Back to reality

 photo 1d2c8047-b902-4128-92b3-88f2209ca97d_zpsee43j8qz.jpg
Dagens kit på hjemmekontoret

Hold nu magle, hvor bliver ens liv bare vendt på hovedet af sådan en BA-proces! Eller er det bare mig, der har været sygt dårlig til at administrere det? Det er det nok til dels også, men jeg synes godt nok, at mit liv forsvandt fuldstændigt til fordel for dybdegående analyser af Gyldendal og Penguin UK’s aktiviteter på de sociale medier for en tid der, haha. I øvrigt, så skal I bare alle sammen have mega mange tak for alle de søde hep i kommentarfeltet. Hvor er I bare skide søde, altså. Heldigvis er skriveprocessen nu ovre, og jeg er klar til at vende tilbage til mine egne aktiviteter på de sociale medier ;)

Jeg er så småt ved at vende tilbage til en almindelig hverdag igen her efter deadline er krydset. Eller, det er løgn, for jeg har læseferie nu, så rigtig hverdag bliver det nok ikke. Men i hvert fald tilbage til et punkt, hvor jeg kan overskue at passe mine jobs igen. Troede egentligt jeg skulle sidde eksamensvagt i dag, men der var ikke brug for mig alligevel, så jeg kunne smutte hjem igen. Og det passer mig faktisk rigtigt godt med en stille dag på hjemmekontoret! Jeg kan få tømt indbakken, ordnet en masse arbejde, krydset af på to do-listen, planlagt blogindlæg og taget billeder alt imens jeg lægger neglelak, drikker lun kaffe og lytter til de bedste sange fra Eurovisionen. What’s not to love?

Hvor mange af jer så egentligt glittershowet i år? Jeg syntes virkelig svenskerne havde fået stablet et formidabelt show på benene. Meget begejstret type, her! Underholdningsniveauet var helt i top, til trods for at de havde nægtet konfetti undervejs i showet. Hmpf! Der var ellers lige ved at opstå drama her på Paladset blandt mine veninder og jeg, fordi vi ikke var enige om en favorit, og fordi de tre der stak i front i varierende grader ikke var populære, haha. Men sjovt var det altså! Derudover tror jeg også, at Eurovisionsmusikken er en meget god detox fra den playliste jeg havde kørende under BA-skrivningen. Jeg har helt alvorligt skrevet 90% af min BA på en kombination af Justin Timberlake (skrev lige Timberlaks, hah! Hvad hjertet dog er fuldt af…), Fergie, Volbeat feat. Johan Olsen og Robin Williams’ Genie…

Intet siger forår som lyserøde negle med en lille smule glitter. Og Emily Salomon, haha!

Jeg håber ikke, at alt for mange af jer er blevet skræmt væk af min larmende stilhed herinde. Jeg har i hvert fald massere af indhold i buksebenet til jer, og et kæmpe behov for at få afløb for min al den kreativitet der har ophobet sig over de sidste tre uger. Ikke at den her omgang sludder for en sladder illustrerer det særligt godt, men jeg ville nu også bare lige stikke snuden ind, og lade jer vide, at galskaben snart kommer op at køre igen herinde ;)

Vi blogges, folkens!

You may also like

2 Comments

  1. Eurovision er gud. Punktum ;) Jeg elskede vores åndssvage små diskussioner showet igennem. Det er nu bedst at se showet, med nogle der går lige så meget op i det, som en selv :D

    1. Jaeh, jeg synes nu altså også det er en del af det sjove. Hvor tit ser man noget, hvor man så helhjertet kan engagere sig i trashing og loving på samme tid, haha? :D

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.