Anmeldelse: Knivens stemme – Chaos Walking #1

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget CarlsenPuls]

Knivens Stemme; Chaos Walking-trilogien; bog 1; Patrick Ness
Knivens Stemme; Chaos Walking-trilogien; bog 1; Patrick Ness
Knivens Stemme (oprindeligt The Knife of Never Letting Go) af Patrick Ness. Udgivet i 2018 på forlaget CarlsenPuls. 3 ud af 5 stjerner.

Todd er den yngste af alle bosætterne på planeten New World, for han var den sidste, der blev født, før planetens oprindelige befolkning slap en dødelig virus løs, som dræbte alle kvinder. Og som om det ikke var slemt nok, så gjorde virussen det også muligt for alle at høre hinandens tanker, så de nu lever i en verden af uendelig Støj fra mænd og dyr. Intet kan skjules, intet er hemmeligt – og sådan er det bare. Men da Todd finder en ung pige ude i sumpen, som både er levende og uden Støj, begynder hans verden langsomt at falde fuldstændigt fra hinanden.

Og det er bare ordene, stemmerne, der snakker og jamrer og synger og græder. Der er osse billeder. Der er billeder som kommer farende ind i ens tanker, uanset hvor meget man ikke vil ha det, billeder af minder og fantasier og hemmeligheder og planer og løgne, løgne, løgne. For man ka godt lyve i Støjen, selvom alle ved hva man tænker, ka man godt begrave ting under andre ting, man ka skjule tingene lige for næsen af dem, hvis man bare ikke tænker dem klart, eller hvis man overbeviser sig selv om, at det man gemmer er sandt, og hvem sku så hive det op af floden og vide, hvad der er rigtigt vand, og hva man ikke blir våd af?

Læs også: Anmeldelse: A Monster Calls

Continue Reading

Anmeldelse: Call Me By Your Name

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget Rosinante&Co.]

Call Me by Your Name af André Aciman, dansk oversættelse
Call Me By Your Name af André Aciman. Udgivet i 2018 på forlaget Rosinante & Co. 5 ud af 5 stjerner.

Sommerheden brager over 1980’ernes Norditalien, hvor årets sommergæst, den energiske, kultiverede og uendeligt fascinerede Oliver ankommer til familiens sommerresidens. Elio er vant til gæsterne, som i seks uger bliver en del af familiens liv og hverdag, men Oliver er ikke som de andre. Oliver er dragende, mystisk og så absolut forbudt område. Ikke desto mindre kan Elio ikke benægte den fysiske tiltrækning, som hurtigt udvikler sig til noget nær en besættelse. Men hvilken interesse skulle en smuk, intellektuel, 24-årig mand have i en stakkels forelsket 17-årig dreng?

Hvordan kunne jeg ikke være klar over det, spørger du? Jeg ved hvad begær er når jeg ser det – og alligevel undgik det fuldstændig min opmærksomhed denne gang. Jeg gik efter det luskede smil, som pludselig fik hans ansigt til at lyse op hver gang han havde læst mine tanker, skønt det eneste jeg virkelig ville have, var hud, bare hud.

Læs også: Anmeldelse: I’ll Give You The Sun

Continue Reading

Anmeldelse: Children of Blood and Bone

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af Politikens Forlag]

Children of Blood and Bone af Tomi Adeyemi
Children of Blood and Bone af Tomi Adeyemi. Udgivet i 2018 på Politikens Forlag. 5 ud af 5 stjerner.

Engang var Orïsha et land fuld af magi, men kongen udrydde den og alle de Gudbenådede magikere, der havde smagt magiens sødme. Nu er deres efterfølgere udstødt af samfundet, og må kæmpe for at overleve dag for dag. Zélie har båret på et had til kongen og hele hans hof, siden den dag hun så sin mor blive slået ihjel, bare for at være den hun var. Nu viser det sig, at Zélie selv er den eneste, der kan bringe magien tilbage, men kun hvis hun samarbejder med kongens ynkelige datter.

Jeg lukker øjnene, og Himmelmoder viser sig for mig. Synet er mere pragtfuldt, end jeg havde kunnet forestille mig. Hendes sølvgrå øjne er indrammet af krystallerne, der hænger ned fra hendes hovedpynt, og træder klart frem mod hendes ibenholtsorte hud. Stramme, hvide krøller falder omkring hendes ansigt som regn og snor sig i den kraftudladning, der står ud af hende. Hendes sjæl fylder mig med samme fart som et lyn, der går gennem en tordensky. Det føles ikke bare som livets første vejrtrækning – det er livets inderste væsen.

