften, men til gengæld er det fyldt med små glimt af lykke.

 photo 4a0b2b5d-54f3-4016-baca-0558e5e426a3_zpshwdmvak1.jpg
De laver nogle helt fantastiske gammeldags isvafler i Kerteminde på Nordfyn, og så er det jo bare en helt fantastisk smuk by sådan en solskinsdag

Hvor er det bare vildt, hvor tydeligt der er at mærke, at folk hungrer efter sommer. Så snart solen viser bare de mindste glimt, vrimler det ud med folk, som forsøger at finde den bedste plet i de danske parker. Den bedste plet til at nyde varmen. Den bedste plet til at opnå den unikke form for lykke, som kun solens stråler kan bringe. Selv her på bloggen er det tydeligt  – jeg havde tre gange så mange visninger i går, hvor det var gråvejr, end jeg havde dagen før, da solen skinnede haha!

Men jeg er 100% med jer. Jeg higer selv efter solens stråler som en shopaholic efter udsalgsvarer, og hvis jeg kan slippe af sted med det, lader jeg ikke én solstråle slippe uelsket forbi mig. Således gik der heller ikke meget mere end en halv time, fra jeg fik fri fra arbejde i torsdags, til jeg lå nede i Mosen. Klar med solcreme, tæppe og bog.

Og så snakker vi slet ikke om, hvor mange is jeg har fået den sidste uges tid (for jeg kan helt ærligt ikke huske det…). Måske er det en god ting, at vi ikke har fået mere sommer, end vi har, så mange fristelser som følger med den? Njaaaaaarh ;)

 photo b859064f-d723-4287-b6c2-857faf71d229_zpsabuauv1y.jpg
Efter at have gået forbi dem 20 gange kunne jeg ikke modstå længere. 129 dask for blomstrede skønheder i Føtex – jeg skal jo også have noget godt at gå i i London, ikke?
 photo 0bb91adf-4518-46de-8988-25e7c7ca5e88_zpsolvefdhi.jpg
Det fineste lille bogbyttehus i Munke Mose. Skal helt sikkert holde øje med udvalget!
wpid-img_20150718_211704.jpg
Be weird – it’s okay! Om det så gælder skøre idéer, store armbevægelser eller blomstrede fødder, så er det okay. We’re all mad as hatters here

Hvad har fået jer til at trække lidt ekstra på smilebåndet på det seneste?

Continue Reading

Going to London

 photo e74d2cc0-9c0d-4ab1-9086-aa264e356cb2_zpso3hs03wu.jpg
 photo 7874b1c8-1d5d-4c63-9d63-5a229225e854_zpslfeoih5c.jpg
Jeg har været ude og købe en ny kuffert her efter Roskilde. Jeg vidste godt, at den jeg havde med ikke ville overleve turen i bedste stand, men havde dog ikke lige forudset at det ville være eksploderende øl på vejen der over, som blev dødsårsagen. Ikke desto mindre stod den ikke til at redde og jagten på en ny gik ind. Timingen var dog lidt kritisk.

Om præcis to uger sidder jeg nemlig sammen med min kæreste i et fly på vej til London, og hold nu op, hvor jeg glæder mig. Vi bestilte turen for flere måneder siden, da jeg stadig arbejdede i IKEA, så alt, hvad vi kunne klemme ind i programmet, blev fire dage. Det er nok også det bedste for økonomien, at turen ikke bliver længere, men samtidig betyder det også, at planlægningen skal være ekstra skarp, så vi kan nå mest muligt, på den korte tid vi har.

Vi har allerede nogle få ting fastlagt. Vi har booket billetter til musicalen Les Miserables om onsdagen på Queens Theatre, og så vil vi gerne nå at se diverse attraktioner (måske en lille TARDIS?). Derudover er det for mig et absolut must, at vi når at besøge Foyles flagshipstore på Charing Cross Road, som er en kæmpemæssig boghandel. Ja tak!

Men hvad skal vi ellers nå? Hvor skal vi spise, hvad skal vi se, hvor skal vi shoppe? Alle tips modtages med kyshånd – både dem I har fået fra andre, men især også dem som I selv har testet af med begejstring.


– og for så lige at vende tilbage til den der kuffert, så fandt jeg den til bare 399 kroner i NEYE. Den er på 49 liter, hvilket hidtil har været den perfekte størrelse for mig. Den kan tages med ombord som håndbagage hos de fleste flyselskaber, og så kan I finde den i blå og sort lige her. Så håber jeg bare, at den har plads til alle de bøger jeg regner med at slæbe med hjem!
 photo f5daa884-a9ed-4aec-b585-fff657bc6ba1_zpstkbxxtiz.jpg

Continue Reading

Post Roskilde

Hallehøj, så er jeg tilbage! Phew, for et langt stræk af øredøvende stilhed der pludselig kom herinde. Det var da bestemt ikke lige planen, men pludselig kom virkeligheden altså bare i vejen i form af eksaminer og festival. Dog kan jeg se, at I ikke helt har forladt mig undervejs, og det sætter jeg stor pris på! Nu er jeg også så småt ved at være tilbage i virkeligheden, og jeg har massevis af planer til jer herinde.

