Dette indlæg indeholder produkter modtaget i gave/til test. Markeret med*
Tilbage i december spurgte jeg ud på Instagram, om der var stemning for lidt godt, gammeldags indhold om en god renserutine, som 1) virkelig gør noget godt for din hud og 2) er helt uden brug af fjollet éngangsbras som vatrondeller og andet pjat. Og lucky me – det var der!
Okay, så det gik vist ikke så godt med min ambition om at opdatere jer løbende på, hvordan det gik med min ‘bevidsthed’ gennem 2018. Min bedste forklaring er, at arbejdsløshed primært handler om at anskue dig selv fra alle vinkler ved enhver given mulighed, så motivationen for at granske min personlige udvikling yderligere har været meget, meget lille.
Læs også: Ét ord for 2018
Kan I mærke det, folkens? Det er næsten jul, og selvom min julestemning i år kan ligge på et meget lille sted, så er jeg altså stadig ret psyched. Mest af alt ved tanken om, at nu på fredag, når de fleste af os går på juleferie, så kommer det til at markere et kæmpe skift i mit liv. Det fortjener næsten sit eget indlæg, tænker jeg. Men det bliver godt!
Læs også: Opskrift: syndige kikærtekugler
Jeg har altid været kendt for at være lidt af et brokkehoved, men det er bare så nemt at brokke sig, når man ser noget i verden, som man er utilfreds med. Det er straks sværere at tage stilling til brokkeriet, og faktisk udrette noget med det! Som eksempelvis for nogle uger siden, hvor jeg endte i en samtale om tørretumblere, og røgen stille og roligt begyndte at stå ud af ørerne på mig.
Reklame – indeholder produkter modtaget til test af Matas / Amaze Press
I ved det jo godt alle sammen, vi har hørt det til døde efterhånden. Vi lever i en tid præget af en brug-og-smid-væk-kultur, og der er efterhånden ikke nogen af os, der gider gøre indsatsen for at passe ordentligt på vores ting. Vi vil hellere bare bruge dem, slide dem og skille os af med dem. Jeg bliver efterhånden mere og mere i tvivl om, om mit stigende fokus på bæredygtig livsstil handler mere om at spare penge, end det handler om at skåne planeten, haha! Men altså – jeg ved ikke med jer, der læser med, men jeg har sgu ikke råd til bare at skifte mine ting ud i tide og utide…
Jeg er så meget ude af træning med at skrive blogindlæg, jeg er faktisk ikke lige helt sikker på, hvordan jeg skal starte det her, haha. Meget meta, I know! Men ja – long time no write/read huh? Jeg kan berette, at der ikke er meget nyt at berette. Den sidste gode måneds tid er gået i virksomhedspraktik, som nu er slut, så jeg er tilbage til at tulle rundt herhjemme, og vente desperat på et forhåbentligt snarlig job. Yay.
Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at min kæreste har sukket efter den her suppe, lige siden sæsonen sluttede sidste vinter – og han var heller ikke sen til at sætte den på madplanen, da han så, at hokkaidoerne endelig var tilbage i butikkerne! Problemet er bare, at ingen af os kunne finde lige præcis den opskrift, vi brugte sidste år, så vi er endt med at flikke en omgang sammen selv ud fra hukommelse, tips & tricks fra min søster og halvdelen af alle det store internets geniale sammensætninger. Tadaa!