OOTD: hårmodel

image13
På-vej-ud-af-posering-grin

Det er så sjældent, at jeg rent faktisk når omkring at få taget et par gode billeder, når jeg er af sted med Wella. Enten fordi jeg kun lige når at blive færdig, før showet slutter, eller også fordi folk aldrig kan finde ud af at tage billeder, som 1) er i fuld figur i 2) ordentlig belysning og som 3) ikke er mega slørede! Denne gang var jeg dog heldig at have en del ventetid, efter jeg var færdigstylet, så jeg overtalte et par søde piger til at skyde et par outfit-billeder, som faktisk endte helt okay.

Jeg er ret vild med den “kjole” jeg blev stylet i. Den er egentligt designet som en kappe, men med et bælte i talen fungerede den ret råt som kjole, og så i et par killer heels så er der sgu fashion, haha. At jeg så nærmest var ved at vælte på catwalken, fordi jeg ikke kunne finde balancen, det er en anden side af sagen ;)

Men det fedeste er selvfølgelig min nye hårfarve! Oh my, hvor er jeg seriøst bare hammer vild med den. Mørk blå i bunden og så lysere ud mod toppen hvor den ender nærmest hvid. Det er så mega cool og helt perfekt! Den er lavet med Wellas Instamatic-farver, som er det fedeste koncept. En serie af pastelfarver som både kan bruges aggressivt på typer som mig, men som også kan bruges til et mere forsigt look hos piger, som bare gerne vil prøve noget sjovt. Og så holder den kun i cirka 10 vaske, så hvis man fortryder, er den hurtigt ude, og hvis man er vild med det, kan man prøve en masse forskellige looks. Så genialt!image7 (2) image4 (3)image10 (2)

 

Continue Reading

DIY-armbånd

 photo 20150723_184243_zpsr8z25mbs_edit_1437931473831_zps55g2nelr.jpg
Det kan være meget rart af og til det der med at logge fuldstændigt af fra ens online liv og så bare nyde livet i den fysiske verden. Det er faktisk en god ting – hvis det er noget, man selv er herre over! Hvis man derimod – lad os sige tager hjem til sine forældre ude på landet, hvor der aldrig er mobildækning, men der plejer at være god wi-fi, men der så viser sig at være absolut ingen forbindelse til omverden. Så kan det godt være ret frustrerende…

Lige præcis de omstændigheder var jeg så heldig at ramme for nogle uger siden, da jeg besøgte mine forældre, men så var det heldigt, at min mor havde et absolut glimrende forslag til, hvad vi i stedet kunne lave. I bedste barndomsstil gav min kære moder og jeg os til at sidde og lave armbånd i massevis! Min mor er helt pjattet med at “lege med perler” for tiden, så hun har faktisk en ret imponerende samling af udstyr og perler – nogle af dem helt nye og andre rester fra min egen barndom!

Rent faktisk er hendes udvalg så stort lige for tiden, at jeg brugte meget mere tid på at sidde og forsøge at vælge, hvordan jeg ville kombinere perlerne, end jeg gjorde på rent faktisk at lave armbånd haha.

Det grønne og det sorte med den blå perle har jeg selv lavet, og jeg er ret så vild med, hvor fint de passer sammen med mit ESSENCE-armbånd fra Pandora. Og så fandt jeg også lige mit gamle armbånd, som jeg har haft, så længe jeg kan huske. Det var the shit i 90’erne, fordi man mente, det beskyttede mod kræft, så vidt jeg husker. Tvivler på effekten, men pænt er det i hvert fald, og det kan jo nok ikke skade hehe. photo 20150723_184111_zpswir5uqci_edit_1437931330173_zps7eksapfi.jpg

Continue Reading

Yves Rocher Speaking Colors

I går sendte jeg min kæreste af sted mod en uge i Barcelona. Jeg har faktisk glædet mig helt vildt til en uge alene i lejligheden, selvom ensomheden lige ramte et øjeblik i aftes. Det blev selvfølgelig ikke bedre af, at jeg lå med migræne, men nu er jeg ved at være klar til at nyde min uge som dronning i eget kongerige. Indtil videre har jeg set tøsefilm, hørt høj popmusik, leget hjemmespa og læst en bog færdig. Og senere står den på mad-min-kæreste-ikke-gider-spise og flere tøsefilm. Det er sgu ikk’ så ring’ endda med det der pesudo-singleliv en gang i mellem ;)

 photo d5129f1b-46e2-4ca1-b8c3-879e9e80d9ac_zpsjmelyl2s.jpg
Bleu Nigelle og Rose Dalhia

Men nu skulle det ikke handle om hverken kærester eller ensomhed i dag, men derimod om neglelak! Som jeg hintede til den anden dag, så har jeg nemlig fundet noget nær et mirakel inden for neglelak.

