1. Maj OOTD

Jeg fik åbenbart aldrig trykket “publish” i går, så I får lige indlægget her et halvt døgns tid forsinket. Vender tilbage med en ny anmeldelse senere på dagen.


 photo 1baf4b71-e3a2-47d7-bd4e-c6239b6af2e6_zpsblytlbwb.jpg

Så sidder jeg lige her i toget fra København mod Odense for anden gang på en uge. Hvornår blev jeg pendler?! Har altid svoret, at det ikke var noget, jeg gad spilde mit liv på, men tror efterhånden, jeg er blevet klogere. For et par måneder siden var jeg 100% klar til at pendle frem og tilbage for drømmejobbet, og allerede i årets første fire måneder har jeg været landet rundt frem og tilbage flere gange for Wella. Og det er sgu ikke så slemt, som man skulle tro. Jeg har i hvert fald ikke slået nogen DSB-medarbejder ihjel endnu, så det må jo være et godt tegn hehe.

I dag var det dog hverken Wella eller arbejde, der fik mig til at krydse landet, men derimod min kære svigermor. Har jo været så genial at falde for en københavner i eksil (selvom han efterhånden er mere fynbo end københavner haha. Vi vinder!), så turen over bæltet skal altså tages af og til. Ikke at jeg klager, vi har haft en skøn dag med lækkert smørrebrød og en hyggelig tur i Frederiksberg Have. Virkelig en smuk park – de der kongelige gartnere lavede sgu et meget godt udgangspunkt tilbage i tidernes morgen. Og når nu jeg alligevel var derovre, så kunne jeg jo lige så godt udnytte tiden og få besøgt den kære Janni. Efter hun flyttede til djæveleøen sidste år, er det alt for sjældent, jeg ser hende, så vi mødtes lige på The Laundromat Café til en kop kaffe og en ordentlig omgang sladder. Det var bare så dejligt at se hende igen!

Nu var I jo så begejstrede for mit outfitbillede fra sidste weekend (tusinde tak for alle de flotte kommentarer, I er simpelthen så søde!), så her får i en smøre fra i går, hvor vi fejrede 1. Maj i ly for regn og blæst i vores lejlighed. Ikke optimalt, men stadig super hyggeligt.
Jeg er så glad for min nye kjole fra Sparkz, som bare er helt perfekt til min sommer. Tror vi kommer til at have mange skønne timer sammen – hvis bare jeg kan holde den ren haha.
 photo a918a766-2d09-4360-aec0-d195bab47a01_zpskfyi2cjw.jpg
 photo 66368301-b90f-40dc-ba8c-01bd05a8547c_zpszhhwrgwc.jpg
 photo 6fc8905b-01e6-41ab-835e-08cf4de5edc0_zpsannt8y1m.jpg
 photo 60969d66-4c7f-4f72-aef9-1b21e6d1076c_zpsye76rros.jpg
 photo efc66c9f-5999-4509-af52-ce084230ed26_zpsec7mdj40.jpg
 photo bd5beaf9-fef9-4a9a-9eeb-594924d2b855_zps7xktlu6z.jpg

Continue Reading

Weekend OOTD

Sikke en weekend! (ja, det her semester varer min weekend altså indtil tirsdag, så det er helt passende først at samle op nu haha). Det føles nærmest ikke som om, jeg har haft et rolig øjeblik, på trods af at jeg vel teknisk set har været temmelig stillestående det meste af tiden.

Fredag var vi som sagt inde og se Avengers: Age of Ultron, og lad mig bare sige det, som det er: den er fantastisk! Jeg elskede 1’eren, fordi der ikke var noget pladderromantik i den – der er en del mere her, men den er stadig skøn. Man må simpelthen beundre Marvel for deres fantastiske univers kombineret med skønne skuespillere og herlige one-liners. De kører lige på og hårdt fra starten, og jeg sad vitterligt og kluklo hele vejen igennem, samtidigt med at jeg var hunderæd for, hvad der dog ville ske. Skøn film, hvis man er til sjov, action og flotte mennesker!

Bum, efter filmen var det hjem og “sove” (sjældent har jeg sovet så dårligt, tak kære migræne) og så ellers et døgns readathon, som bød på nogle skønne læseoplevelser. Anmeldelser on their way! Men før jeg vidste af det, var det sovetid igen og så ellers direkte til Brøndby. En ny dag, en ny hårfarve – som man siger.
 photo 20150426_191621_zpsqjgcdzjh.jpg
 photo 20150426_191620_zpss93mj8ml.jpg
 photo 20150426_191618_zpsmwpkwyrl.jpgDenne gang kører vi det grå look, med en mørk grå på siderne og en næsten sølv i toppen. Jeg er temmelig vild med resultatet og håber virkelig at farven holder!

Mandagen blev brugt delvist fuldstændigt ugidelig på sofaen og delvist hardcore i fitness. Min veninde fik endelig overtalt mig til noget forsigtig styrketræning (lang historie kort: jeg har rygproblemer og må ikke styrketræne ryggen) og en masse kondi. Mig og motion har aldrig været vildt gode venner, så er pænt stolt af mit first-ever 30 minutters løb. Det gav mig endelig blod på tanden til at gøre en indsats igen. Nu må vi bare se, om jeg kan holde det haha.

Nå, det må være nok plidder pladder for denne gang. I må have en skøn tirsdag derude! Skal vi ikke alle sammen blive enige om, at sparke røv denne uge? Den slutter jo allerede på torsdag :)

 

Continue Reading