Anmeldelse: An Abundance of Katherines

 photo edc2f796-febe-49f6-9b21-b3087c83ced5_zpsuldmi0t0.jpg
An Abundance of Katherines af John Green. Udgivet i 2006 på forlaget Penguin Books. 4 ud af 5 stjerner.

Colin Singleton har en helt bestemt type, når det gælder piger. Han kan lide Katheriner. Faktisk har han aldrig dated en pige, der ikke hed Katherine. Han har dated en Katherine 19 gange, og 19 gange har en Katherine slået op med ham. Nu, hvor han endnu en gang er blevet efterladt håbløst hjerteknust, har hans ven Hassan slæbt ham med på et roadtrip uden destination. Hassans mål er at give Colin et nyt syn på livet væk fra de mange Katheriner. Colins: at bevise den matematiske forudsigelighed i ethvert romantisk forhold!

Colin laughed. It suited him. No longer a prodigy, not yet a genius – but still a smartypants.”

Colin Singleton er en helt fantastisk fyr. Som 3-årig finder hans forældre ud af, at han er ekstremt intelligent, og hele hans liv kommer til at handle om, at han er et vidunderbarn. Nu hvor han er færdig med high school, begynder han dog at tvivle på sig selv, for hvad nu hvis han ikke kan blive et rigtigt geni? Hvad nu hvis han bare er et klogt barn, som aldrig kommer til at udrette mere med sit liv og aldrig kommer til at efterlade sit aftryk på verden? Det er hans helt store frygt, men han er overbevist om, at hvis han bare udleder en vigtig nok teori og får status som geni, vil hans liv for evigt blive meget bedre. Det er derfor, han er så fokuseret på sin matematiske formel – hvis han bare beviser teorien, bliver han et rigtigt geni, og så vil Katherine XIX indse, at hun stadig elsker ham, og de vil leve lykkeligt til deres dages ende!

Shame about how we’re gonna die here, though. I mean, seriously. An Arab and a half-Jew enter a store in Tennessee. It’s the beginning of a joke, and the punch line is ‘sodomy’.”

Der er så meget godt indhold i denne bog, at det er umuligt at få det hele med uden enten at afsløre for meget af handlingen eller ende med et alt for langt indlæg. John Green har virkelig præsteret noget fantastisk med denne historie – og endda helt uden at knuse mit hjerte denne gang! Historien er gennemarbejdet og gennemsyret med små geniale input, som kan få enhver dødelig til at føle sig så intelligent som et børnehavebarn. Og oven i det er den stopfyldt med fantastisk humor, som gang på gang fik mig til at grine højlydt.

 photo 19ae3103-5f90-4bc8-aa50-ef0cd1f5fb49_zpsmjwjcfoa.jpg

Jeg elskede virkelig denne bog. Jeg elskede dens humor, jeg elskede dens karakterer, jeg elskede dens sjove opbygning med de mange formler og fodnote som en anden videnskabelig afhandling. Min eneste anke er, at den taber pusten en smule hen mod slutningen. Det er dog langt fra nok til at ødelægge min begejstring for den lille røde bog, som ender ud som en smuk historie om at finde sig selv inderst inde.

Jeg ville ønske, at jeg kunne bidrage med flere kloge ord om denne bog, for jeg kunne helt ærligt snakke om den hele dagen og blive ved med at smide skønne citater efter jer, men i sidste ende er pointen den samme: læs den her bog, så snart I får chancen. I vil ikke fortryde det!  photo dd0cc34c-9b5d-497a-8ce0-2e129ebca8f6_zps9hqvan4h.jpg
 photo 38a628e3-0621-4d64-b2b9-ba21cc14dfc5_zpske5cgwoa.jpg

And that’s why he liked her, and loved her. She spoke to him in a language that, no matter how hard you studied it, could not be completely understood.”

Continue Reading

Anmeldelse: When Mr Dog Bites

 photo 19810e3b-e442-475d-8509-e00fb7a1e0af_zpsdnmt6fnl.jpg

 photo 671b961c-8256-49a8-8c46-5b9ed33fcba9_zpskjr5mbip.jpg
When Mr Dog Bites af Brian Conaghan. Udgivet i 2014 på forlaget Bloomsbury. 3 ud af 5 stjerner.

Dylan Mint er 16 år gammel og lider af Tourettes. Nogle gange har han små tics som hovedrysten og blinken med øjnene, men andre gange er de større og værre. Af og til råber han slemme ord, og når det bliver helt slemt slipper Mr Dog ud, og han går helt amok.
På endnu et af de utallige hospitalsbesøg overhører han sin mor snakke skjult med lægen. De forklarer ham ikke, hvad samtalen handler om, men Dylan er klog. Dylan kan da nok regne ud, at det handler om, at han skal dø til marts. Han har et halvt år tilbage at leve i, så han har travlt, hvis han skal nå alle tre punkter på sin Cool Things to do Before I Cack It-liste.

