[Denne bog er tilsendt som anmeldereksemplar af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Celestines liv er perfekt. Hun tilstræber perfektionen, og hun nyder den. Hele hendes liv, og den verden hun lever i, handler om at leve og agere perfekt, så samfundet ikke igen risikerer at styre i grus på grund af dårlige beslutninger. Konsekvenserne ved ikke at være perfekt er, at du bliver brændemærket med et F for Flosset, så hele verden kan se, hvordan du har fejlet. Men verden er ikke perfekt, og Celestine må indse, at det hun selv anser som kærligt, kan risikere at koste hende hendes perfekte liv.

Når man har set noget, kan det ikke gøres uset. Når man hører en lyd, kan den ikke gøres uhørt. Jeg ved, dybt inde, at jeg har lært noget i aften, som ikke kan aflæres. Og den del af min verden, som er forandret, bliver aldrig den samme igen.

Læs videre…

[Denne bog er modtaget som anmeldereksemplar af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Den nordsjællandske kyst er blevet omdannet til ét stort hospice, hvor døende mennesker kommer for at udleve deres sidste dage i fred og harmoni. Et lille minisamfund uden for samfundet, hvor sundhed hyldes som den altoverskyggende guddommelighed, mens de syge i smug handler sig til sprut og smøger. Bortset fra dødens evigt truende skygge er alt i og for sig, som det altid har været, og altid vil være. Også for Maria, som langsomt siger farvel til livet.

Min skat, jeg ville være din bedste, og alligevel fik vi kun så kort en sæson, og lige meget hvor mange mure vi byggede, lige meget hvor mange madrasser vi stablede, arbejdede ærten sig altid op og brød igennem, muterede og sejlede igennem kanalerne, voksede ud som klumper af ubrugt potentiale. Livet er ikke retfærdigt, døden kommer i form.

Læs videre…

[Denne bog er modtaget som anmeldereksemplar af Gyldendal. Alle ord og holdninger er mine egne.]

New Yorks skyline i år 2118 er præget af et enormt tårn. Tårnet er 1.000 etager højt, og i det lever lever en hel by i byen lige fra den fattigste slum i de nederste etager og til den rigeste overklasse helt oppe i Tårnets top. Mellem top og bund flettes Leda, Eris, Rylin, Watt og Averys liv ind mellem hinandens, og de må alle kæmpe en kamp for at bevare deres tilværelse og overleve i Tårnet.

Nogle gange er kærlighed og kaos det samme.

Læs videre…

Paul vågner efter en urolig nat med afbrudt søvn og en besynderlig drøm, men i det mindste har han sovet. Det er mere, end man kan sige om resten af verden, hvor kun 1 ud af 10.000 har sovet, og de få der har, har alle haft den samme sære drøm. Alle er bekymrede, men bevarer trods alt roen nogenlunde. Indtil det samme altså gentager sig natten efter, og natten efter igen. Panikken spreder sig på rekordtid over hele verden, for tiden er knap. Efter seks dage uden søvn mister man forstanden, og efter maks fire uger vil kroppen lukke ned og dø.

In sleep we all die, every one of us, every day. Why wasn’t that fact noted more often? When we doze off each night there’s never the slightest guarantee that we’ll wake the next morning. Every little cat nap is a potential game-ender. So why fear death when we’re happy and even eager to make that leap of faith each and every night of our lives? Nod.

Læs videre…