Reklame: Indlægget er skrevet i samarbejde med Refurb.dk
Hænderne i vejret,
hvis I også er ekstra taknemmelige for de elektroniske dimser i de her dage!
Åh, hvor jeg savner nærvær med mennesker. Jo jo, jeg har Bageren, og han er
GULD værd, men der er jo en grund til, at jeg normalt har alle de andre i mit
liv også. KÆMPE hurra for at de i det mindste ikke er længere væk end et
videoopkald og en virtuel kaffedate.
Hvordan vender man lige tilbage, når man ikke har skrevet ét ord herinde i månedsvis og verden er blevet en helt anden siden? Især, når det sidste, der blev skrevet handlede om kærlighed til 2020 og et løfte om “et sjovt år”. Det virker ærligt talt som en ret dårlig joke nu, am I right?
Hvis I følger bare en lille smule med i, hvad der sker inden for bæredygtig mode, så er I stensikkert stødt på begrebet “capsule wardrobe”. Og hvis ikke, så får I lige en hurtigt oversat definition her:
En begrænset samling af tøj, der kan sættes sammen på kryds og tværs, og som indebærer alt dét, du normalt vil have brug for at have på.
– Cambridge Dictionary
Det lyder rimeligt simpelt, ikke? Og det er det såmænd også. Hvis man er sådan et struktureret menneske, der har en strømlinet stil, og kun bruger årstidsspecifikt tøj.
Før vi snakker om, hvorfor jeg ikke dyrker en capsule wardrobe, selvom jeg lever et lysegrønt liv, så skal vi måske lige blive enige om, hvorfor de to overhovedet hænger sammen i første omgang.
Tanken er, at en capsule wardrobe indeholder alt, du behøver, for at klæde dig på. Og når du har alt, du behøver, så behøver du jo ikke købe mere! Trin #1 i en bæredygtig livsstil er som bekendt, at begrænse mængde af hurlumhej vi køber fra nyt, så på den måde giver det strålende mening.
Og det er ret fint, for én af fordelene ved hele konceptet er, at du skifter din kapsel ud hver 3. måned, så udvalget altid passer til årstiden. I hvert fald hvis du lever i et klima som det danske, that is. På den måde når du heller ikke at blive træt af indholdet, og du kan forelske dig i din egen garderobe på ny, når du finder tøj frem fra gemmerne, som du ikke har set i månedsvis.
Hvorfor har jeg så ikke en capsule wardrobe?
Overordnet set lyder det jo helt vildt smart. Så hvorfor dyrker jeg det ikke? Det kan siges relativt kort: Fordi det ikke fungerer for mig…
Hahahaha, som om jeg nogensinde siger noget kort!
Først og fremmest så elsker jeg at lege med mit udtryk! Og den kærlighed er kun blevet større, efter jeg er begyndt at gå i farver. Jeg elsker at sætte uventede items sammen, at skabe et look, som man lige kigger en gang mere på, eller at lave et statement med mit tøj. Det er selvfølgelig en subjektiv sag, men efter min egen beskedne mening, I ved… Og det er som om, der bare ikke rigtigt er den samme kreative frihed til alt dét, hvis jeg opererer inden for et fastsat, afgrænset udvalg.
Næste problem er det der med ‘sæsontøj’. Jeg gør mig simpelthen ikke i det… Hver eneste sommer tænker jeg “Måske jeg burde pakke mine tykke trøjer væk?”, men news flash: Vi bor i Danmark. Landet, hvor vejret er så omskifteligt og uforudsigeligt, at det er blevet vores foretrukne samtaleemne. Jeg har sgu da også brug for mine tykke trøjer om sommeren!
Og på samme måde kan jeg altså ikke undvære mine sommerkjoler om vinteren. Det er den direkte vej til vinterdepression, hvis alt sommerligt bliver gemt væk. Fair nok, jeg bruger ikke shorts om vinteren så det er… 1 stykke tøj, jeg kan gemme væk.
Begynder I at forstå udfordringen?
Men hvad gør jeg så?
I har vel næsten gættet svaret, ikke? Jeg køber brugt. Brugt, brugt, brugt. Jeg tillader mig selv at eksperimentere med anderledes fund, som allerede er sat i kredsløb, og prøver nye ting af. Fungerer det ikke – så sælger jeg det videre.
Min garderobe er en legeplads, og det skal den blive ved med at være. Fordi væredygtighed og bæredygtighed hænger uløseligt sammen – og en legesyg garderobe gør mig glad! Minimalistisk i udtryk? Nogle gange. I omfang? Det kommer simpelthen ikke til at ske…
Hvad tænker I om capsule wardrobes? Er det noget, der fungerer for jer, eller har I også brug for mere råderum? Og giver min fortolkning mening i et lysegrønt perspektiv, eller lyder jeg som én, der forsøger at slukke skovbrande med en vandpistol i kampen for at pleje mit eget ego?
Indlægget indeholder reklame i form af produkter modtaget til test. De markeres med*
Er det ikke ved at være på høje tid, vi snakker lidt om naturlige skønhedsfavoritter igen? Jeg har i hvert fald rigeligt at dele med jer! Faktisk skød jeg billederne til det her indlæg første gang tilbage i maj måned. Meeeen så var det, at min hud blev ramt af et helt uovertruffen udbrud af urenheder. Og det klinger bare hult at skrive om god hudpleje, når du har flere bumser end en 15-årig der har dykket dybt i ønskebrønden med friture…
Nå ja, og så lærte jeg jo også lige at hækle i samme omgang!
Der er en del ting, som virkelig tager røven på mig i forbindelse med vores omlægning til en lysegrøn livsstil. Som når det går op for mig, hvor mange af de lysegrønne valg, der 1:1 er mine bedsteforældres livsstil! Brug dine madrester, genbrug gavebåndet, spar på plastikposerne – vask dig med en sæbebar.
Hvaaa, holder du overhovedet ikke ferie i år? Jo, det gør jeg da. I hvert fald en lille smule. Jeg er jo ikke så heldig at være én af dem, der kommer ud med fuld optjent ferie direkte fra studiet – men jeg har sgu fået et par uger af bureauet, som den heldige satan jeg nogle gange er. Staycation, here we come!
Jeg er faktisk allerede halvvejs igennem min festivalsæson for i år, som traditionen tro består af Heartland Festival og Tinderbox. Heartland blev en anelse våd og mudret fornøjelse i år – men ikke desto mindre en fornøjelse i uovertruffent selskab!