Jeg elsker at gå med neglelak, men når man er så doven som jeg, kan det godt være lidt op af bakke, når lakken kun er flot i 2-3 dage.
Nu har jeg så testet de nye lakker fra Yves Rocher, og tillad mig at gentage mig selv: hold da op. Lakken holdt i en hel uge! Og da jeg rensede den af, var den ikke engang skallet af – jeg var bare blevet træt af at have den samme lak på. Det kan jeg helt ærligt sige aldrig er sket for mig før.

Jeg er meget imponeret. Jeg plejer ellers at være religiøs fan af Essies lakker, men med en stykpris på 39 kroner per farve hos Yves Rocher mod 99 kroner hos Essie så er det svært ikke at blive omvendt. Lige nu kan du endda også få den overlak jeg fik med til 39 kroner.

Det skal dog siges, at en del af lakkerne efterlader svage misfarvninger på neglen selv med en basecoat under. Jeg fik desværre ikke nogen basecoat med fra Yves Rocher, så jeg har bare brugt den, jeg havde i forvejen, men det kunne være spændende at se, om misfarvningerne blev værre eller bedre med deres egen lak.

 photo 4fe54aea-18da-4f93-873c-87c8c9529a2a_zpswl79kmhw.jpg

 photo 04f16523-337c-46ca-996d-cec74c2daf10_zps6fvbdbxz.jpg
Bleu Nigelle // Argent paillté // Rose Dalhia // Citron // Menthe // Bleu Volubilis // Gris Armoise // Rose Azalée

Jeg har fået tilsendt disse produkter til test gennem Yves Rochers Blogger Review Team. Alle holdninger er mine egne og er på ingen måde påvirket af Yves Rocher.

Continue Reading

Starry night-nails

I dag er lidt en vild dag. I dag har jeg været sammen med min kæreste i 2 år. 2 år! Det er 730 dage. Det er… helt vildt lang tid, hvis I spørger mig. Hvad der er endnu mere vildt er, at vi allerede har boet sammen i over et år. Det er også fuldstændigt åndssvagt, men den tager vi en anden gang haha.

Vi er begge to håbløst uromantiske typer (eller det vil sige, jeg drømmer om romantik, men er for doven til at opsøge det, og han tænker bare slet ikke på den måde), så vi kommer nok ikke til at gøre det helt store ud af det, men vi skal dog ud at spise. Vi har reserveret bord på The MasterGrill her i Odense – de serverer buffet, så herren kan blive mæt, og så er det dejligt billigt, så feriebudgettet ikke sprænger før ferien. Så må vi vente og se til i aften, om maden er god eller ej. Krydser fingre!

Jeg regner med at strække den så vidt som at hoppe i en kjole og et par hæle og smide sminke i ansigtet. Og så skal neglene selvfølgelig også være med. Har lagt denne super simple og fine manicure, som minder mig om en smuk stjernehimmel. Lakkerne er Bleu Volubilis, Bleu Nigelle og  Argent pailleté fra Yves Rocher, som I kommer til at høre meget mere om snarest, for hold da op!
 photo b2ac2ce3-9030-4d27-ada6-22f0c65cd43c_zpsuemmclvd.jpg
 photo 9e9b9510-f54c-47e4-bde2-0574c12f5c05_zpsemdx7tdj.jpg

Continue Reading

Blondes have more fun

Seks forskellige hårfarver. Det er hvad jeg er nået op på i denne sæson. SEKS! 1, 2, 3, 4, 5, 6! Og de fem af dem endda i løbet at de sidste to måneder. Whuuuut! Tror måske, det er meget godt, at sæsonen er slut, for mit hår trænger nok lidt til en pause efterhånden haha.

Men hold nu op, hvor fik vi lige rundet sæsonen af med et brag af en blondering. Der skulle ske noget vildt her til sidst, and so we did! Helt klart en af de farver jeg har fået denne sæson, som jeg elsker mest. Glæder mig sådan til at rock’e det blonde hår resten af sommeren i skøn forening med en masse plejende produkter. Gotta keep that hair healthy!

