Anmeldelse: Udslettelse

[Denne bog er modtaget til anmeldelse af Rosinante&Co.]

Udslettelse af Jeff Vandermeer

Udslettelse af Jeff Vandermeer
Udslettelse (oprindeligt Annihilation) af Jeff VanderMeer. Udgivet på Rosinante & Co. i 2018. 4 ud af 5 stjerner.

Fire kvinder bevæger sig ind i det mystiske Område X, som staten for længst har fortalt nationen uendelige løgnehistorier om. Ingen ved for alvor, hvad der foregår derinde, eller hvorfor området har udviklet sig, som det har. Kvinderne er blot ét ud af mange teams, som gennem tiden er blevet sendt ind for at afsløre områdets hemmeligheder, men selvom de har trænet til missionen i månedsvis, ved de stadig så godt som ingenting. Ikke engang hinandens navne kender de. Det eneste, de ved om hinanden, er deres professioner: psykologen, antropologen, topografen og biologen. Det eneste, der står klart, er at alt og alle i Område X har hemmeligheder.

Luften var utrolig ren, utrolig frisk, mens verden på den anden side af grænsen var, som den altid havde været i den moderne epoke: snavset, træt, ufuldkommen, på vej ned, i krig med sig selv.

Jeg har spekuleret over den her bog, lige siden jeg læste den færdig for en uges tid siden, og jeg må blankt erkende, at jeg stadig ikke har den fjerneste anelse om, hvad der foregik på de 200 siders økofiktion. Hvem var ond, og hvem var god? Hvem døde, og hvem overlevede? Jeg har absolut ingen anelse. Havde du spurgt mig i gymnasietiden, hvordan jeg havde det med bøger, der på den måde ingen mening gav, ville jeg have mødt dig med en enorm mængde ufatteligt grimme gloser – “had” dækkede ligesom bare ikke dengang. Men i de mellemliggende 10 år er der sket et eller andet, og det mystiske, uforståelige har på en eller anden måde fundet sin plads i mit boghjerte.

For en gangs skyld gjorde jeg tingene i omvendt rækkefølge med Udslettelse: jeg så filmen først og læste derefter bogen. Filmen var vanvittig (og noget af det mest rædselsvækkende jeg har set i årevis! Seriøst, den er bjørneting? Jeg dør…), og jeg forventede fejlagtigt nok, at bogen ville kunne forklare nogle bidder af filmens mystisk. Boy, was I wrong! Det eneste, jeg umiddelbart bed mærke i, at bog og film havde til fælles, var biologen og psykologen, og så var der noget med et fyrtårn i begge. Helt ærligt – min forvirring vil ingen ende tage!

Udslettelse af Jeff Vandermeer

Men for mig bestod morskab i at stå og kigge ned i et tidevandsbassin, at blive klogere på de indviklede detaljer om dyrene, der levede dér. Næring var for mig knyttet til økosystemer og habitater, orgasme var den pludselige erkendelse af levende væsners indbyrdes sammenkobling. Observation havde altid betydet mere for mig end interaktion.

Min indre teenager vil virkelig gerne hade den her bog for dens forvirring og manglende svar, men det kan jeg bare ikke. Bogen fascinerede, underholdt og rev mig rundt. Ofte siger jeg, at bogens slutning er afgørende for, om jeg kan lide den eller ej. I det her tilfælde må det blive trilogiens heldhed, der bliver afgørende. Så for nu vil jeg lade tvivlen komme den til gode – og sætte et stort, fedt kryds i kalenderen til udgivelsen af næste bind!

Udslettelse af Jeff VandermeerUdslettelse af Jeff VandermeerUdslettelse af Jeff Vandermeer

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.