Et bæredygtigt haveprojekt i storbystil

Reklame – indlægget er udgivet i samarbejde med Bæredygtigt Byggemarked

Økologiske spinatspirer, Bæredygtigt Byggemarked
Forårets første spirer…

Den anden aften lå jeg som så ofte før og kunne ikke falde i søvn. Det er træls af mange årsager, men måske især fordi de søvnløse nattetimer om nogen er sårbare spekulationer i klimaangst og bæredygtighed. Lige præcis denne her aften fik jeg forvildet mig ud på en længere tankestrøm omkring forskellen på indsatser, der er ”planetbeskyttende” og ”planetvenlige”.

Continue Reading

DIY: grafiske coasters

Hjemmelavede glasunderlag i kork med geometriske mønstreHjemmelavede glasunderlag i kork med geometriske mønstreHjemmelavede glasunderlag i kork med geometriske mønstreJeg veeeeed godt, at de på dansk hedder ølbrikker, glasbrikker, glasunderlag og en masse andre stenede ting, men lige i det her tilfælde fungerer det engelske ord altså bare bedst. End of discussion. Men uanset hvilket navn vi vælger at kalde det kære barn, så er det altså en undervurderet, praktisk lille satan!

Continue Reading

DIY traveler’s notebook + kalender

 photo c6b09c46-4186-48df-bbe8-ac932f568566_zpsq1nr0gmv.jpg

Det er virkelig sjældent, jeg giver mig i kast med DIY-projekter. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi jeg som regel virkelig ikke har evnerne. Jeg er kreativt handicappet på højt niveau med to venstrehænder og intet øjemål. Det står slemt til, folkens… Så når dét er sagt, så kan I nok også godt gætte jer til, at når jeg endelig kaster mig ud i sådan nogle projekter, så er de med garanti hamrende lette. DIY for dummies. Det er min stil! Og det er bestemt også tilfældet, men det her projekt.

For en god måneds tid siden snakkede jeg lidt om kalendere til det nye år, men efter at have trawlet nettet igennem i timesvis begyndte jeg at blive en anelse modløs. Jeg kunne simpelthen ikke finde noget der 1) passede til mine behov, 2) var pænt i min stil og 3) ikke kostede noget nær en mindre formue! Så jeg kastede håndklædet i ringen og hoppede i stedet ned i den lokale Panduro, hvor jeg købte filt og elastiksnor. Så stjal jeg lidt at min fars værktøj og gav mig til at skære, stikke og trække, og godt og vel 30 minutter senere havde jeg min egen traveler’s notebook klar til indhold. Easy peasy!
 photo 8f189489-ea8b-41a6-a3fd-f54262362d58_zpscya96f9y.jpg

Som det er lige nu har jeg plads til tre notesbøger i mit omslag, og jeg har lavet det lidt ekstra stort i størrelsen, så der er rigeligt plads til fem notesbøger også, hvis jeg skulle få lyst til/behov for det. Det vigtigste er dog naturligvis selve kalenderen, som skulle vise sig, at blive lidt mere besværligt end jeg lige havde regnet med. Efter meget frem og tilbage med skrifttyper, opstilling, illustrationer og what-not endte jeg dog med et meget simpelt design med massere af plads til daglige aftaler og planer.
 photo 8ffeb596-d0e8-489f-8f68-0438ed8353e1_zpsyuzrtsrq.jpg  photo 380eefcc-3378-4055-8a69-d9741c81809a_zpsqgeuxe8r.jpg

For at gøre det lidt sjovere og lidt mere personligt valgte jeg også at sætte små citater og billeder ind et par steder i baggrunden på relevante datoer (Breakfast at Tiffany’s havde dansk præmiere 16. marts 1962 og The Perks of Being a Wallflower udkom 1. februar 1999), men udover det er den faktisk helt simpel. For at det skulle passe med størrelsen på en almindelig notesbog har jeg kun printet det først halve år. Siderne er printet som et hæfte med en uge på hvert dobbeltopslag, og de er så bare blevet foldet ind i et stykke karton og syet sammen i ryggen.