Jeg ville gerne skrive en masse kloge og bevingede ord til jer her til aften (især efter den eksamensrelaterede stilhed), men jeg er simpelthen så smadret i dag. Ramte først puden til midnat efter en lang dag i Næstved, og så var det ellers op igen klokken 6 for at sidde eksamensvagt. Zzzzz.
Lover dog, at jeg har en masse godt i ærmet til jer. Der skal bare lige være lidt mere hjerneaktivitet for at få det ud på skrift, så her til aften må I nøjes med grynede mobilbilleder og en sludder for en sladder.

God torsdag derude! (:

Continue Reading

Noget om røde læber

For et par måneder siden tog jeg springet, og købte min første rigtige læbestift. Jeg har i årevis haft både lipglosses, lipstains og andre ting der imellem, som giver forskellige former for farve til læberne, men forbruget har været minimalt. De røde læber har længe intimideret mig, og derfor er de blevet reserveret til mere festlige anledninger. Men nu skulle det være nu, så jeg hev den store pengepung op af lommen og kastede mig ud i projekt Røde Læber Til Hverdag.

Lad mig bare sige det med det samme: det er svært vanedannende! Første dag jeg dukke op en helt almindelig fredag morgen med læbestift på, følte jeg mig måske en anelse overdullet, men efterhånden som det gik op for mig, at ingen kigger skævt til en smule læbestift i hverdagen, følte jeg mig utroligt tilpas i looket. Faktisk følte jeg mig så tilpas, at jeg stort set ikke går nogen steder uden læbestift nu (med mindre jeg kun skal spise. Læbestift og mad er og bliver en utroligt dårlig kombination..), og at jeg den anden dag “kom til” at købe to nye læbestifter mere.

 photo 44d1198b-481d-433b-90b4-2d835a6d6e03_zpshajfuho4.jpg
En yndig lyserød stick i farven “Poppy Pink” fra The Body Shop, som også kan bruges på kinderne
 photo 85163dc6-b01d-4dd7-bdf8-b6cf000c14bf_zpsgojgnmzx.jpg
Den smukkeste pink farve fra The Body Shop i farven Red Hot Raspberry

Så nu hvor jeg har haft lidt tid til at finde vej rundt i de røde læbers verden, vil jeg dele min nyfundne visdom med jer, så vi kan se endnu flere smukke læber i bybilledet.

What you need

  1. En god, plejende læbepomade
    Jeg bruger denne læbebalsam lige for tiden fra Yves Rochers Organic Cosmetics-linje, som jeg har været virkelig glad for. Lækker og fed på læberne.
  2. En “nude” lipliner
    Når jeg siger nude, mener jeg ikke nude i traditionel forstand, men derimod en lipliner der kommer så tæt på din naturlige læbefarve som muligt. Prøv dig frem i din lokale kosmetik-shop. Personligt bruger jeg denne her fra GOSH i farven “nougat crisp”
  3. En læbestift i din yndlingsfarve
    Også her handler det om at prøve sig frem. For det første er det ikke alle, der kan bære alle farver, og for det andet er det ikke alle mærker, alle synes om. Spørg endelig om hjælp hos din lokale forhandler – de er der for det samme og har som regel en lang uddannelse bag sig.

 photo ab0619c2-6cc6-4ddf-9ef0-c66d50eae4f1_zpsbhizbfhh.jpg

What you do

  1. Sørg for at pleje dine læber grundigt. Både de dage hvor du har læbestift på, men bestemt også de andre dage. Det både føles og ser bedre ud både med og uden farve. Giv eventuelt dine læber en lille tur med tandbørsten, når du har børstet tænder, så du får fjernet al død hud, og smør så dine læber godt ind, så de får så meget fugt som muligt.
  2. Læbestiften er som regel den sidste del af make-up’en, så når du har lagt alt det andet, tørrer du forsigtigt dine læber af igen, så du har et helt rent og blød grundlag.
  3. Start med at tegne dine læber op hele vejen rundt langs kanten. Det er ikke meningen, at lip lineren skal kunne ses som i 90’erne (please don’t!), men den fungerer til at ramme læberne ind, så farven ikke løber ud. Efterfølgende kan du farve hele læben op med lip lineren, så den fungerer som en form for primer. Det gør jeg altid, da jeg føler læbestiften holder bedre på den måde, men det er meget en smagssag.
  4. Så kommer vi til selve farven. Vælg din yndlingsfarve og farv læberne op. Her nytter det ikke noget at stresse, for det skinner igennem på resultatet. Giv dig god tid til at ramme læbernes form ordentligt, og sørg for, at de bliver symmetriske i begge sider.
  5. Og sidst men ikke mindst giver du lige et stykke toiletpapir en kysser, så den overskydende farve kommer af med de samme og ikke ender på bisserne.Gentag eventuelt trin 4 og 5, hvis du føler læberne blev lidt fesne efter trin 5. Et ekstra lag kan faktisk gøre en stor forskel af og til (præcis ligesom med neglelak), og så holder farven en smule længere.