Læs også: Anmeldelse: The Hate U Give

Continue Reading

Anmeldelse: Verden styrter

[REKLAME – Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget Gyldendal]

Verden Styrter; Malene Sølvsten; Ravnenes Hvisken; anmeldereksemplar, Gyldendal
Verden styrter af Malene Sølvsten. Udgivet på forlaget Gyldendal i 2018. 4 ud af 5 stjerner.

Varnar rejste til Midgård for at beskytte Anne, før vi overhovedet mødte dem i begyndelsen af Ravnenes hvisken, men hvordan endte han der, og hvad fik Ragnaras svorne beskytter til pludselig at vende sin dronning ryggen, iscenesætte sin egen død og forlade sin egen verden for at beskytte en ukendt, ung pige? Verden styrter fortæller historien før historien om starten på Ragnarok og verdens undergang.

Thora kunne redde Freiheim. Børnene fra Bronzeskoven kunne blive et folk igen. Hans folk. Der var bare lige et Ragnarok, som ødelagde den plan.

Continue Reading

Anmeldelse: De dør begge til sidst

De dør begge til sidst; Fortid er alt jeg har; Adam Silvera; boganmeldelse
De dør begge til sidst (oprindeligt They Both Die at the End) af Adam Silvera. Udgivet i 2017 på forlaget Gyldendal. 3 ud af 5 stjerner.

Rufus og Mateo bliver begge ringet op midt om natten af Dødsrådet til beskeden om, at deres unge liv vil være forbi, inden dagen er omme. Ingen ved præcis, hvornår de skal dø eller hvordan – det eneste de ved, er at det er uundgåeligt. Selvom de to aldrig har mødt hinanden før, finder de sammen for at tilbringe deres Sidste Dag sammen, og forsøge at leve det liv de hver især ønskede at leve. Men hvordan kan man for alvor leve, når man er ved at dø?

Jeg blev opdraget til at tale sandt, men sandheden kan være kompliceret. Det er ligegyldigt, om sandheden ikke gør nogen fortræd. Nogle gange kommer ordene bare ikke, før man er alene. Og selv da kan man ikke være sikker. Nogle gange er sandheden en hemmelighed, man holder fra sig selv, fordi det er nemmere at leve på en løgn.

Continue Reading

Anmeldelse: Små påsatte brande

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af Politikens Forlag.]

Små påsatte brande af Celeste Ng
Små påsatte brande (oprindeligt Little Fires Everywhere) af Celeste Ng. Udgivet på Hr. Ferdinand i 2018. 4 ud af 5 stjerner.

I Shaker Heights er alt, som det skal være. Husene er nydelige, børnene er velopdragne og alle passer deres egen rolle. Hele det lille lokalsamfund er skruet sammen efter præmissen om, at hvis bare der er regler for alt, er der ingen, der er i tvivl om, hvad der er det rette at gøre. Så da den frisindene kunstner Mia flytter til byen og begynder at sætte spørgsmålstegn ved byens kassetænkning, truer det med at forstyrre og forandre indbyggernes nøje strukturerede liv.

Hun havde kort sagt gjort det helt efter bogen og skabt sig et godt liv, det liv, hun gerne ville have, det liv, alle gerne ville have. Nu stod Mia der, en fuldkommen anderledes kvinde, der levede et fuldkommen anderledes liv og tilsyneladende levede efter sin egne regler uden at undskylde for det.

Continue Reading

Anmeldelse: Rosernes torne

Denne bog er modtaget til anmeldelse af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.

Rosernes torne af Stephen King og Owen King. Sleeping Beauties

Rosernes torne af Stephen King og Owen King. Sleeping Beauties
Rosernes torne (oprindeligt Sleeping Beauties) af Stephen King & Owen King. Udgivet på Hr. Ferdinand i 2018. 5 ud af 5 stjerner.

Torsdag morgen ved 7-tiden bryder en pandemi løs i hele verden. Sovende kvinder bliver indhyllet i et mystisk spind og kan ikke vækkes. Dem, der forsøger at bryde pupperne omkring de sovende kvinder, lever sjældent længe nok til at fortryde det! Kun den smukke og mystiske Evie kan sove og vågne helt normalt, og snart er alverdens mænd ude efter hende med vold og magt i håb om at kunne vække deres kære til live igen.

Hvad fik dog alle de mænd til at lave optøjer? Hvad forestillede de sig at opnå? Maura gad godt vide om der mon var udbrudt optøjer hvis det i stedet havde været den anden halvdel af menneskeheden der faldt i søvn. Det tvivlede hun på.

Continue Reading