Tadaa – hjemmelavet kalender! Hvad synes I? I alt vil jeg tro, at projektet har kostet lige omkring 100 kroner med materialer og print. Den er nok ikke lige så glamurøs, som dem man kan købe sig til, men den opfylder mine behov, og så synes jeg, den har charme ;)
 photo 7a431c86-d718-41e5-a5e2-1b4a4a030938_zpsqkissb1z.jpg


Og når jeg endelig havde en undskyldning for at købe skønne notesbøger i Søstrene Grene, tror I så ikke, at de ikke har nogen lige i øjeblikket? Bittert…

Continue Reading

Pæne pakker

Fornemmer I efterhånden, hvor glad jeg er for allitterationer? Især når  jeg er på arbejde, er det rigtigt slemt. Hvis jeg kan få en allitteration ind i bare én overskrift, så har det været en god dag, haha.
 photo 3133dc17-049f-4749-84d5-903bd72cdfbf_zpsjznzeoqq.jpgGlædelig 4. søndag i advent derude. Jeg ved ikke om, det er mig, der efterhånden bare er blevet gammel og grinchet, men hvad sker der for, at det allerede er jul om fire dage?! Jeg har egentligt været ude i ret god tid med julegavekøbene og alt det der, men jeg synes godt nok, at de der decemberdage er forsvundet som dug for den eller skydækkede sol. Æv… Men julens bedste dage ligger jo lige rundt om hjørnet og venter, og jeg glæder mig!

I går brugte jeg et par timer på at pakke de sidste julegaver ind inden den store dag. Er I klar over, hvor svært det er at være stille med metervis af gavepapir, mens kæresten ligger og sover inde ved siden af? Jeez. Men det lykkes, og jeg synes virkelig, at pakkerne blev super fine. Jeg har hamstret den lokale Føtex for indpakningsgrej, og jeg er fan. Ganske vidst er de fleste af mine julegaver blevet pakket ind i butik, men jeg nyder alligevel at gøre lidt ekstra ud af dem, der ikke er, så det ikke kun er pakkens indhold, der er godt, men også synet af dem. Der skal jo gerne være noget pænt at vise, før det der træ skal spises? :)
 photo 42e0e8f2-8ee7-4ed1-8acf-088b1e9efd6a_zpsu7iu342m.jpg  photo 8eb4ccc3-e2ec-4039-9766-188b35cb3b6f_zpstnqoyakm.jpg

Jeg har hovedsageligt brugt et virkelig yndigt papir og så en masse forskellige farver bånd. Købte fire små ruller i forskellige farver, og jeg kom næsten til at bruge hele sølvrullen, haha. Det er bare så kønt! I den lidt mere kreative kategori har jeg leget en lille smule med silkebånd (det var jeg ikke ret god til…) og dymoer i stedet for til- og frakort. En kombination af det hele lidt her og lidt der, og så bliver gaverne altså bare lidt sjovere, synes jeg.

 

Continue Reading

Get organised

Kan I mærke det? 2016 nærmer sig med hastige skridt, og vi skal snart til at tage stilling til, hvordan vi vil håndtere det kommende år.

For mit vedkommende kommer 2016 til at betyde afslutningen af min BA (hvis jeg altså nogensinde får taget mig sammen og kommer igennem eksaminerne, ahem), og så er det jeg tænker, at det måske er på tide at prøve det der “voksen”, som jeg har hørt så meget om. Og ét af skridtene i den retning må være overgangen fra studiekalender til årskalender. Jeg mener, hvad er pointen egentlig i stadig at have en kalender, der kører efter skoleår, når ens hverdag skifter komplet format hvert halve år?

Man ved man er blogger, når man elsker den digitale verden, men føler sig komplet afhængig af sin analoge kalender, haha! Derfor har jeg været på den helt store jagt igennem Etsy.com for at finde det perfekte bud på, hvordan jeg skal holde mit liv organiseret fremover, og jeg har fundet min store organiseringskærlighed.

Jeg drømmer om enten en klassisk Filofax Organiser eller en Midori Traveler’s Notebook, som begge kan tilpasses til præcis dit behov – den ene med enkeltsider og den anden med notesbøger. Dagskalender? Ugekalender? Månedskalender? To do lister? Tegnepapir? You name it! Du fylder bare dit omslag op, med den slags sider du ønsker, og i det look du ønsker. Det kan jeg altså ret godt lide.

il_570xN.834776694_96sb
Midori Traveler’s Notebook

Jeg er blevet ret forelsket i det der filt-look, og derfor drømmer jeg også allerede hede drømme om en af disse Traveler’s Notebooks i filt. Det smarte ved dette format er, at alle dine noter er i samlede bøger, så når de er fyldt op, har du ikke bare en masse løse sider, som skal smides ud, men du har faktisk en pænt indpakket samling, som du kan gemme.

Det behøver ikke engang at være særligt dyrt at holde din organiser opdateret, for du kan enten købe hæfter til genopfyldning billigt, eller også kan du printe og samle dem selv. En simpel Etsy-søgning på “filofax refills”, “traveler’s notebook inserts” eller lignende, og du får et hav af muligheder, som du ikke anede, du ikke kunne leve uden!