When I was a pup, like, super wee, I thought that after you cacked it you simply jumped on a bus and travelled up to Heaven, munched on a huge ice cream with a gigantic cherry on top and chilled out with the other cackees.”

When Mr Dog Bites ramte uden tvivl et ømt punkt for mig. Min egen lillebror har lidt af en mild grad af Tourettes hele sit liv, så jeg vidste lige præcis, hvordan Dylan havde det, når han gik på gaden og følte, at alle stirede på ham. Når han følte sig som en tosse, og når han bare gerne ville være ligesom de normale børn. For sådan har jeg set min lillebror have det hele sit liv!
Men selv uden at have haft Tourettes inde på livet  tror jeg stadig, at historien vil varme i hvert hjerte, som giver sig i kast med den lille gule bog. For Dylan er den sødeste unge fyr, som lever det mest uskyldige og naive liv med sin sygdom. Han har de samme drømme og ønsker som enhver anden 16-årig knægt, men samtidig han har et sind som en 10-årig, og det skaber et rørende paradoks, og en fantastisk humor.

When we stopped texting I jumped out of the bath, dried myself and thought how berserk towels were because towels, when they dry, actually get wet.
Life!”

Bogen er skrevet med Dylans egne ord, hvilket gør sproget til en helt speciel oplevelse. Det er overdrevet ungt og excentrisk, som kun unormale teenagedrenge desperate for at være normale ville snakke og tænke, og det er så fedt. Det tager lige lidt tid at vænne sig til, for det er meget anderledes, end noget jeg nogensinde har læst, men så snart man finder flowet, fungerer det fantastisk. Det er ikke rigtigt noget, som kan forklares, det skal opleves.

Noget der dog ærgede mig voldsomt ved bogen, var Conaghans brug af “Mr Dog”. Han har opbygget et fænomen, som er så specielt, og kunne have været så vildt, men i stedet falder det voldsomt til jorden. Mr Dog kommer en smule på banen med jævne mellemrum gennem hele bogen, men det er som om, han aldrig bliver sluppet 100% løs. Han er den evige trussel, men bliver desværre aldrig gennemført i det omfang, han kunne, og det er super ærgerligt. I stedet for at være et bærende koncept, sådan som titlen lægger op til, bliver det et underligt malplaceret element, som i bund og grund bare gør historien mærkelig.

Mind-bogglingly I wasn’t having ant tics, screaming fits or grunting noises. Strange, bacause my insides were like the percussion section of our school orchestra. I was in Normal Town.”

When Mr Dog Bites er en vanvittigt sød historie, som jeg læste med et kæmpe smil på læben hele vejen igennem. Hele universet er så uskyldigt og fint, at jeg ville ønske, vi alle sammen kunne få lov til at se verden gennem Dylan Mints øjne. En skøn og underholdende oplevelse fra start til slut, som jeg til en hver tid vil anbefale til alle, der bare vil have en sød, livsbekræftende historie.

 photo e36474ab-6a8e-4a39-9946-5b0a548a8e01_zpsbv91lejw.jpg
 photo 9353b3d7-49a1-4d0b-af0e-2e7ee80cb073_zpsiyqinxoo.jpg

Continue Reading

Dewey’s Read-a-thon 2015

image

00:00 Klokkerne på kirkegården bimler, og det bliver lyden af startskuddet til mit readathon i denne omgang. Jeg tror min veninde har sovet over sig, for hun er endnu ikke dukket op, men det skal ikke afholde mig fra at tage hul på løjerne. Den først kop te er brygget og When Mr Dog Bites ligger klar. Sæt igang!

07:16 Okay, så jeg har lagt ud med at fejle grumt. Efter en time og 50 sider blev mine øjenlåg simpelthen for tunge, at uden min veninde til at motivere mig gik gassen af ballonen. Pludselig havde jeg slet ikke lyst til at være vågen, og regel nummer 1 i readathon er, at man skal have det sjovt. Så jeg skiftede slagplan: ind i seng igen, så ellers fuld fart frem fra morgenstunden. Så her er jeg nu, klat til at fortsætte, hvor Dylan Mint og jeg slap for seks timer siden. Vi prøver igen!

08:05

The microwaves can jump on your brain and kill you stone dead right there and then. Zoom!”

13:01 When Mr Dog Bites flyver derudaf. En sød historie om at være teenager og hvor ekstra forvirrende det er, når man samtidig har en alvorlig mental sygdom. Kører med et fint 50-sider-i-timen-tempo, så forhåbentligt kan jeg tage hul på næste bog ikke alt for længe efter readathonet officielt begynder.

