Anmeldelse: Verden styrter

[REKLAME – Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget Gyldendal]

Verden Styrter; Malene Sølvsten; Ravnenes Hvisken; anmeldereksemplar, Gyldendal
Verden styrter af Malene Sølvsten. Udgivet på forlaget Gyldendal i 2018. 4 ud af 5 stjerner.

Varnar rejste til Midgård for at beskytte Anne, før vi overhovedet mødte dem i begyndelsen af Ravnenes hvisken, men hvordan endte han der, og hvad fik Ragnaras svorne beskytter til pludselig at vende sin dronning ryggen, iscenesætte sin egen død og forlade sin egen verden for at beskytte en ukendt, ung pige? Verden styrter fortæller historien før historien om starten på Ragnarok og verdens undergang.

Thora kunne redde Freiheim. Børnene fra Bronzeskoven kunne blive et folk igen. Hans folk. Der var bare lige et Ragnarok, som ødelagde den plan.

Læs også: Anmeldelse: Ravnenes Hvisken

Verden Styrter; Malene Sølvsten; Ravnenes Hvisken; anmeldereksemplar, GyldendalBetteravn (som Sølvsten i kærlighed har døbt den lille bog) er en lille snack, som skal forhindre os i at gå helt sukkerkolde, mens vi venter (u)tålmodigt på den tredje og sidste bog i rækken om Ravnenes hvisken, og det er en hyggelig lille fortælling. Da bogen først blev annonceret, havde jeg håbet, at den handlede om Elias, men ak – jeg måtte ‘nøjes’ med Varnar. Troede jeg. For Verden styrter giver ikke bare indblik i Varnars gøren og laden før Midgård, men også i en masse andre mere eller mindre velkendte karakterers. Og jeg sugede det til mig, som den ravnejunkie jeg er!

Det er en bette bog, som var slut før den overhovedet rigtigt var begyndt, og jeg ville ønske, der havde været så uendeligt meget mere. Mere fra Sverre, mere fra Serén, mere fra Od – bare noget som helst fra Elias?!?

Læs også: Anmeldelse: Odinsbarn (Ravneringene 1)

Hvor Verden styrter skulle have været et hurtigt fix, som skulle sikre min overlevelse frem til udgivelsen af 3’eren, havde den stedet samme effekt, som når man kradser i et gammelt myggestik; du havde næsten glemt det var der, men nu er det det eneste, du kan tænke på! Ikke desto mindre vil jeg anbefale den til alle, der ligesom jeg stadig venter i spænding på den store finale.

Verden Styrter; Malene Sølvsten; Ravnenes Hvisken; anmeldereksemplar, GyldendalVerden Styrter; Malene Sølvsten; Ravnenes Hvisken; anmeldereksemplar, GyldendalVerden Styrter; Malene Sølvsten; Ravnenes Hvisken; anmeldereksemplar, Gyldendal

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.