Bogudslag 2016 + Byttebog

Det er generelt en ret lækker tid at være bogelsker lige for tiden. Der kommer nye, spændende titler på gaden hver eneste uge, der er større og større fokus på flotte indpakninger, som pynter på vores bogreoler, og den hæftige konkurrence giver os en kæmpe prismæssig fordel! Men et par uger hvert forår, bliver det hele bare en lille smule bedre. Et par uger hvert forår holder Arnold Busck bogudsalg, og jeg ryger lige i fælden hvert eneste år.
 photo IMG_20160301_174348_zpsnekc849h.jpg
De kører en masse forskellige tilbud, blandt andet 3 engelske bøger for 100 kroner. Sidste år resulterede det i seks fortrinlige titler, og i år virker som en direkte gentagelse, for ja, jeg har igen snuppet seks nye bøger med hjem. Egentligt havde jeg været dygtig og begrænset mig selv til kun tre bøger; Into the Wild af Jon Krakauer, Bridget Jones’ Diary af Helen Fielding og The New York Trilogy af Paul Auster. Jeg var fornuftig! Så var det min veninde sagde, at jeg bare skulle læse About a Boy af Nick Hornby, som var en del af udsalget, og så var jeg jo nødt til at tage derned igen, ikke? Og så var der jo ikke andet at gøre, end at købe to bøger mere; High Fidelity også af Nick Hornby og efterfølgeren til den første Bridget Jones-bog The Edge of Reason. Jeg ser det ikke så meget som fråseri, men mere som om, at mine hænder var bundet, oui?

Men så sluttede legen altså også der. Troede jeg…
For så var det jo, at Arnold Busck lige pludselig annoncerede, at de fra den 7. marts vil udvide deres Byttebog-ordning til hele landet! Jeg har helt ærligt været meget misundelig på de byer, der havde ordningen i forvejen, for konceptet er ret genialt (du tager en bog, som du ikke længere ønsker at have stående, og så bytter du den til en ny gammel bog, som en anden kunde har afleveret. Det er da smart!). For at kickstarte udvidelsen valgte butikkerne landet over at invitere alle til at aflevere en bog i bytte for 50% rabat på en helt ny bog i butikken. Øhm ja tak?

Og sådan gik det altså til, at jeg også lige fik I’ll Give You the Sun med hjem til en flad 50’er.
 photo 85a6713b-ea53-468a-830d-c019ab590dcf_zpstq1pte4g.jpg
Og så må det vidst være bøger nok for marts måned… ;)

You may also like

5 Comments

  1. Åh. Jeg ville så gerne også have noget det der bytte-bytte noget. Kan mærke at min trang til at eje twilight-serien og fifty shades, ikke længere er så høj. Men de har bytte-bytte d. 7?
    Men det lader som om du har valgt nogle ganske udmærkede bøger ;)

    1. Fra den 7. marts og frem vil alle Arnold Busck-forretninger have byttereoler, hvor man kvit og frit kan gå ind med en brugt bog og bytte den til en anden brugt bog. Så det er nemlig lige præcis en god måde af komme af med de bøger, som kærligheden bare ikke er helt så stor til længere ;)

  2. Det du beskriver er PRÆCIS sådan jeg plejer at have det til bogudsalg!
    I år begrænsede jeg mig dog, og selvom ‘Into the Wild’ var blandt 3 for 100 tilbuddet, så tog jeg kun den ene… og jeg har fortrudt lige siden. ;)

    Men sikke nogle skønne bøger du har fået dig!

    1. Haha, husk at udsalget gælder et par uger endnu ;)
      Ej, det kræver sgu vilje! Er dog glad for min lille bunke, og glæder mig til at læse dem alle sammen :D

  3. Pingback: Marts sum up

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.