14:00 Så begynder readathonet endelig officielt i resten af verden! Jeg mangler cirka 35 sider her, før jeg kan tage hul på den næste. Det er skønt det her.

14:43 Bum, så kan jeg krydse den første bog af listen, og vil straks kaste mig over den næste. When Mr Dog Bites var en utroligt sød og uskyldig historie, som ramte et helt specielt sted i mit hjerte. Glæder mig allerede til at skrive min anmeldelse snarest muligt! Men nu er det blevet tid til An Abundance of Katherines, som allerede ligger og kalder.

16:12

Colin had always preferred baths; one of his general policies in life was never to do anything standing up that could just as easily be done lying down.

18:48 Det er blevet tid til at få lavet noget aftensmad, men man kan vel sagtens læse mens man steger kød? Havde ellers hyret min kæreste til at kokkerere, men han stak f hjemmefra, så vi er overladt til os selv.
An Abundance of Katherines går langsomt men sikkert fremad. Den er genialt sat op og utroligt morsom, men af en eller anden grund går det ikke skide stærkt. Håber lidt ordentlig mad kan øge koncentrationen igen!

00:23 Så blev den sidste side i An Abundance of Katherines endeligt vendt, og jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre slutning på forårets readathon. En SKØN bog, intet mindre (selvom jeg dog tror jeg hellere må genlæse slutningen en dag i mere vågen tilstand haha). Jeg har nærmest ikke lyst til at stoppe med at læse, men fornuften må trods alt sejre af og til. Det blev til to dejlige bøger og i alt 585 sider, så nu skal der lyde et træt men ganske veltilfreds Godnat herfra. Fortsat god læselyst til alle jer andre! (:

Continue Reading

Fredagstoner

Wuhuu, så er det fredag igen. En fredag som lover virkelig godt. Indtil videre har jeg overlevet fem forelæsningstimer helt uden kaffe! Godt tegn vil jeg mene. Fredag morgen plejer at være kaffeafhængig (ingen penge, ingen kaffe). Planen herfra er at pløje en time mere igennem, før jeg kan gå på weekend, og så tager det ellers fart. Har netop fået en sms om, at min telefon endelig er kommet tilbage fra reparation, så første prioritet er helt sikkert at få min baby hjem igen. Åh, hvor har jeg dog savnet muligheden for at tage ordentlige billeder og alle de andre fordele, der følger med en funktionel smartphone.

Derefter går turen mere eller mindre direkte videre til biografen, hvor vi skal ind og se den nye Avengers: Age of Ultron-film. Jeg har faktisk slet ikke set noget til den endnu (how is that even possible?), men jeg glæder mig virkelig meget. Elsker Marvel-filmene, og så skader det bestemt heller ikke, at filmen jo er stoppet med eye candy til enhver smag. Personligt holder jeg altid med Robert Downey Jr., og jeg er helt sikkert team Iron Man i den kommende Captain America vs. Iron Man-battle haha.

Men, men, men – dagen er jo slet ikke slut endnu! Efter filmen skal vi bare lynhurtigt hjem og have en bid mad, og så er det ellers på hovedet i seng for lille mig. Forhåbentligt kan jeg ramme puden omkring 20-tiden, så jeg kan nå at fange så mange Z’er som muligt, inden det endelig er tid til read-a-thon! Som sagt kan jeg ikke følge de officielle tider i år, så for min veninde og jeg går det løs klokken 00:00 i nat og 24 timer frem. Jeg glæder mig så meget til at kaste mig over min udvalgte bogstak! Planen er at oprette et indlæg lidt før midnat, som jeg opdaterer løbende undervejs, til dem der har interesse. Hvis I selv læser med, så link endelig til hvorend I opdaterer – om det så er blog, twitter, goodreads eller noget helt fjerde. Jeg vil super gerne følge med I jeres eventyr også.

Men før vi når til alt det, er der dog en ting, vi ikke må glemme: ugens fredagssang!

I denne uge har jeg valgt et nummer, som af en eller anden grund bare er lækkert. Jeg kender overhovedet ikke bandet og ved faktisk ikke rigtigt, hvad nummeret handler om (Lucifer?), men jeg kan bare vildt godt lide det alligevel. Det er dejlig stille og roligt, men alligevel med en god energi, så det er lige præcis den slags musik, jeg kommer til at høre en del af det næste døgns tid.

God fredag!

Continue Reading

Gratis bøger på Danmark Læser-dag

Danmark_LæserI har vel alle sammen hørt, at det er Danmark Læser-dag i dag, ikke? Danmark Læser er, som jeg har forstået det, et initiativ til at få danskerne til at læse mere. Lige for tiden er der nemlig hele 40% af befolkningen, som sjældent eller aldrig læser. 40%! Det er altså utroligt mange. Derfor har kulturministeriet postet en hel masse penge i et kæmpe projekt,  som skal få flere danskere til at læse. Og det skønne projekt er altså blevet skudt i gang i dag.