Og voila – så har du smukke læber klar til at imponere til både hverdag og fest. Det er da nemt, ikke?

wpid-img_20150502_102942.jpg

Continue Reading

Noget om hud

Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg har fin hud. Det har jeg ikke. Den er fuld af ujævnheder, og der er som regel altid en knop eller to, som jeg ihærdigt forsøger at gemme. Men det er i høj grad min egen skyld! Hvis jeg var bedre til at spise sundt, drak de der famøse to liter vand om dagen (er jeg den eneste, der synes, det er umuligt at nå?!) og huskede at rense min hud hver aften, så ville det hele sikkert se meget lysere ud.

Men nu er det jo altså sådan, at jeg lever i virkeligheden. Det kan godt være, at jeg kan nå at tænke seks umulige ting før morgenmaden og alt det der, men det nytter bare ikke så meget, når man er en doven Lars Lisbeth. Derfor har jeg i lang tid kæmpet for at finde en renserutine, der både er simpel og effektiv, så jeg i det mindste ikke længere kan undskylde mig med besværlighed. Og jeg tror endelig det er lykkes!

 photo c0334a76-43f8-4ee4-a39a-78c2b5c13f51_zpshbztya64.jpg

Først og fremmest så skal min make-up bare forsvinde, når jeg ikke skal bruge den længere. Jeg gider ikke stå og gnubbe og skrubbe i timevis, før øjnene er rene. Derfor blev jeg ganske begejstret, da jeg tilfældigvis fandt Olay Essentials Eye Makeup Remover i den lokale Normal. Hold nu op, hvor er den effektiv! En lille dut på fingeren, gnid på øjenmake-up’en og 1, 2, 3, så er den opløst. Jovist, du ligner en panda, der har haft en god tudetur, men det hele er opløst og lige til at tøre af på ingen tid. Sådan en tube koster lige omkring 40 kroner, og min er langt fra tom her efter det første halve års tid. Kæmpe hit!

Når øjnene så er rensede, så skal huden også have en tur, og der er jeg ligesom resten af blogland faldet dybt for det vidunderlige micellar water. Lige for tiden bruger jeg den fra Trines Wardrobe, men det er ikke en, jeg som sådan sværger til. Det er mega godt! Et par dråber på en vatrondel, rundt i fjæset og så føles huden ren og frisk igen. Den skulle eftersigende også kunne bruges til at fjerne selve øjenmake-up’en, men der går det andet bare hurtigere og nemmere for mig. Men min hud elsker det virkelig, og selvom den som sagt ikke er perfekt, så har den aldrig haft det så godt, som den har det lige for tiden. Læk-kert!

Efter rens kommer jeg naturligvis lidt creme på (igen den fra Trines Wardrobe, igen ikke noget jeg sværger til), og som kronen på værket kommer min nye yndlings: Elixir 7.9 Glansbooster fra Yves Rocher, som er intet mindre end fantastisk! Den giver ekstra glød til huden, og så har den virkelig modarbejdet mine sorte rande under øjnene, synes jeg. Jeg er jo så heldig, at være blevet udvalgt som en del af Yves Rochers Blog Review Team, og derfor har jeg fået denne herlighed tilsendt gratis, men jeg kunne helt sikkert godt finde på at købe den igen, for jeg er vild med den. Den koster normalt 399 kroner, men lige nu får man den med 50% rabat til 199 kroner. Hvis jeg havde penge på kontoen, havde jeg slået til bare for at have et lager haha.

Det kan godt være, at alt det her lyder en anelse besværligt, men det tager kun et par minutter og er klart min nemmeste renserutine nogensinde! Faktisk er det så nemt, at jeg for første gang nogensinde husker at rense min hud både morgen og aften. Hvem sagde lige voksenpoint?

Har i nogen geniale tips og tricks til verdens nemmeste og mest effektive hudpleje, som I efterhånden bare sværger til?

Continue Reading