I mellemtiden har jeg fået ferie, og den synes jeg selv, jeg har fået kickstartet ret godt med en uges fest og farver på årets Roskilde Festival. Det er tre år siden, jeg sidst var af sted, så abstinenserne var store, men årets oplevelser var heldigvis endnu større. Jeg fik ikke nået halvdelen af, hvad jeg havde håbet, men det var alligevel en helt fantastisk tur. Jeg mødte en skøn flok nye mennesker, oplevede den danske sommer fra dens bedste side, spiste lækker (og mindre lækker) mad helt uden selv at arbejde for det, og fik hørt nogle helt fantastiske koncerter.wpid-img_20150704_041306.jpg

Jeg var i pit til Pharrell, sad på tribunen til Disclosure og sad på plænen til både Marie Key og Nicky Minaj. Men de koncerter, der imponerede mig mest, var helt sikkert Rangleklods og Mew.
Wauw, Mew blæste mig omkuld! Det var den mest inderlige, rørende, smukke og hæsblæsende koncert, jeg nogensinde har oplevet. Alle andre koncerter jeg nogensinde har været til blev med ét blæst bagud og en ny favorit indtog førstepladsen. Jeg blev ramt af ren eufori og kan slet ikke slippe Joans Bjerres fantastiske vokal og dybe inderlighed igen. SMUKT!

Det var en skøn tur, og snakken er allerede begyndt om, hvorvidt vi skal af sted igen næste år. Dog er håbet, at vi kan komme af sted uden at skulle være frivillige næste år, så vi kan feste fuldstændigt igennem haha.
Hvad med jer? Har I været af sted på Roskilde, eller står der noget andet vild på programmet denne sommer?

Continue Reading

Et lille getaway

En af de ting, jeg drømmer mest om, til når jeg engang bliver rigtigt voksen, er et sommerhus. Kæresten siger altid, at han hellere vil have en båd, men på den anden side siger han også altid, at det skal være mig der tjener pengene, så mon ikke jeg får lov at bestemme, haha?

Jeg har aldrig været så heldig at have et sommerhus i familien, men hele min barndom lejede min mormor og morfar det samme sommerhus hver sommer, og det er ligefør, jeg tror, at nogle af mine mest lykkelige barndomsminder stammer derfra. Det er en unik form for hygge og selvforkælelse, der er forbundet med at rykke ud i de helt enestående områder og bare nyde livet.

wpid-2015-06-13-14.31.13.png.png
Skønt stemningsbillede stjålet fra Liv

De sidste par dage har mine veninder og jeg gjort netop det i det nordsjællandske. Vi fejrede smukke Jannis fødselsdag i hendes kærestes mors hus i Gilleleje, som egentligt er et sommerhus. Og sikke et sted! Det havde den helt perfekte rustikke charme, som jeg personligt mener et sommerhus skal have. Vandhaner med personlighed, terassedør som hoveddør, og en skøn skøn have fyldt med smukke blomster. Og selvom vi kun var der et lille døgns tid, så nåede vi alligevel næsten alt, hvad en tur i sommerhus bør indebære: solbaderi, lækker mad, god vin, snacks og kage, en tur på stranden og massevis af gode grin.

I bund og grund var det den perfekte start på en sommer, som lover massevis af skønne solskinstimer i godt selskab med skøn underholdning.
At det så er mindre godt i dag er en anden side af sagen. Vågnede med en øm hals og snøftende næse. Kombineret med en grå himmel udenfor er det dog den perfekte kombination til bare at parkere rumpetten på sofaen og nyde 24 timers Le Mans. Én dag om året får min indre mand frit spil, men bare rolig. Jeg skal nok glam’e det hele lidt op undervejs. Tænker at supplere bilerne med lidt neglelak og et godt glas vin, hvis helbreddet kan holde til det haha.

God lørdag <3

Continue Reading

Roskilde #1

Om præcis tre uger er jeg på vej til årets Roskilde Festival og hold nu op, hvor jeg glæder mig! Det er tre år siden, jeg sidst var på Roskilde, og den gang var det med min højskole. Det var en vild oplevelse, men også en oplevelse jeg ved, at jeg aldrig vil kunne genskabe. Det var en helt anden tid i mit liv, som jeg ser tilbage på med lyserøde briller, men det er milevidt fra mit liv i dag. I år skal jeg i stedet af sted med tre af mine gymnasieveninder, og det bliver simpelthen fantastisk.

Men, men, men. Nu er Roskilde jo ikke bare en fest. For en bybo som mig, der for længst har opgivet bondelivet, er det jo nærmest ren overlevelse at klare sig igennem årets mest omtalte uge. Der skal handles, der skal planlægges og der skal forberedes. Jeg har i den sammenhæng planlagt en lille serie af indlæg om, hvilke forberedelser og tanker jeg gør mig, før vi drager mod det sjællandske.