Det fede ved sådan en projekt, for sådan nogle som mig der i forvejen læser så meget som muligt, er, at der er gratis bøger på højkant. Jep. G.R.A.T.I.S (er det ikke bare det smukkeste ord i verden?). Der er faktisk hele fem forskellige bøger til fri afbenyttelse her på dagen: Drager over Kabul af Morten Hesseldahl, Bavian af Naja Marie Aidt, Den sønderjyske farm af Erling Jepsen, Hævn af Robert Zola Christensen og Og sådan blev det af Maren Uthaug. De er blevet delt gratis ud rundt omkring i landet hele dagen, men hvis I ikke har været så heldige at få fingre i dem fysisk, kan de alle sammen købes for 0 kroner som enten e-bog eller lydbog hos en lang række forhandlere i dag.

Personligt har jeg downloadet Og sådan blev det, Drager over Kabul og Bavian fra Arnold Busck. Det skønne ved gratis ting er, at man får mulighed før at prøve noget, som man ellers aldrig ville have gjort, så jeg glæder mig meget til at stifte bekendtskab med den her lille flok.

Hvis I vil læse mere om Danmark Læser eller se hele listen over forhandlere, som sælger de fem bøger gratis, så kan I gøre det lige her. God læsning!

Continue Reading

Anmeldelse: The Great Gatsby

 photo 20ed68df-1a6e-4f23-87d8-2ca00ebbfdee_zpslrgkkihd.jpg
The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald. Udgivet i 2010 (oprindeligt 1925) på forlaget Vintage. 4 ud af 5 stjerner. 

Nick Carraway flytter til Long Island for at lære at stå på egne ben. Flytningen åbner muligheden for, at både nye og gamle venskaber kan blomstre, men der er kun ét menneske, som for alvor interesserer Nick: hans mystisk nabo Gatsby.

Possibly it had occurred to him that the colossal significance of that light had now vanished forever. Compared to the great distance that had separated him from Daisy it had seemed very near to her, almost touching her. It has seemed as close as a star to the moon. Now it was again a green light on a dock. His count of enchanted objects had diminished by one.”

 

The Great Gatsby er velsagtens Fitzgeralds mest berømte roman, men mit kendskab til historien var stadig mere eller mindre ikke-eksisterende, indtil Baz Lurhmann filmatiserede den forrige år. Filmen var dog intet mindre end fantastisk, så da chancen endelig bød sig, kastede jeg mig ivrigt over den bagvedliggende bog. En bog så stærkt båret af det mest fortryllende sprog jeg nogensinde har læst. Fitzgerald var jo tydeligvis ikke forfatter – han var ordjonglør, sætningsmagiker og stemningsskabende mester. En sand kunstner af tekst.

It is invariably saddening to look through new eyes at things upon which you have expended your own powers of adjustment.”

 

De mange karakterer i The Great Gatsby var alle som én usle. Lige fra den naive Daisy Buchanan og den forsmåede Jordan Baker over den selvretfærdige Tom Buchanan og den ensporede Jay Gatsby. Alle var de simple og utiltalende. Og fanget i mellem dem var stakkels Nick, som i bund og grund bare gerne ville have sit eget liv og sin egen lykke. Langsomt og meget mod hans vilje forpures hans uskyldige sind, og han ender lige så besat og ensporet som Gatsby selv. Selvom Nick er 30 år gammel, så ser jeg alligevel lidt historien som en slags coming of age. Han starter ud uskyldig og blåøjet, men efterhånden som historien udvikler sig, går verdens grumme sandheder op for ham en efter en.

I stared at him an then at Tom, who had made a parallel discovery less than an hour before – and it occurred to me that there was no difference between men, in intelligence or race, so profound as the difference between the sick and the well.”

 

Mit første møde med Fitzgerald var en speciel oplevelse. Bogens smukke ord og formuleringer overvældede mig gang på gang, og de mange smukke scener efterlod mig åndeløs og med en trang til glitter og glamour. Men det tog mig også utroligt lang tid at læse den korte bog. De usympatiske karakterer afholdt mig fra at genoptage læsningen ved hvert et givent øjeblik, og mine følelser var aldrig rigtigt med. Alligevel efterlod bogen mig med en følelse af, at noget både smukt og tragisk netop var overgået mig, og den følelse er nærmest uvurderlig.

 photo ff2fa75b-6245-4dbc-ae2b-36333bc19c70_zpsuxwuczc3.jpg
 photo 9bf9f14b-1af2-4122-bffd-5b170d94ce3a_zpsm9gqimbv.jpg

Continue Reading