Oskar mistede sin far under terrorangrebet på World Trade Center i 2001, og selvom det er et år siden nu, har han stadig ikke fundet ud af at håndtere tabet. Selv før var han et meget specielt barn, og den slags er ikke nemt at håndtere, når man som bare 8-årig mister sin far, som nok i virkeligheden var den eneste, der forstod at håndtere ens udfordringer. Oskars far, Thomas, lavede altid mysterier og skattejagter til ham, men den sidste fik de aldrig afsluttet, så da Oskar finder en nøgle gemt i en vase, indleder han en intens jagt på den tilhørende lås, i håbet om at det vil bringe ham tættere på sin far, og måske en form for sjælefred.

Jeg tænkte for første gang i mit liv på, om livet virkelig var al den umage værd, som det kræver af én at leve. Hvad var det helt præcist, der gjorde det umagen værd? Hvad var så forfærdeligt ved at være død for altid og ikke længere kunne føle noget og ikke engang at kunne drømme? Hvad var så fedt ved følelser og fantasi?

Læs videre…

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af Gyldendal Ung. Alle ord og holdninger er mine egne]

Theo og Griffin var hinandens første store kærlighed, men da Theo starter tidligt på college i den anden ende af landet, vælger Griffin at slå op, så de ikke holder hinanden tilbage. Griffin er sikker på, at han og Theo vil finde sammen igen, når tiden er til det, men pludselig har Theo fået en ny kæreste, og før Griffin kan nå at vinde ham tilbage, dør Theo i en drukneulykke. Griffin står tilbage med et sønderknust hjerte, og til hans store chok kan han kun finde trøst hos Theos nye kæreste, Jackson.

Du er stadig i live i nogle paralleluniverser, Theo, men jeg lever i den virkelige verden, hvor du her til formiddag skal begraves i en åben kiste.

Læs videre…

[Denne bog er tilsendt som anmeldereksemplar af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Celestines liv er perfekt. Hun tilstræber perfektionen, og hun nyder den. Hele hendes liv, og den verden hun lever i, handler om at leve og agere perfekt, så samfundet ikke igen risikerer at styre i grus på grund af dårlige beslutninger. Konsekvenserne ved ikke at være perfekt er, at du bliver brændemærket med et F for Flosset, så hele verden kan se, hvordan du har fejlet. Men verden er ikke perfekt, og Celestine må indse, at det hun selv anser som kærligt, kan risikere at koste hende hendes perfekte liv.

Når man har set noget, kan det ikke gøres uset. Når man hører en lyd, kan den ikke gøres uhørt. Jeg ved, dybt inde, at jeg har lært noget i aften, som ikke kan aflæres. Og den del af min verden, som er forandret, bliver aldrig den samme igen.

Læs videre…

[Denne bog er modtaget som anmeldereksemplar af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Den nordsjællandske kyst er blevet omdannet til ét stort hospice, hvor døende mennesker kommer for at udleve deres sidste dage i fred og harmoni. Et lille minisamfund uden for samfundet, hvor sundhed hyldes som den altoverskyggende guddommelighed, mens de syge i smug handler sig til sprut og smøger. Bortset fra dødens evigt truende skygge er alt i og for sig, som det altid har været, og altid vil være. Også for Maria, som langsomt siger farvel til livet.

Min skat, jeg ville være din bedste, og alligevel fik vi kun så kort en sæson, og lige meget hvor mange mure vi byggede, lige meget hvor mange madrasser vi stablede, arbejdede ærten sig altid op og brød igennem, muterede og sejlede igennem kanalerne, voksede ud som klumper af ubrugt potentiale. Livet er ikke retfærdigt, døden kommer i form.

Læs videre…