I dette indlæg, som bliver det første af tre, vil jeg vise jer, hvilke ting jeg regner med at skulle ud og skaffe mig i løbet af de næste par uger.

Roskilde
Læbepomade // hånddesinficerende // vådservietter // festivalstol // solbriller // paraply // Volt-oplader // maxi-kjole

Jeg har her samlet en række af de ting, som er en nødvendighed for mig at have med. Jeg skal først og fremmest have skaffet mig en læbepomade med solfaktor. Det er naturligvis ikke kun for Roskilde, men generelt til hele sommeren. Er træt af altid at have brændte læber haha. Desinficerende er en nødvendighed, lærte jeg meget hurtigt sidste gang. Roskilde er mange ting, og ulækker er helt sikkert en af dem. Af samme grund er vådservietter også et must, da det der med at komme i bad godt kan være en udfordring, men så er det jo godt, at man lige kan klare det værste i teltet haha. Festivalstolen giver vel sig selv? Kan huske, vi konstant sloges om de tilbageværende stole, da vi nåede de sidste par dage haha. Man kan jo ikke ølbowle uden festivalstole?!

Solbrillerne har jeg faktisk allerede købt som erstatning for mine gamle og meget slidte. Jeg giver af princip ikke mange penge for solbriller, så jeg er ganske glad for disse fra Pieces. Og i tilfælde af at vejret ikke bliver til solbriller, skal der selvfølgelig en paraply til. For at lette pakningen skal den naturligvis kunne klappes sammen, så den kan være i kufferten frem og tilbage. Så er der Volt-opladeren, som er super smart. Det er en transportabel opalder, som vi efterhånden kender dem, men netop denne model har et samarbejde med festivalerne, så du bare afleverer din oplader, når den er tom og får en ny udleveret. SMART!

Og sidst, men ikke mindst, så skal man altså også have noget lækkert tøj. Og nu tænker I sikker “har vi ikke allerede set den kjole?”. Og jo, det har I lige her bare i en anden farve. Købte den på lønningsdag, og den er simpelthen så skøn, at jeg føler mig nødsaget til at købe den mørke version også haha.

Det er umiddelbart, hvad jeg regner med at skulle ud og købe. Telt skulle jeg meget gerne have i forvejen (mine forældre er ved at tjekke haha), og det samme gælder både liggeunderlag og sovepose, så selve camping-gearet er på plads. Hvad med jer? Skal I med på nogen af sommerens mange festivaler, og skal I også ud og shoppe før det går løs?

Continue Reading

Ferie på landet

Beklager radiostilheden de sidste par dage, men den har været yderst velbegrundet. Jeg er midlertidigt flygtet fra storbyens stress og jag og har i stedet valgt at barrikadere mig alt for langt ude på landet med dårlig dækning og mere eller mindre intet at lave. Skønt, ikke?

Okay, flygtet er måske så meget sagt. Nok nærmere kidnappet. En form for semifrivillig kidnapning. Mine forældre er på ferie i et par dage, hvilket efterlader en stakkels lille hund, som skal passes. Og hvem kan sige nej til de famøse hundeøjne? Jeg nyder i hvert fald muligheden for at få stillet den der hundeskrukhed i et par dage. Selvom det efterhånden er tre år siden, jeg flyttede hjemmefra, er det stadig underligt ikke at have dyr omkring mig hele tiden. Det er svært at glemme 19 års vaner haha.

 photo received_900071806718009_zpsypajf1vj.jpegDet er altså lidt et underlidt paradox. Her sidder jeg med min kæreste og min hund omgivet af den smukkeste natur og fred og ro i litervis. Og det er lækkert. Og helt vildt kedeligt! I går da min veninde skrev og spurgte, hvad jeg lavede, var jeg så tæt på at springe på cyklen for at kæmpe mig tilbage til byen. Det er lidt forfærdeligt, hvor afhængig man kan være af byens muligheder. Også selvom man ikke altid udnytter dem, så er det alligevel rart at have dem. Og det har man bare ikke herude.

Men det er jo heller ikke kun skidt at være lidt isoleret. Jeg har fået indhentet alt, hvad jeg måtte have manglet på søvnfronten. Vi har gået lange, idylliske ture, og så kan jeg få afprøvet det der med ikke at have den store tv-pakke. Kæresten er ikke tilfreds (han gik glip af pokalfinalen – GISP!), men jeg synes nu egentligt, det er meget rart. Hvis bare resten af teknikken så ville virke ordentligt haha.

 photo received_900071823384674_zpsxzjnpvor.jpeg
 photo received_900071826718007_zpsemvfc7lk.jpeg
Jeg tror i hvert fald, vi kan konstatere, at selvom der er både dejligt og hyggeligt herude, så flytter københavneren og jeg nok næppe på landet lige foreløbigt. I modsætning til resten af min familie er jeg bymenneske med stort B. Men man kan jo sagtens komme på besøg af og til ;)

P.S. jeg er totalt gået på læseferie i dag. Wuhuu!

Continue Reading