Anmeldelse: Transfervindue

[Denne bog er modtaget som anmeldereksemplar af Politikens Forlag. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Transfervindue af Maria Gerhardt

Transfervindue af Maria Gerhardt
Transfervindue af Maria Gerhardt. Udgivet på Politikens Forlag i 2017. 4 ud af 5 stjerner.

Den nordsjællandske kyst er blevet omdannet til ét stort hospice, hvor døende mennesker kommer for at udleve deres sidste dage i fred og harmoni. Et lille minisamfund uden for samfundet, hvor sundhed hyldes som den altoverskyggende guddommelighed, mens de syge i smug handler sig til sprut og smøger. Bortset fra dødens evigt truende skygge er alt i og for sig, som det altid har været, og altid vil være. Også for Maria, som langsomt siger farvel til livet.

Min skat, jeg ville være din bedste, og alligevel fik vi kun så kort en sæson, og lige meget hvor mange mure vi byggede, lige meget hvor mange madrasser vi stablede, arbejdede ærten sig altid op og brød igennem, muterede og sejlede igennem kanalerne, voksede ud som klumper af ubrugt potentiale. Livet er ikke retfærdigt, døden kommer i form.

Hvordan skriver man en fyldestgørende anmeldelse af en lille bitte bog, som på bare 90 sider formår at sige langt mere end de fleste murstensromaner? Det er jeg ikke sikker på, at man gør, men jeg vil gøre mit bedste. For Gerhardts nyeste – og desværre sidste – roman, er et miniværk, hvis lige jeg aldrig nogensinde har oplevet. Sproget er så fragmenteret og alligevel så malende, at det læses som ren og skær poesi.

Selvom romanen ikke formåede at efterlade mig i tårer, så var den alligevel hjerteskærende og sønderrivende. For Gerhardt skriver jo ikke bare frit fra fantasien – hun tager udgangspunkt i sit eget liv og sin egen sygdom. Og beskrivelserne er så rammende og så hverdagslige, at jeg igen og igen måtte minde mig selv om, at det trods alt var et værk af fiktion jeg sad med, og ikke en dokumentaristisk beskrivelse af virkeligheden.

Hver gang jeg lukker øjnene, bliver jeg vækket af lydene. Et nervøst øjeblik har jeg glemt, at katastrofen ikke er på vej, katastrofen er her allerede.

Da jeg efter blot en time havde vendt bogens sidste side, kiggede mine veninder skeptisk på mig, og konkluderede at den trods alt ikke kunne være så rørende. Men de tog fejl. Gerhardt spiller ikke på de lette, tårefremkaldende tangenter. Hun spiller derimod på de tunge, tankevækkende og smertende tangenter. Og desværre blev Transfervindue hendes sidste stykke.

Transfervindue af Maria Gerhardt Transfervindue af Maria Gerhardt

You may also like

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.