#bogbloggertræf16

Bogbloggertræffet sponsoreres af diverse danske forlag. Se fuld liste i bunden af dette indlæg.

 

 photo 2a5fd132-a40b-458a-a704-5e2fc5f2b278_zpsb7k5aj5c.jpgI år skulle det være. I år ville jeg ikke længere nøjes med at se til fra den virtuelle sidelinje, mens diverse danske bogbloggere lystigt delte billeder af kager, bøger og forfattere til den helt store guldmedalje. I år ville jeg være med!

Heldigvis er Bogbloggertræf ikke noget man skal inviteres til af en masse høje herre med snuderne dybt begravet i forlagenes finanser. Heldigt for mig, eftersom ét ugentligt bogrelateret indlæg næppe definerer mig som bogblogger per se. I stedet inviterer vi os selv gennem et lille symbolsk beløb, nogle overholdte bogmæssige retningslinjer og en laaaaangerejse helt op til Aalborg. Og dét kunne jeg godt lige klare mig med til.

Sådan gik det altså til, at jeg lørdag formiddag befandt mig i en bil på vej nordpå sammen med tre for mig komplet ukendte piger, til en dag med 42 ligeså ukendte piger og 4 fremmede forfattere og 1 forlagsredaktør. Og sikke en dag! Jeg lærte så meget om indersiden af hele bogbloggerbranchen, forfatterverden og forlagsbranchen. Samtidig fik jeg vidst også blandet mig lige rigeligt i den store debatrunde, eftersom jeg jo altså per definition ikke kan holde min kæft. Det bliver spændende at se, om arrangørerne lader mig komme med igen næste år, haha!

I løbet af dagen havde vi blandt andet et super spændende Q&A med Malene Sølvsten, som netop har debuteret med romanen Ravnenes Hvisken. Bogen har fået fantastiske anmeldelser indtil videre, så jeg glæder mig meget til at læse det signerede eksemplar, som jeg fik med hjem derfra. Derudover hørte vi også et interessant oplæg fra søde Mie Møller Nielsen, der arbejder på forlaget DreamLitt, og som er den danske oversætter af Brandon Sandersons serie om Fortropperne. Hun fortalte blandt andet om nogle af de vanskeligheder der kan opstå, når man skal oversætte besynderlige navne, så de både giver mening i forhold til historiens indhold og det danske sprog.

Det var en dag fyldt med indtryk og massevis af summen, men vi fik naturligvis ikke lov til at slippe med de mentale udfordringer – vi skulle også udfordres fysisk. Derfor kunne jeg, da dagen var omme og vi igen ramte gode gamle Odense, slæbe hele 18 spritnye bøger med mig tværs gennem byen, som jeg nu kan se frem til at bruge de næste mange måneder på at læse. Hvem pokker var det dog, der fik den geniale idé, at jeg også lige skulle passe et studium og et job? Ak ja, livet er hårdt, haha!

 photo 094e9a2f-6491-4ae7-a3f2-e5b479f6d12d_zpsukns0t4m.jpg

Stort tak til de mange sponsorer, som forkælede os med den her imponerende bogstak samt konkurrencepræmier på dagen!

Bog & Idé Aalborg // Dansk Bibelselskab // DreamLitt // Forlaget Facet // Gads Forlag // Gyldendal // Jentas // Lindhardt & Ringhof // Lotte Petri // Marie-Louise Rønning // Nick Clausen // Nicole Boyle Rødtnes // Pernille Vørs // Plusbog // Politikens Forlag // Rosinante & Co. // Storytel // Turbine // Tellerup

You may also like

5 Comments

  1. Dejligt at du havde en god dag, og rart at du også ‘turde’ sige noget i debatten, det bliver kun bedre med jo flere der deltager.
    Og jeg tror ikke du skal være bekymret over næste år :)

    1. Haha, det der med at ‘turde’ sige noget har vidst sjældent været et issue for mig, men godt at jeg ikke fik skræmt jer helt :p

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.