Kalender 2016
1 // 2 // 3 // 4

Continue Reading

Minimalistisk adventskrans

 photo 82645c66-27c4-43e7-9738-9741608c3509_zpsqka6rtqp.jpg Glædelig 1. søndag i advent derude. Jeg håber I allesammen har fået skønne adventsgaver af nissen? Jeg fik en ret så high tech vinduesskraber af mornissen. En lille hentydning til at vi virkelig trænger til at få pudset vinduer (det er kun halvandet år siden, det blev gjort sidst?!), men det bliver altså først til foråret. Bum!

Jeg er ikke rigtigt nået at komme i julestemning endnu, men første skridt på vejen er og bliver, hyggen ved de mest traditionsbundne lysanretninger jeg kender til: kalenderlyset og adventskransen! Kalenderlyset må I vente med at se til på tirsdag (jeg er ikke helt sikker på, at jeg er tilfreds endnu, så nyder at jeg lige har et par dage mere at løbe på, haha!), men “adventskransen” kommer her.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er ret meget til den der meget farverige, traditionelle jul, hvor alt skal være rødt og fyldt med gran og engle og alt det der. Det spiller sgu ikke rigtigt for mig i mit hjem (omend jeg nyder at se det i andres!), så i stedet går jeg efter det mere lyse og minimalistiske look.
 photo aefba88a-22b0-4dc1-9087-ad27c63be198_zpsjjf93rka.jpg

Derfor består min “krans” faktisk bare af lidt pyntede bloklys i forskellige størrelser anrettet på et fad med yndige, små julekugler. Julekuglerne købte jeg sidste år, og jeg var noget så glad for dem, så jeg var slet ikke i tvivl om, at de skulle i brug igen i år. Tallene er købt i Føtex og er af en eller anden form for sten. Synes det er ret yndigt med det sarte og det robuste i kombination og så krydret med lidt råt i de simple snore om de isblege lys. Jeg overvejer stadig, om jeg måske skal tilføje lidt kunstig spraysne på glaspladen, men ellers er jeg faktisk ret godt tilfreds med mit lille vinterlandskab.
 photo bf925dcb-6dca-44a6-a205-6e2b62c7a1dd_zpsqr3gu55r.jpg  photo ef12c5c6-de34-492a-8b06-1d895648a0b4_zpsq9te7d8g.jpg

Hvad med jer? Hvordan har I fortolket adventskransen i år, og kan jeg se den et sted? Send mig endelig gerne et link – det er aldrig for tidligt at samle inspiration til næste år! :)

Continue Reading

DIY-armbånd

 photo 20150723_184243_zpsr8z25mbs_edit_1437931473831_zps55g2nelr.jpg
Det kan være meget rart af og til det der med at logge fuldstændigt af fra ens online liv og så bare nyde livet i den fysiske verden. Det er faktisk en god ting – hvis det er noget, man selv er herre over! Hvis man derimod – lad os sige tager hjem til sine forældre ude på landet, hvor der aldrig er mobildækning, men der plejer at være god wi-fi, men der så viser sig at være absolut ingen forbindelse til omverden. Så kan det godt være ret frustrerende…

Lige præcis de omstændigheder var jeg så heldig at ramme for nogle uger siden, da jeg besøgte mine forældre, men så var det heldigt, at min mor havde et absolut glimrende forslag til, hvad vi i stedet kunne lave. I bedste barndomsstil gav min kære moder og jeg os til at sidde og lave armbånd i massevis! Min mor er helt pjattet med at “lege med perler” for tiden, så hun har faktisk en ret imponerende samling af udstyr og perler – nogle af dem helt nye og andre rester fra min egen barndom!

Rent faktisk er hendes udvalg så stort lige for tiden, at jeg brugte meget mere tid på at sidde og forsøge at vælge, hvordan jeg ville kombinere perlerne, end jeg gjorde på rent faktisk at lave armbånd haha.

Det grønne og det sorte med den blå perle har jeg selv lavet, og jeg er ret så vild med, hvor fint de passer sammen med mit ESSENCE-armbånd fra Pandora. Og så fandt jeg også lige mit gamle armbånd, som jeg har haft, så længe jeg kan huske. Det var the shit i 90’erne, fordi man mente, det beskyttede mod kræft, så vidt jeg husker. Tvivler på effekten, men pænt er det i hvert fald, og det kan jo nok ikke skade hehe. photo 20150723_184111_zpswir5uqci_edit_1437931330173_zps7eksapfi.jpg

Continue Reading