August sum up

palmer
{I august har jeg nydt at være at palmeland…}
paraplyguirlande
{… mindst lige så meget, som jeg har nydt at se Odense folde sig ud}

Så blev det sørme september, hvilket naturligvis også betyder, at efteråret sådan rent officielt er over os. Måske er det bare fordi, jeg pludselig cykler igennem byen på et noget tidligere tidspunkt end ellers de sidste par måneder, men jeg synes nu altså nok, at man kan mærke efteråret i luften. Sprødheden begynder så småt at kunne mærkes, og snart tager parkerne deres fineste forklædning frem. Hvor meget jeg end elsker sommervarmen, så har jeg altså allerede fundet yndlingstrøjen frem, og glæder mig til gadernes fyldes med fantastisk efterårsstil.

Samtidig med at september kom bragende ind i stuen, satte jeg mig for første gang til at buldre over ø og hav for at tage hul på mit nye liv som pendler og kandidatstuderende. Det har været nogle ret vanvittige dage, men før vi kommer for godt i gang med dem, så synes jeg traditionen tro, at vi lige skal tage et lille kig på august. For det var virkelig også en vild måned!

Bøgerne: Som i måske har kunne fornemme på mine anmeldelser herinde – eller nærmere den larmende mangel på samme – så har jeg faktisk ikke færdiglæst en eneste bog i august måned. Ikke én! Jamen hvorfor dog ikke? Fordi den bog, som jeg har brugt mest energi på er over 1.000 sider lang, og er skrevet med så meget indhold, omtanke og personlighed, at det ikke lige er en man flyver igennem. Derfor mangler jeg på nuværende tidspunkt stadig 260 sider i Garth Risk Hallbergs imponerende debutroman, Byen Brænder. Derudover er jeg også godt i gang med augusts bog til læseklubben, som vi diskuterer på mandag. Vi blev enige om at skrue lidt ned for psykopaterne, og læser derfor Dorothy Must Die i stedet for American Psycho, som ellers var planen.

Shopping: Jeg lod mig selv udsalgsshoppe en lille bitte smule i starten af måneden, og heldigvis fik jeg kun fantastiske ting med hjem. Især den smukke kjole fra Weekday var et helt perfekt køb, og jeg har allerede haft den på alt for meget, haha. Resten af månedens budget (og mere til, ahem) gik til vores fantastiske ferie på så-meget-mere-end-frikadelle-danskere Gran Canaria, som I kan se smukke billeder fra her og her.

kjole, sort/hvid
{Jeg har shoppet en lille kjole…}
croptop
{… og en betydeligt mindre top med fine flæser!}

De bedste øjeblikke: Skal vi ikke bare blive enige om, at august var den vildeste måned? Det er virkelig svært for mig at udvælge nogle få gode øjeblikke, for der har været så mange af dem. Helt i toppen må ligge hele vores kærlighedsfyldte ferierejse, min vidunderlige (og lige så kærlighedsfyldte) weekend med de sødeste piger jeg har, og så det der lettere surrealistiske øjeblik, hvor jeg blev tilbudt en helt fantastisk stilling hos TV2! Og så har jeg slet ikke talt alle de små øjeblikke med. August, du var virkelig god ved mig.

Jeg vil huske august for at have været fuld af oplevelser, kærlighed, vidunderlige stunder, forandringer og generelt all things good. Tror sjældent jeg har haft én måned, som har været så stopfyldt med vidunderlige ting fra ende til anden. August vil helt sikkert blive husket for at have været intet mindre end fantastisk.

selfie i bjergene, Fataga
{Lykken var til at tage at føle på, da vi vandrede rundt i de smukke bjergbyer}

September bliver én lang og spændende udfordring! Det er lidt intimiderende, hvor mange nye ting jeg pludselig skal jonglere på samme tid, men det fjerner absolut intet af den glæde, det hele giver mig. Jeg skal til at omstille mig til et helt nyt studieliv med nye mennesker, nye fag og et nyt campus. Samtidig skal jeg også forsøge at få det hele til at hænge sammen med mit lige så nye job, og begge dele bliver bare så spændende! Derudover skal vi læse Slade House af yndlings David Mitchell i læseklubben, hvilket jeg har set frem til utroligt længe. September bliver simpelthen for vild!

motorvej gennem bjerge gul blomst, regndråber lagekager, Happy Birthday iste og georgin

Har august behandlet jer godt, og hvad ser I frem til i september? Del gerne i kommentarfeltet

You may also like

7 Comments

  1. ‘Byen Brænder’ er bestemt ikke en bog man skøjter igennem. Jeg håber, at du nyder den!
    Jeg elsker også efteråret – når det er godt vejr og man kan gå tur og kigge på de flotte træer, have flere lag tøj på, drikke te, blive hjemme og se Netflix når det regner … Helt klart min yndlings årstid :-)

    1. På ingen måde, det er en bog man langsomt oplever og nyder! :)

      Haha, jeg skal hele tiden lige til at sige, at det også er min yndlingsårstid, indtil jeg kommer i tanke om hvor meget jeg også holder af alle de andre :p

      Knus

  2. Det ser også godt nok dejligt ud!
    Min august har ikke været speciel mindeværdi – kan faktisk ikke huske den lige nu🙈
    Er det mon alderen der trykker?
    Ser i altfald frem til september, som byder på et par ferier, og en masse andet hyggeligt.

    – K

    1. Uh, ferie i september? Living on the edge ;)
      Håber i hvert fald, at september bliver noget mere mindeværdig end august for dig :)

      Knus

  3. Pingback: Musikmagi

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.