Anmeldelse: Blændende højder

Dette indlæg indeholder reklame, idet bogen er sendt til anmeldelse af Gyldendal.

Blændende højder af Katharine McGee

Blændende højder af Katharine McGee
Blændende højder (oprindeligt Dazzling Heights) af Katharine McGee. Udgivet på forlaget Gyldendal i 2017. 3 ud af 4 stjerner.

Et par måneder er gået, siden dramaet udspillede sig i toppen af Tårnet, og Leda, Rylin, Watt og Avery prøver alle sammen at samle stumperne af deres liv op med mindst mulige ofre. Selvom skæbnen har spillet dem ud mod hinanden, må de indse, at de alle sammen har brug for støtten fra de andre, hvis de skal kunne overleve. En udfordring, der kun bliver gjort endnu sværere, da den mystiske Calliope dukker op i toppen af Tårnet.

Over hende tårnede byen sig op, små prikker af lys som ildfluer, hvert lille blink et individ, et skrøbeligt stænk af liv. Månen stirrede uanfægtet på det hele, som en ældgammel guddomsøje.

Continue Reading

Anmeldelse: Mirror Mirror

[Dette indlæg indeholder reklame, idet bogen er sendt til anmeldelse af Politikens Forlag]

Mirror Mirror af Cara Delevingne

Mirror Mirror af Cara Delevingne
Mirror Mirror af Cara Delevingne. Udgivet i 2017 på Politikens Forlag. 3 ud af 5 stjerner.

Leo, Rose, Nai og Red vidste ikke, at det de manglede i deres liv, var hinanden, førend deres underviser tvang dem sammen i et musikprojekt, og bandet Mirror Mirror opstod. Med dét fandt de deres plads i verden og i hinandens liv. Da Nai en aften forsvinder sporløst, og først flere uger senere bliver fundet på grænsen mellem liv og død, må gruppen hver især erkende deres hemmeligheder og stå sammen for at finde ud af, hvad der skete med deres veninde.

Folk tror, hun er selvsikker, selvglad, opmærksomhedshungrende, at hun vil ses og høres og være i rampelyset. Men i virkeligheden vil hun være i lyset, fordi hun er bange for mørket. Hun vil ses, fordi hun er bange for at være alene. Hun søger anerkendelse, fordi hun inderst inde hader sig selv.

Continue Reading

3 x A Christmas Carol

A Christmas Carol af Charles DickensA Christmas Carol af Charles DickensOkay, det er ikke nogen hemmelighed, at det er virkelig svært at komme ordentligt i julestemning, når man er studerende. Lige meget hvor meget chokolade du spiser direkte fra morgenstunden (alle ved, at julekalenderen skal åbnes om morgenen, især den af chokolade!), hvor mange dage du brænder på dit kalenderlys eller hvor mange gange du skråler ømt med på All I Want for Christmas, så er og bliver det bare virkelig svært at føle juleånden, når vægten af 117 uafsluttede eksamensopgaver (som i øvrigt er baseret på pensum, du ikke har læst…) hænger på dine skuldre.

Continue Reading

Årets bedste julegavebøger

[Dette indlæg indeholder reklame i form af bøger modtaget til anmeldelse. Alle ord og holdninger er mine egne.]

The Hate U Give, Forestillinger om Støv, 9. November, Tusinde Etager, illustreret Harry Potter og Fangen fra Azkaban, Fortid er alt jeg harThe Hate U Give, Forestillinger om Støv, 9. November, Tusinde Etager, illustreret Harry Potter og Fangen fra Azkaban, Fortid er alt jeg harThe Hate U Give, Forestillinger om Støv, 9. November, Tusinde Etager, illustreret Harry Potter og Fangen fra Azkaban, Fortid er alt jeg harHvis parkeringspladsen ude foran mit vindue giver et troværdigt billede, så er hele landet rundt regnet ude at købe julegaver i denne weekend. Har I fået alle gaverne på plads? Jeg er selv ukarakteristisk sent på den i år, men nu tror jeg faktisk efterhånden kun, at jeg mangler at få én på plads!

Continue Reading

Anmeldelse: 9. November

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget LOVEBOOKS. Alle ord og holdninger er mine egne.]

9. november af Colleen Hoover

9. november af Colleen Hoover
9. november (oprindeligt November 9) af Colleen Hoover. Udgivet på forlaget LOVEBOOKS i 2017. 4 ud af 5 stjerner.

Ben og Fallon tror ikke på kærlighed ved første blik, men i løbet af bare én dag må de erkende, at de alligevel har fundet netop dét. Problemet er bare, at Fallon skal til at flytte til den anden ende af landet, og hun nægter i øvrigt at overgive sig til kærligheden, før hun fylder 23 – om fem år! Ben og Fallon aftaler derfor at mødes igen hvert år de næste fem år på den 9. november, mens de resten af årets 364 dage slet ingen kontakt har til hinanden. Men kan deres altopslugende kærlighed overleve det?

Mål bliver nået ved hjælp af ubehag og hårdt arbejde. De bliver ikke nået, når man gemmer sig et sted, hvor man har det godt og rart.

Continue Reading

Anmeldelse: La Belle Sauvage

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af Gyldendal Ung. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Forestillinger om Støv: La Belle Sauvage af Philip Pullman

Forestillinger om Støv: La Belle Sauvage af Philip Pullman
Forestillinger om Støv – La Belle Sauvage (oprindeligt The Book of Dust – La Belle Sauvage) af Philip Pullman. Udgivet på forlaget Gyldendal i 2017. 5 ud af 5 stjerner.

11-årige Malcolm Polstead er meget videbegærlig og ivrig efter at lære alt om alt han kan få fingrene i. Da nonnerne på den anden side af floden får ansvaret for spædbarnet Lyra, forsøger Malcolm med det samme at hjælpe det fascinerende barn, men nonnerne er meget påpasselige med hende. Det viser sig, at mange af uransagelige årsager er ude efter den lille pige, så Malcolm gør det til sin egen personlige mission at holde hende sikker. En mission, der bliver langt mere farefuld og besværlig, end han nogensinde havde forestillet sig.

På et tidspunkt så det ud, som om han viste Lyra månen ved at pege op på den og holde hende, så hun kunne se den, eller måske ville han vise Lyra til månen; under alle omstændigheder lignede han en konge i sit eget rige, uden en bekymring i livet og fri til at nyde denne sølvbeskinnede aften.

Continue Reading

Anmeldelse: Er det ondt ikke at være sikker?

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Er det ondt ikke at være sikker? af Lena DunhamEr det ondt ikke at være sikker? af Lena Dunham

Er det ondt ikke at være sikker? af Lena Dunham
Er det ondt ikke at være sikker? (oprindeligt Is it Evil not to be Sure?) af Lena Dunham. Udgivet på C&K Forlag i 2017. 3 ud af 5 stjerner.

I løbet af et år når tusindvis af tanker at strømme igennem hovedet på os. Det fleste får nok ganske fredeligt lov til at strømme videre, men enkelte bider sig fast og nægter at slippe, før vi anererkender dem. For den 20-årige Lena Dunham var den eneste gyldige vej til anerkendelse at skrive dem ned, og nu er disse brudstykker og iagttagelser endt på print, som et ufiltreret indblik i en ung, forvirret kvindes sind.

Hvis en pige klynker i sit walk-in closet, har hun så overhovedet klynket?

Continue Reading